Danmark

DI: Private skal skabe boom i ældreboliger

Gråsten Plejehjem blev udvidet i fjor, men ifølge Dansk Industri må kommunerne lade private bygge ældreboliger, hvis de mange over 67 år med plejebehov skal have tag over hovedet. Og det er uden risiko for kommunerne, lover DI.Arkivfoto: Timo Battefeld

Kommunerne får brug for 30 procent flere plejeboliger frem til 2030, men er trængt på økonomien. Lad private aktører bygge og drive dem, det er uden risiko, lyder opfordringen fra Dansk Industri.

De danske kommuner kommer til at mangle 13.500 plejeboliger til ældre inden for ganske få år - og løsningen er ifølge Dansk Industri at lade private aktører stå for byggeriet og driften af såkaldte friplejeboliger.

Antallet af plejeboliger er i dag det samme som i 2010, mens antallet af ældre på 67 år eller derover er vokset fra 780.000 til knap en million. En analyse fra Dansk Industri peger på et behov for yderligere 13.500 plejeboliger frem til 2030 - og endda 35.000 boliger, hvis man ikke tager højde for, at ældre bliver sundere og kan klare sig længere i eget hjem. I disse dage er omkring 1000 kommunalpolitikere samlet til økonomisk topmøde i Aalborg, og en af udfordringerne er trængte anlægsbudgetter - altså penge til mursten.

- Det handler om tag over hovedet og pleje af ældre frem til 2030, og man drøfter anlægsbudgetterne som en begrænsning for at bygge flere plejeboliger. Men det behøver ikke at være en begrænsning, for man kan etablere et samarbejde med private investorer om at opføre plejeboliger. Kommunen står endda helt uden risiko, og vi ved, at der allerede er et behov i dag og bliver et endog meget stort behov. De mange ældre borgere kræver, at vi gør noget andet end tidligere, siger branchedirektør Jakob Scharff fra Dansk Industri.

Kort om friplejeboliger

Analysen fra Dansk Industri er baseret på kommunernes egne tal til Danmarks Statistik. Antallet af plejeboliger har været nogenlunde konstant omkring 42.500 siden 2010, mens antallet af ældre er steget kraftigt og vil gøre det fremover. Fra 780.000 på 67 år eller derover i 2010 til knap en million i 2017.Private aktører og investorer kan bygge og drive plejeboliger for ældre efter loven og friplejeboliger, hvis de bliver certificeret af Sundhedsstyrelsen i forhold til mad, praktisk hjælp og personlig pleje.

Målgruppen er som i kommunalt drevne plejeboliger ældre, handicappede og mennesker med et intensivt plejebehov. Borgeren skal bruge sin ret til at vælge en friplejebolig for at kunne flytte ind i denne type bolig.

Loven om friplejeboliger er fra 2015, og beboerne er omfattet af serviceloven.

Kun 900 pladser

Det store behov for flere plejeboliger kan ifølge Dansk Industri kun løses, hvis de 98 danske kommuner i langt højere grad går i dialog med private aktører som Aleris, Attendo og OK-Fonden, som har erfaringer med at drive plejecentre. Private aktører har siden 2015 haft mulighed for at etablere plejehjem og ældreboliger i samarbejde med kommunerne, men det er kun sket i meget begrænset omfang. Antallet af såkaldte friplejeboliger er steget fra 545 i 2010 til knap 900 i 2017, og Dansk Industri kan ikke se nogen god grund til, at kommunerne ikke i højere grad går i dialog og samarbejde med private investorer og aktører.

- Det bør være interessant for mange flere kommuner, fordi de oplever et pres på anlægsbudgetterne. Med en investering på op til 50 millioner kroner i et kommunalt plejecenter er denne mulighed særdeles attraktiv, siger Jakob Scharff.

Langsigtet investering

Tillid er dog et nøgleord i forholdet mellem kommuner og de private servicevirksomheder med speciale i pleje, for et ældrecenter er en langsigtet investering med begrænset afkast ifølge Jakob Scharff.

- Få har lyst til at lægge penge, tid og kræfter i et projekt, hvis man ikke er en ønsket samarbejdspartner. I Frederikssund og Rudersdal Kommuner har man en dialog om at løfte udfordringen, og vejen er dialog med private aktører. Med fripleje-muligheden kan man komme ud af startblokken allerede i morgen. Det kræver blot tillid hos den private part til, at kommunen ikke går i gang med at bygge sit eget plejecenter, konstaterer Jakob Scharff.

Friplejeboliger koster ifølge Jakob Scharff først kommunerne penge i det øjeblik, at en borger flytter ind, og taksten er blevet den samme som kommunens egen udgift - dermed er risikoen også væk her.

- Den private part står for risikoen på bygningerne, ansvaret på driften, og det er også borgerens eget frie valg. Hvis man ikke gør det godt, kan borgeren vælge at komme på et offentlig tilbud. Men investorerne på området har årtiers erfaring i at drive plejeboliger, de har ekspertisen og går ikke lige konkurs i morgen. Det er konsoliderede virksomheder med dybe kompetencer, siger Jakob Scharff.

Matcher fremtidens ældre

Dansk Industri vurderer også, at friplejeboliger matcher de kommende generationer, som i højere grad ønsker mulighed for at træffe en beslutning om, hvor de skal tilbringe deres sidste år.

- Med mangfoldigheden kan de bo på et plejehjem med nogle særlige værdier. Vi får langt mere mangfoldighed i tilbuddet for de ældre, vurderer Jakob Scharff.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce