Danmark

DF-krav til kommende statsminister: Indfør fast grænsekontrol

Kristian Thulesen Dahl var på gaden for første gang i valgkampen i Kolding onsdag eftermiddag. Umiddelbart inden havde han for første gang fremlagt krav til en kommende regering på en cafe i byen over for avisen Danmark. Foto: Søren Gylling
Hvis Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen får brug for DF's stemmer for at danne regering, har DF et krav, det ikke giver sig på: En ny regering skal forpligte sig til grænsekontrol i hele dens levetid.

Med mindre Dansk Folkeparti bliver decideret bortdømt af danskerne ved valget, er det udelukket, at partiet kommer til at lægge mandater til en ny regering, hvis den ikke lover at kontrollen ved Danmarks grænser på mindst nuværende niveau i hele regeringsperioden.

Det siger partiformand Kristian Thulesen Dahl til avisen Danmark.

Dansk Folkeparti har hidtil afholdt sig fra at stille krav til en kommende regering, men gør det nu for første gang. Og kravet gælder uanset, om regeringen skal ledes af Lars Løkke Rasmussen (V), Mette Frederiksen (S) eller en hvilken som helst anden.

Af princip vil Kristian Thulesen Dahl ikke kalde kravet ultimativt, men siger i stedet, at Dansk Folkeparti næsten skal miste hele sin vælgeropbakning, hvis kravet ikke skal være ufravigeligt.

- Det er meget svært at forestille sig, at vi kommer til at give os på det krav, siger Kristian Thulesen Dahl til avisen Danmark.

- Hvorfor er det så ikke et ultimativt krav?

- Vores folkestyre er bygget op på, at partierne kommer med den styrke, danskerne giver dem. Der er forskel på, hvilken vægt jeg kan stille krav med, om vi lige kommer over spærregrænsen, eller om vi får 17 procent af stemmerne.

- Kan du overhovedet forestille dig en situation, hvor du vil give dig på permanent grænsekontrol?

- Jeg har meget svært ved at forestille mig en situation, hvor vi ikke vil stå fast hele vejen igennem. Det skulle være, hvis vi bliver decideret bortdømt af danskerne, siger Kristian Thulesen Dahl.

S og V om DF's krav til den næste statsminister

Mattias Tesfaye, udlændingeordfører for Socialdemokratiet: - Danmark er et lille land. Og vi har en stor interesse i et stærkt EU-samarbejde. Vi tror på det europæiske samarbejde, og derfor bliver det heller ikke os, der kommer til at stille spørgsmålstegn ved et dansk medlemskab. Vi støtter grænsekontrollen, fordi der ikke er styr på EU’s ydre grænser. Min bedste vurdering er, at denne situation vil fortsætte og dermed vil grænsekontrollen også fortsætte. Det bør i øvrigt være danske politikere selv, der beslutter, om vi skal have grænsekontrol eller ej.

Britt Bager, politisk ordfører for Venstre: - Det er ingen hemmelighed, at vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Dansk Folkeparti på mange stræk, og heller ikke at ikke ser helt ens på europapolitikken. Men jeg er ret sikker på, at vi nok skal finde hinanden i fortsat samarbejde. Det er godt, at partierne præsenterer politik her i valgkampen.

Begge har svaret avisen Danmark på e-mail.

Parat til droppe Schengen

Som det er i dag, er Danmark bundet af Schengen-aftalen i EU til ikke at indføre permanent grænsekontrol. Den nuværende kontrol eksisterer på basis af dispensationer, der bliver givet med seks måneders mellemrum af EU-kommissionen. Kristian Thulesen Dahl vil foretrække, hvis Danmark fortsat kan være medlem af Schengen-samarbejdet, der blandt andet også omfatter aftaler om grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring, men er klar til den ultimative konsekvens.

- Nogle vil sige, at vi ikke vil kunne fortsætte i Schengen. Det mener vi godt, at vi kan. De andre EU-lande må i givet fald så smide os ud, hvis de mener, at det er den konsekvens, de vil tage. Jeg tror ikke, de vil gøre det, men det er klart, at det er noget, vi skal være parat til, siger han.

Kristian Thulesen Dahl vil have, at der bliver lavet en skriftlig aftale med en ny regering om en grænsekontrol, der minimum dækker hele næste valgperiode, og som sikrer, at kontrollen heller ikke bliver beskåret, men mindst forbliver på det niveau, den har i dag.

- Og hvis vi selv skal indgå i en regering, skal det med i regeringsgrundlaget, siger han.

Sidst var et regeringsskifte vigtigere

For yderligere at understrege, hvor vigtigt kravet om grænsekontrol er for Dansk Folkeparti, nævner Kristian Thulesen Dahl, at Venstre uvillighed til at indføre grænsekontrol i 2015 var en væsentlig årsag til, at DF ikke var klar til at gå med i regeringen.

- Hvorfor var det så ikke et krav fra jer for at støtte Lars Løkke Rasmussen som statsminister?

- Dengang havde vi lovet danskerne, at en stemme på DF var en stemme på at få Helle Thorning-Schmidt væk fra Statsministeriet. I hele den forudgående periode tror jeg, at jeg havde ét møde på 15 minutter med hende. For at få vores indflydelse tilbage var det nødvendigt med et regeringsskifte. Nu har vi brugt vores indflydelse i fire år, og så handler det først om at holde fast i de forbedringer, vi har skabt og derefter at bygge på og arbejde for at gøre grænsekontrollen endnu bedre.

- Du vil have dit krav igennem overfor partier, der er langt mere EU- og Schengen-positive end jer. Hvorfor tror du, at du kan få dem til at handle stik mod regler aftalt i et europæisk samarbejde?

- Det kan jeg, hvis vi får tilstrækkeligt debat om det inden valget. Jeg er af den opfattelse, at der er et kæmpestort flertal i befolkningen for at bevare grænsekontrollen. Problemet er, at den nuværende tilladelse udløber 12. november, hvor der er risiko for, at EU vil sige stop, nu går den ikke længere. Jeg er afhængig af, at partierne forpligter sig på den ved dette valg, så vi har en chance for at fastholde den i hele næste valgperiode.

Kravet om grænsekontrol er et af fire EU-relaterede krav til en ny regering. DF vil også have, at den forpligter sig på ikke af afholde folkeafstemning om Danmarks forbehold, at Danmark ikke indtræder i bankunionen uden en forudgående folkeafstemning, og at Danmark efter Østrigsk eksempel begynder at indeksere børnepengene, så en EU-borger fra Rumænien f.eks. ikke kan sende en check hjem på samme størrelse, som en borger herhjemme får.

- Hvilket krav giver du dig sidst på?

- Grænsen!

Fire DF-krav til en ny regering

Dansk Folkeparti har fire EU-relaterede krav til en kommende regering. Kristian Thulesen Dahl lægger dog ikke skjul på, at krav nummer et om grænsekontrol klart overtrumfer de andre.

1. Grænsekontrol

En kommende regering skal klart og tydeligt forpligte sig på, at Danmark vil have grænsekontrol i hele dens levetid, og at kontrollen mindst skal være på det nuværende niveau,

2. Ingen afstemning om forbehold

DF kræver også, at der ikke vil blive afholdt folkeafstemning om nogle af Danmarks fire forbehold i EU: Forsvarsforbeholdet, retsforbeholdet, euroforbeholdet og unionsborgerskabet.

3. Ingen bankunion uden afstemning

Folketinget må ikke indlemme Danmark i EU's bankunion med overnationalt banktilsyn og fælles regler for afvikling af nødlidende banker uden, at dansker får lov at stemme om det først.

4. Indeksering af børnecheck

Borgere fra andre EU-lande, der har ret til at modtage børnepenge til børn i deres eget land, skal have indekseret deres check, så der bliver taget højde for prisniveauet i hjemlandet. Det har jurister herhjemme hidtil vurderet var ulovligt, men i Østrig gør man det. DF kræver, at vi følger deres eksempel.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ung Lemvig-rytter havde sin debut i de franske alper: Styrtede to gange, men fik masser af erfaring

Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Kultur For abonnenter

Arrangørerne af Venø Festival: - Det er jo en form for hjerneblødning

Struer For abonnenter

Rejsen fra Somalia: Jeg er fri i mit hjerte nu

Struer For abonnenter

Tour de Toilet: Er der virkelig ingen steder at ski.. på hele Thyholm?

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Annonce