Lemvig: Der er ikke brug for en større debat om, hvor bæverne skal have lov at udbrede sig. Den nye forvaltningsplan for bævere skal nemlig have lov til at bevise, at den fungerer.
Sådan mener biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson, der arbejder med forvaltning af både jagtbare og truede arter og har medvirket i udarbejdelsen af en række nationale forvaltningsplaner.
Både den gamle vandløbsforsker Bent Lauge Madsen samt Danmarks Sportsfiskerforening er enige om, at der er behov for en debat.
De har begge betragtet, hvordan der er brugt millioner af kroner på at lave naturgenopretning til gavn for laksen i både Idom Å og Gryde Å, hvor bæveren nu er ved at tage over. Bæveren bygger dæmninger med det resultat, at dele af vandløbet blev stemmet op over lange stræk og laksens gydebanker slammer til. Derfor undrer de sig over, at Miljøministeriet med den ene hånd poster millioner i vandløb til gavn for laksen, mens samme ministerium holder en beskyttende hånd over bæveren.
Modstridende
Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, vurderer Bo Håkansson.
Han medgiver, at der vil være eksempler, hvor hensynet til laks og bæver vil være modstridende, men han vurderer også, at den nye forvaltningsplan for bævere, der blev præsenteret i efteråret efter nær 15 års arbejde, har nogle løsningsmuligheder.
- Den giver mulighed for at lave en afvejning af problemet. Den skriver netop om beskyttelsen af fiskefaunaen som laks og for så vidt også snæbelen, siger Bo Håkansson.
Flytte eller regulere
Han er personlig åben overfor, at bævere kan håndteres.
- Vi er sikre på, at der vil komme nogle paradokser, hvor vi bliver nødt til at flytte bæveren eller ligefrem regulere den på sigt, siger han.
Bo Håkansson, biolog i Danmarks NaturfredningsforeningVi er sikre på, at der vil komme nogle paradokser, hvor vi bliver nødt til at flytte bæveren eller ligefrem regulere den på sigt
Derfor ønsker han ikke noget kort, der beskriver, hvor bæveren skal have lov til at sprede sig og hvor laksen skal have retten til vandløbet. Bæveren skaber i hans øjne en mere varieret natur over vandet, og derfor vil han hellere tage problemerne løbende, som de opstår.
- Forvaltningsplanen er helt ny, så vores tilgang til problemet er: Lad os nu først prøve den af i praksis. Skal vi ned i helt konkrete vandløb som Idom å, må vi tage en snak i bævergruppen og lave en afvejning her. Men Idom å og Gryde å lyder som eksempler på vandløb, hvor man skal gøre noget, siger Bo Håkansson.
