Annonce
Danmark

Direktør: Derfor skal Jysk Fynske Medier spare

Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, skal de næste tre år holde lønningerne i virksomheden fuldstændig i ro. Arkivfoto: Mette Mørk
Annoncørerne er på vej væk fra dagblade og ugeaviser i en hast, så Danmarks næststørste mediekoncern, Jysk Fynske Medier, nu skal til at effektuere en spareplan på 228 millioner kroner over tre år. Det betyder bl.a., at lønnen i hele virksomheden skal holdes i ro frem til 2022.

Medier: Jysk Fynske Medier, Danmarks næststørste mediekoncern og selskabet bag blandt andet den avis eller det website, som du har foran dig netop nu, har onsdag aften besluttet at gennemføre en spareplan på 228 millioner kroner for de næste tre år. Det betyder blandt andet, at 150 af Jysk Fynske Mediers cirka 1600 stillinger bliver nedlagt. Spareplanen er den anden på to år - i 2018 blev der nedlagt mellem 130 og 140 stillinger for at skære 90 millioner kroner.

Spareplanen kommer på baggrund af en forventning om, at indtægterne fra annoncer i Jysk Fynske Mediers dagblade og ugeaviser vil svinde ind med 10 procent om året de næste tre år. Administrerende direktør Jesper Rosener vurderer, at det kommer til at koste virksomheden et beløb i størrelsesordenen 160-170 millioner kroner.

Når den nye spareplan er effektueret, har Jysk Fynske Medier, siden virksomheden blev skabt på baggrund af en fusion mellem Fynske, Jyske og Sydjyske Medier i 2015, gennemført besparelser og effektiviseringer i omegnen af 550 millioner. Jysk Fynske Medier omsatte i 2018 for 1,7 milliarder kroner.

- Det vigtigt for mig at sige, at Jysk Fynske Medier på trods af denne tilpasning af omkostninger ikke er i krise, siger administrerende direktør Jesper Rosener.

- Vi kigger ikke ind i en situation, hvor vi lige nu er udfordret på hverken resultat, egenkapital eller likviditet. I år kommer vi i hvert fald til at levere mindst det budgetterede overskud på 10 millioner. Vores udfordring kommer, når vi fremskriver den sidste del af 2019 for de næste år. For at sikre, at vi har en fremtid med nødvendige midler til udvikling, bliver vi nødt til at reagere lige nu. Og det er et udtryk for, at den strukturelle udfordring for hele mediebranchen er øget, siger han.

Annonce
Kommer vi så til at stå stærkere i 2022? Det håber jeg. Vores forventning er, at her vil nye indtægter fra vores udviklingstiltag kunne træde i stedet for gamle, der forsvinder.

Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier

Lønstop

Den strukturelle udfordring, Jesper Rosener taler om, er, at annoncørerne med stigende kraft forsvinder væk fra aviser og ugeaviser - dels fordi det samlede annoncemarked er på vej ned, men især fordi de søger over mod Facebook og især Google.

- Det handler meget om techgiganterne - Facebook og især Googles andel af annoncemarkedet. I dag udgør den noget, der ligner 40 procent, og deres vækstrater er stigende, mens vi mister mere og mere. Det og det samlede dyk i annoncemarkedet i Danmark er hovedbaggrunden bag det, vi gør nu, siger Jesper Rosener.

- Og det, I gør nu, er at gennemføre en spareplan på 228 millioner. Hvordan finder du dem?

- Først og fremmest med tiltag, som læsere og annoncører kommer til at mærke mindst muligt. Det er vigtigt. Det største tiltag er, at vi har besluttet en nul-lønudvikling. Den samlede udgift til lønninger skal simpelthen holdes i ro i Jysk Fynske Medier de næste tre år. Og det betyder, at når man kommer til at gå til de forestående overenskomstforhandlinger, vil man vide, at de lønstigninger, der kommer for ansatte i Jysk Fynske Medier, vil skulle spares et andet sted. Det er en hård beslutning, fordi den handler om mange penge - 72 millioner over tre år, hvis vi regner med overenskomstmæssige lønstigninger på tre procent om året.

- Er det ikke en decideret krigserklæring mod modellen med overenskomstforhandlinger - at fortælle de ansattes forhandlere, at hvis de gør deres arbejde og forhandler lønstigninger igennem, kommer det til at koste fyringer blandt dem, som de forhandler på vegne af?

- Jeg kunne aldrig drømme om at gå i krig mod den danske model. Den synes jeg faktisk er rigtigt god. Jeg er bare fuldstændig ærlig om, at vores udfordring er, at markedet går ned, og derfor kan jeg ikke holde til, at lønningerne går op.

- Så når overenskomstforhandlingerne kommer til at give lønstigninger, som de altid gør i et eller andet omfang, vil konsekvensen være, at Jyske Fynske Medier skal fyre flere end de 150, der lige nu er en del af spareplanen?

- Hvis lønstigningen f.eks. kan holdes på én procent om året, har vi nogle redskaber, vi kan bruge. F.eks. at ansætte unge medarbejdere til en lavere løn, når vi pensionerer folk. Men det er klart, at hvis der kommer lønstigninger i den grad, som nogle måske ønsker ude i arbejdstagersystemet, så skal der spares folk.

- Hvad får du i løn?

- Det udtaler jeg mig ikke om.

- Så lad mig spørge på en anden måde: Hvor meget højere tænker du, at din løn er om tre år?

- Min løn kommer ikke til at bevæge sig. Vi tager samme medicin i ledelsen som resten af organisationen.

Færre ugeaviser

- Ud over et lønstop, hvordan vil du så nå sparemålet på 228 millioner?

- Med over 300 tiltag. Nogle bittesmå, nogle meget større. En af de ting, vi er kede af, er, at vi kommer til at sende færre ugeaviser ud i folks postkasser de steder, hvor de i dag modtager mere end én ugeavis. For annoncørerne vil vi gøre vores yderste for at beholde dem ved at tilbyde, at de kan få deres annoncer med i nogle af de andre ugeaviser, men i forhold til det journalistiske indhold i ugeaviserne er vi kede af det på grund af påvirkningen på demokratiet.

- På det redaktionelle plan i Jysk Fynske Mediers udgivelser prøver vi at lade være med at spare for meget på de skrivende journalister - i stedet kigger vi på strukturelle forandringer bag frontlinjen.

- Hvordan vil læserne kunne se, at der fremover vil blive brugt færre penge på det, de betaler for?

- Jeg håber, at de ikke kommer til at opleve store forandringer. Selvfølgelig kan det ses, når vi reducerer antallet af medarbejdere, som producerer indholdet, men jeg synes, at vi er kommet ganske langt med vores ambition om at finde besparelserne andre steder.

Hvad er Jysk Fynske Medier?

Jysk Fynske Medier blevet dannet i 2015 i en fusion mellem Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier. Året efter købte koncernen Midtjyske Medier. Jysk Fynske Medier er Danmarks næststørste mediekoncern.

1. Dagblade

Jyske Fynske Medier udgiver 13 dagblade: Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Randers Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fyns Amts Avis, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Folkebladet Lemvig og deres websites

2. Fælles, dagligt tillæg

Alle 13 aviser udkommer med det fælles, daglige tillæg avisen Danmark, som med 315.000 daglige læsere er Danmarks mest læste dagblad.

3. Ugeaviser

Jysk Fynske Medier udgiver også 53 ugeaviser med et samlet læsertal på 818.000.

4. Radioer

Koncernen ejer fire regionalradioer - Classic.fm, Radio Viborg, Radio VLR og Skala.fm med et ugentligt lyttertal på 773.000. Fra 1. november vil man også kunne høre den landsdækkende Radio 4, der er ejet af Jysk Fynske Medier i samarbejde med otte mindre mediehuse.

Læs mere på jfmedier.dk.

Skal ikke lave store overskud

Jysk Fynske Mediers spareplan er ikke blot iværksat for at imødekomme forventningen om stærkt faldende annonceindtægter på avispapir, men også for at sikre, at virksomheden fortsat kan afsætte cirka 40 millioner om året på udvikling og investering i fremtiden.

- Hvordan vil I bruge de 40 millioner?

- Det ved jeg ikke endnu. Lige nu arbejder vi med idéer til budgettet for 2020, hvor vi kan lave ny forretning, men der er rigtigt meget, som skal gå op, før vi vælger nogle af de tiltag, siger Jesper Rosener.

- Men handler det om at finde frem til at tjene flere penge på journalistikken eller om at finde andre indtægter, som kan finansiere journalistikken?

- Begge dele. Vi deler vores udviklingsplaner op i fire: Den traditionelle forretning med at udgive printaviser, betaling for digitalt indhold, ny digital forretning, som når vi køber Spotdeal (et medlemssite hvor medlemmerne dagligt modtager tilbud på varer, restaurantbesøg, rejser bl.a., red.) og omprogrammerer Gul og Gratis (hjemmeside for privat køb og salg, red.) og vores kommunikations- og reklamebureau med mere, Step. Der skal lægges penge i alle fire dele. Vi skal finde planer i forhold til, hvor vi bedst investerer i udvikling.

- Vil det komme til at gøre Jysk Fynske Medier til en bedre forretning end i dag?

- Vi har demokrati og sammenhængskraft som hovedgrundlag. Jysk Fynske Medier har aldrig haft større påvirkning på demokrati og sammenhængskraft, end vi har lige nu, i forhold til hvor mange historier, vi deler, hvor mange, der læser dem, og lige om lidt også med en landsdækkende radiokanal, Radio 4. Vi står på højdepunktet af, hvad vi er til for, samtidig med at vi er udfordret af de strukturelle forandringer i annoncemarkedet. Lige nu leverer vi lave resultater (overskud på 10,2 millioner før skat i 2018, red.), men det har vi opbakning til fra vores ejerkreds, fordi det er vigtigt at tænke langsigtet.

- Kommer vi så til at stå stærkere i 2022? Det håber jeg. Vores forventning er, at her vil nye indtægter fra vores udviklingstiltag kunne træde i stedet for gamle, der forsvinder. Men vi er publicister, så vi eksisterer ikke for at give et højt resultat.

- Hvis nu denne spareplan viser sig at være utilstrækkelig eller forfejlet, og indtægterne falder mere, end du forventer, er du så stadig den rette til at stå i spidsen for Jysk Fynske Medier?

- Ja, det vil jeg håbe, men det er jo ikke mig, der skal vurdere det. Vores udfordringer er strukturelle - det kan en direktør ikke ændre på. Jeg er ansat for at sikre Jysk Fynske Mediers styrke, også på langt sigt, men I må ikke forvente, at jeg kan ændre på markedsudviklingen, f.eks. udviklingen på ugeavismarkedet, som lige nu falder med 10 procent. Hvis det her bliver værre om et eller to år, skal jeg reagere og lave planer i forhold til det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce