Annonce
Udland

Droneangreb på olieanlæg i Saudi-Arabien øger krise

Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Optrappede angreb og sabotage forværrer relationerne mellem Mellemøstens to stormagter, Saudi-Arabien og Iran.

Ifølge Saudi-Arabien har væbnede droner angrebet og ødelagt to oliepumpestationer i kongeriget tirsdag.

Angrebet, som kaldes et "kujonagtigt terrorangreb" af Saudi-Arabien, sker to dage efter saudiarabiske tankskibe blev udsat for sabotage ud for De Arabiske Emirater.

Energiministeren i verdens største olieeksportland, Khalid al-Falih, siger, at dronerne forårsagede en brand og forvoldte mindre skader på den ene pumpestation. Men skaderne skaber ikke forstyrrelser i produktion eller eksport.

Ministeren siger, at angrebene understreger, at det er vigtigt, at Saudi-Arabien reagerer på angreb. Han nævner blandt andet de iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen som en af regionens "terrorgrupper".

En saudi-ledet koalition har i fire år bekæmpet Houthi-oprørerne i Yemen for at få genindsat nabolandets internationalt anerkendte regering. Konflikten i Yemen opfattes som en satellitkrig mellem de to stormagter i Mellemøsten, Saudi-Arabien og Iran.

Houthierne har mange gange tidligere angrebet mål i Saudi-Arabien med missiler og droner, men det er første gang, at Aramco faciliteten er ramt af droner.

Angrebet sker på et tidspunkt, hvor USA og Iran har optrappet en ordkrig om amerikanske sanktionerne mod iranerne og om optrappet amerikansk tilstedeværelse i Mellemøsten.

Forud for krisemøder om atomaftalen med Iran opfordrede den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, mandag til "en rolig periode" i regionen.

- Vi er meget bekymrede for, at parterne eskalerer situationen og får startet en egentlig konflikt ved et uheld, sagde Jeremy Hunt i Bruxelles.

Senest har præsident Trump foruden hårdere sanktioner besluttet at optrappe USA's militære tilstedeværelse omkring Iran med et hangarskib, B52-bombefly og flere angrebsfartøjer.

USA trådte sidste år ud af atomaftalen fra 2015. Den skulle lette økonomiske sanktioner mod Iran, hvis landet bremsede sit atomprogram så meget, at det umuligt kunne udvikle atomvåben.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce