Erhverv

Dispensation til stort sommerhus

Så stort vil huset på Libravej komme til at syne i landskabet. Visualiseringen indgår i politikernes beslutningsmateriale.
Politikerne er uenige om, hvorvidt det bør tillades at regulere terrænet under nyt sommerhus

Vejlby: Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget blev splittede, da de mandag skulle tage stilling til et nyt sommerhus på Libravej i Vejlby.

Uenigheden stod om, hvorvidt det kan tillades at regulere terrænet, så det 250 kvadratmeter store sommerhus kan opføres. Et flertal af udvalgsmedlemmerne valgte at give dispensationen, da det vil betyde, at huset reelt bliver gravet ned. Den enlige SF'er i udvalget, Arne Noe, stemte imod, da han generelt er imod terrænreguleringer i området.

I dag ligger der allerede et hus på grunden, som ejeren ønsker at forny. Derfor har han i flere omgange forhandlet med kommunens administration om, hvordan det kan gøres. Forhandlingerne har også ført til, at de oprindelige planer om et 355 kvadratmeter stort hus er reduceret til et 250 kvadratmeter hus. Grunden er meget kuperet, men parterne er også blevet enige om, hvordan det højtliggende hus bedst passes ind i terrænet, og derfor anbefalede administrationen at give en dispensation til at regulere terrænet ned med til 1,5 meter ved husets nordside.

- Det er et ønske om at trykke sommerhuset ned i terræn på den pågældende placering. Det bør komme alle i området til gavn, og derfor var det et flertal af udvalgsmedlemmerne, der mente, at det ville være en god beslutning, siger formanden for udvalget, Steffen Damsgaard (V).

Arne Noe delte dog ikke den holdning:

- Det er et meget sårbart klitlandskab, der ligger tæt ved havstokken. Og huset, der skal bygges om, er et lille hus, der ligger højt i terrænet - og det vil man udskifte med et stort på 250 kvadratmeter, siger han.

Lokalplanen tillader kun terrænreguleringer på en halv meter, så derfor finder Arne Noe en dispensation til halvanden meter forkert.

- Oprindeligt er der kun opført små huse, der passer ind i landskabet. Den måde, man kan regulere det på, er ved ikke at tillade terrænreguleringer, siger han.

Steffen Damsgaard ser dog flere, store sommerhuse, når han kigger ud over terrænet og ser derfor ingen grund til at forhindre byggeriet af et 250 kvadratmeter stort hus, hvor ejeren endda har været villig til at tilpasse byggeriet til området.

Til gengæld var udvalget enig om, at forslaget om de tilhørende parkeringspladser bliver placeret for højt i terrænet. Derfor skal der gøres brug af et alternativt forslag, der vil placere dem på lavereliggende terræn.

0/0
Annonce
Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Annonce