Erhverv

Drømmen er en verden, der elsker lakrids, og at gøre danskerne stolte

Johan Bülow havde et handelsskoleuddannelse og et stort gåpåmod med sig, da han i 2007 satte sig for at lave lakrids og gøre det til sit levebrød. I dag kører forretningen derudad - også internationalt med salg i 25 lande. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Johan Bülow er klar til at bringe sin lakridsforretning videre til næste internationale niveau. I juni kan du opleve iværksætteren fortælle om rejsen fra sin mors køkken på Bornholm til åbningen af en 100 kvadratmeter stor butik i Dubai Mall, o

KØBENHAVN: For Johan Bülow blev regnskabsåret 2018 et vendepunkt.

For i de endnu ikke offentliggjorte tal kan manden bag Lakrids By Bülow konstatere, at succesvirksomheden nu er større i udlandet end i Danmark. En milepæl og endnu et afgørende skridt mod visionen om at sprede kærligheden til lakrids over hele verden.

Samtidig står produkter, branding og organisation - ja, hele forretningen - toptunet, eller helt oppe på lakridserne om man vil, så nu er det med Bülows egne ord tid til for alvor at strække ben i markedet. Og det er det, som 2019 kommer til at handle om.

Danmark, Norden og Tyskland er fortsat til de største markeder, men derudover har Lakrids By Bülow også givet sig selv den udfordring at gå efter succes i Mellemøsten - nærmere bestemt i Dubai.

- For kan vi få vores salg til at fungere i dér, kan vi få det til at fungere mange steder, siger Johan Bülow.

Foreløbig har Lakrids By Bülow åbnet to fysiske forretninger i den største by i Emiraterne. Den ene ligger i Dubai Mall og er på 100 kvadratmeter - det er Bülows største butik worldwide.

Den anden ligger i forbindelse med det store Atlantis Hotel i ørkenstaten. Derudover er der også en pop-up butik i Dubai Marina Mall.

- Vores store butik i Dubai Mall har tjent penge allerede fra første dag. De kender godt smagen af lakrids i Mellemøsten, men de er ikke vant til at spise det, som vi er det i Norden. Det er en del af udfordringen. Men ét er araberne, et andet vigtigt forbrugersegment er kineserne. 40 procent af vores kunder dernede er kinesere, forklarer Johan Bülow og tilføjer, at Emirates Airlines har været en betydningsfuld kunde på de kanter gennem det seneste år, hvor flyselskabet har serveret lakridser til passagerne på førsteklasse.

Oplev Johan Bülow

Du kan opleve Johan Bülow i Holstebro Musikteater onsdag 19. juni kl. 19.00. Her vil han give et ærligt indblik i rejsen fra køkkenet i Svaneke på Bornholm til den internationale virksomhed, der 12 år senere sælger dansk lakrids i 25 lande.

Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til Johan Bülow. Du kan på forhånd læse mere om historien og forretningen på lakridsbybulow.dk

Der er tale om et JFM Event. Tilmelding og billetsalg vil blive annonceret senere i Erhverv+ Vestjylland.

Svært at lave god lakrids

Johan Bülow etablerede sit verdensbrand tilbage i 2007, da han gik i sin mors køkken i Svaneke på Bornholm og gav sig i kast med at lave lakrids. Og netop det at finde formlen på god, velsmagende kvalitetslakrids har været den sværeste del af rejsen, erkender han:

- Det vidste sig, at der var en grund til, at der ikke var andre, der var gået samme vej tidligere, for det var virkelig svært at nå frem til et godt produkt, men jeg har hele tiden haft en god tilgang til at finde løsninger, og så har jeg været god til at finde folk, der har været bedre end mig selv undervejs, så jeg i stedet har kunne flytte mig videre på rejsen. Jeg har jo selv haft stort set alle funktioner i virksomheden, men det er netop det, som jeg har været bedst til - at finde og ansatte de rette folk, selv om det selvfølgelig også er svært nok, siger Johan Bülow, der har titel af Kreativ direktør i det selskab, som han selv stiftede.

Lakrids-selskaberne beskæftiger i dag 350 ansatte fordelt over en række lande. Samlet set har Lakrids By Bülow 1900 forhandlere i 25 lande.

Det seneste årsregnskab fra 2017 lukkede i et resultat på knap 4 mio. kroner før skat, efter de fire forudgående år alle gav to-cifrede millionoverskud i niveauet fra 11 til 21 mio. kroner.

- Som virksomhed har vi ændret os meget undervejs. Fra startup-niveau med et unikt dansk/nordisk produkt til at skabe et internationalt brand og pludselig åbne egne selskaber i seks nye lande, men jeg synes, at vi er alle vores keydrivers peger i den rigtige retning nu, siger Johan Bülow.

Ny dansk identitet

Lakridskongen tror på fremtiden. Og ikke mindst den nye identitet af Lakrids By Bülow, som han har brugt de seneste mange måneder på at udvikle. Et nyt visuelt og bæredygtigt look, som skal gøre brandet endnu stærkere.

- Vi har givet vores produkter et mere internationalt take. Det handler dels om synlighed på de nye markeder, som vi bevæger os ud på, dels om bæredygtighed i form af blandt andet 100 procent genbrugt og genanvendeligt plastic og pap i emballager samt dels om at være sværere at kopiere, som vi har været udsat for i ekstrem grad. Det har været en lang proces, fordi ét er at have et ikonisk produkt, som du må ændre på for, at andre ikke skal kunne ligne dig, men samtidig må du for alt i verden undgå, at du ikke kommer til at lave et produkt, så du kommer til at ligne en dårlig kopi af dig selv.

- Og så vil vi rigtig gerne vise, hvor vi kommer fra. At Lakrids By Bülow er dansk, og at lakridsen på den måde kan være med til at brande Danmark, ligesom jeg omvendt håber, at danskerne vil være lakrids-ambassadører ude i verdenen, siger Johan Bülow og uddyber:

- Jeg drømmer om at skabe et produkt, som danskerne er stolte af. Noget, der udstråler danske elementer i form af smag, kvalitet, bæredygtighed, design og så videre. Og jeg ønsker at skabe et lille element, som er med til at markedsføre Danmark hver eneste gang, en lille dåse bliver solgt.

Allerede i 2008 måtte Johan Bülow rykke sin lakridsforretning fra Svaneke på Bornholm og til hovedstadsområdet - i første omgang ind i en lejet fabriksbygning i Taastrup. I dag holder Lakrids by Bülow til på Sydholmen i Hvidovre, hvor facaden selvfølgelig er sort. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Solgt for halv mia. kroner

Han solgte 75 procent af forretningen til svenske Valedo Partners for 470 mio. kroner i 2016, men det har hverken sænket ambitionerne eller passionen for forretningen.

- Som iværksætter skal du være klar til at ofre 100 timer om ugen eller mere på at lykkes, og det gjorde jeg også, da jeg begyndte i 2007 og i de næste mange år frem. Heldigvis har min familie og kæreste, der i dag er min hustru, altid bakket mig op hele vejen, og jeg går stadig på arbejde hver dag med et mindset om, at vi hele tiden skal gøre det en halv procent bedre end i går. Det er den ånd, der hersker i organisationen, for på den måde - ved hele tiden at forbedre os - formår vi også ved blive ved med at holde os foran konkurrenterne, lyder formlen for succes anno 2019 a la Bülow.

- Du bør altid gå på arbejde for at blive bedre. Jeg arbejder selv færre timer end før - 40-50 timer om ugen nu - men til gengæld arbejder jeg altid meget fokuseret, slutter Johan Bülow.

Johan Bülow blev i 2014 kåret som Årets Leder af Lederne, som den yngste nogensinde, mens han året før vandt prisen Entrepreneur of The Year. Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce