Danmark

Det vidste du ikke om FN's generalforsamling i 1948

Bodil Begtrup før afrejse til Island hvor hun blev ambassdør i 1949.Arkivfoto: Allan Moe / Ritzau Scanpix

FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder blev til i kølvandet på anden verdenskrig, hvor Danmark fik sat aftryk på tilføjelsen af en resolution om at sikre kvinder samme rettigheder som mænd.

Erklæringen

De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder indeholder 30 artikler om menneskers grundlæggende rettigheder. Erklæringen var blandt andet en reaktion på anden verdenskrig. Krigens overgreb havde synliggjort behovet for mere end bare fredelige relationer mellem stater. FN ønskede at sikre borgernes beskyttelse mod overgreb fra deres egen stat.

Erklæringen gælder alle mennesker.

Danmark var et af 56 medlemslande, da Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget.

Danmark har siden tiltrådt syv FN-konventioner om menneskerettigheder: Kvindekonventionen, Torturkonventionen, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, Handicapkonventionen, FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Racediskriminationskonventionen og Børnekonventionen.

Bodil Begtrup

Ved FN's Generalforsamling i Paris i 1948 fik danske Bodil Begtrup (1903-1987) sat et markant aftryk på verdenserklæringen om menneskerettigheder: At kvinder skulle have samme rettigheder som mænd.

Hun var i 1946 blevet rådgivende medlem af den danske delegation til FN's generalforsamling og formand for FN's kvindekommission. Tidligere havde hun været først næstformand og senere formand for Danske Kvinders Nationalråd.

På hendes foranledning kunne den danske delegation derfor stille forslaget om, at FN's generalforsamling skulle vedtage en resolution, som bød alle medlemslande at sikre kvinder samme politiske rettigheder som mænd. Den blev vedtaget i 1946 og blev derfor skrevet ind i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948.

I 1949 blev Bodil Begtrup Danmarks første, kvindelige ambassadør, da hun fik det embede i Island.

Eleanor Roosevelt

Eleanor Roosevelt (1884-1962) var ikke kun præsidentfrue (gift med Franklin D. Roosevelt, USA's 32. præsident), hun var også ordstyrer for FN's Menneskerettighedskommission. Hun var blandt andet drivkraften bag udformningen af det frihedsdokument fra 1948, vi kender som Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Kilder: Amnesty.dk, Forenetformenneskerettigheder.dk, Kvinfo.dk, Danmarkshistorien.dk og Menneskeret.dk.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce