Danmark

Doktor Funding forklarer: Tre begreber du skal have styr på for at forstå valgkampen

Thomas Funding, avisen Danmarks politiske redaktør har en kur, hvis du har svært ved at forstå valgkampens svære begreber. I dag tager han begreberne råderum, negativ parlamentarisme og demografisk træk under behandling i sin klinik. Fotocollage: Leif Nørmark
Hvad mener politikerne egentlig, når de siger, at det økonomiske råderum kan finansiere dit og dat, at demografien går amok, eller at vi jo skal huske på, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark? Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, er trukket i doktorkitlen og forklarer, hvad du skal vide for at forstå det, der er indforstået i valgkampen.

Brødtekst

1 Det økonomiske råderum

Politikerne taler hele tiden om det. Det økonomiske råderum. Der er stort set ikke grænser for, hvad det skal finansiere. Man ser uudtømmelig guldgrube for sig. Men det er det ikke.

Det økonomiske råderum eksisterer faktisk ikke engang endnu. Det er - skåret ind til benet - en beregning af, hvad Finansministeriet forventer, der vil være af ekstra penge i statskassen frem til 2025.

På sin vis svarer det til, at du satte dig ned og vurderede, hvad din husstands indtægter og udgifter vil være de næste seks år. Finansministeriets beregning er blot langt mere kompleks.

I 2025 viser de ministerielle regnedrenges Excel-ark, at Danmark får et plus på bundlinjen. Faktisk på hele 21,5 milliarder kroner.

Årsagen til det positive regnskab er primært, at skiftende flertal på Christiansborg tilbage i tiden har truffet beslutninger, der sender flere hænder ud på arbejdsmarkedet. Det er for eksempel besluttet at hæve pensionsalderen, forringe efterlønnen og forkorte dagpengeperioden.

Alt sammen giver ifølge Finansministeriet mere tilgængelig arbejdskraft, og det gør, at virksomhederne har de nødvendige medarbejdere til at vokse og dermed skabe vækst, hvilket i sidste ende øger skatteindtægterne i statskassen.

Det siger sig selv, at det er et regnestykke, man skal tage med et gran salt. Bag beregningen ligger en masse skøn, og bundlinjen kan derfor ændre sig mange gange, inden vi når frem til 2025. Ramler aktiemarkedet for eksempel pludselig og udløser en global økonomisk krise, vil tallene hurtigt begynde at se anderledes dystre ud.

Men det er altså disse 21,5 milliarder kroner politikerne snakker om, når de refererer til det økonomiske råderum. Der er ikke sat noget mærkat på pengene, så de ligger egentlig bare og venter på, at politikerne i de kommende år beslutter, hvad de skal bruges på. Og det er så det, man er godt i gang med i denne valgkamp. Og pengene kan altså bruges på alt fra pædagoger til skattelettelser.

2 Det demografiske træk

Det lyder lidt som en muskelskade, men når politikerne taler om det demografiske træk, er det ikke, fordi de har ondt i nakken, eller fordi baglåret er ømt. Demografi er en betegnelse for, hvordan vores befolkning er sammensat. Bliver vi færre? Eller flere? Hvor gamle er vi? Hvordan er kønsfordelingen? Og så videre.

Modsat det økonomiske råderum har man en ret præcis fornemmelse af, hvordan den danske befolkning udvikler sig over de kommende år. Groft sagt kommer der flere ældre og flere børn.

Over de næste 10 år regner man med 70.000 flere børn under fem år, og 213.000 flere ældre over 75 år i forhold til i dag. Begge befolkningsgrupper koster samfundet ganske mange penge til pasning, pleje og behandling, og begge gruppers indkomster - og dermed bidrag i form af skat til fælleskassen - er enten ikke-eksisterende eller relativt lave.

Det korte af det lange er, at det danske samfund kan se frem til, at udgifterne til børn og ældre stiger markant. Og det er det, man kalder det demografiske træk. Altså udgifterne forbundet med, at befolkningssammensætningen ændrer sig.

Helt konkret betyder den demografiske udvikling, at der i 2025 skal være tilført 20,5 milliarder kroner ekstra til de klassiske velfærdsområder, hvis man fortsat vil bruge det samme beløb per barn eller ældre, som vi gør i dag. Det er vigtigt her at forstå, at det som udgangspunkt ikke vil gøre serviceniveauet bedre - vi taler alene om at kunne fastholde status quo. Det føromtalte økonomiske råderum på 21,5 milliarder kroner kan med andre ord hurtigt få ben at gå på.

Den politiske diskussion går i denne sammenhæng på, om man skal give den offentlige sektor pengene til at kunne følge med demografien, eller om kommuner, regioner og stat selv skal finde pengene i egne budgetter. Det siger de nærmest samstemmende ikke kan lade sig gøre uden betydelige serviceforringelser.

20,5 milliarder kroner lyder da også af meget, men man skal huske, at det samlede offentlige budget er på omkring 1100 milliarder kroner.

3 Negativ parlamentarisme

Heller ikke her har vi med et medicinsk fænomen at gøre. Der er ikke tale om en lægelig test for parlamentarisme, der er kommet tilbage negativ. I stedet er det betegnelsen for den styreform, vi har i Danmark.

Det er lidt teknisk, så man skal holde tungen lige i munden, men det er super relevant, for den negative parlamentarisme kan potentielt føre til, at vi på trods af en rød valgsejr kan få en blå statsminister.

Ovenstående lyder måske lidt underligt, men det er en udbredt misforståelse, at man skal have et flertal bag sig i Folketinget for at kunne blive statsminister. Altså minimum 90 mandater. Det behøver man faktisk ikke. Der må bare ikke være et flertal imod en statsminister.

Det er selvfølgelig klart en fordel, at man er støttet af et flertal, da det vil gøre det noget nemmere at komme igennem med ens politik, men det er ikke et krav.

Det er derfor, det er afgørende, om et støtteparti siger, at det ikke vil støtte en statsministerkandidat, hvis han eller hun ikke giver partiet de nødvendige indrømmelser, eller om partiet siger, at det vil vælte statsministerkandidaten.

Det er vigtigt at vide, fordi vi efter et valg kan ende i et scenarie, hvor S-formand Mette Frederiksen hverken kan mønstre et flertal bag sig selv eller imod Venstres Lars Løkke Rasmussen, fordi Alternativet trækker sine mandater ud af ligningen og altså ikke vil hverken støtte eller vælte nogen statsministerkandidat.

I det scenarie kan Lars Løkke Rasmussen konkludere, at der ikke er et flertal for at vælte ham, og derfor kan regeringen som udgangspunkt fortsætte.

Dette scenarie er ikke blevet mindre interessant af, at Stram Kurs er blevet opstillet til Folketinget, og at partiet i meningsmålingerne ligger til at blive valgt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at partileder Rasmus Paludan ikke vil få den mindste indflydelse, hvis Løkke bliver statsminister. Spørgsmålet er, om det kan få Paludan til at stemme for et mistillidsvotum mod Lars Løkke Rasmussen og på den måde potentielt give Mette Frederiksen de afgørende mandater til at sikre, at Lars Løkke Rasmussen har et flertal imod sig - hvilket vil betyde, at hans regering ikke kan fortsætte.

Det er dog i denne sammenhæng mindst lige så interessant at få at vide, om Mette Frederiksen overhovedet vil benytte sig af Stram Kurs' mandater, eller om de i hendes øjne er for belastede på grund af partiets politik.

Der er mange ubesvarede spørgsmål og mange hvis'er. Men skal man forstå det spil, der starter, når stemmerne er talt op, skal man forstå reglerne. Og de hedder altså negativ parlamentarisme.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

Tophistorier

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce