Kultur

DTA-elevtal stiger og campus kan ikke rumme alle

Leder Søren Taaning bød mandag velkommen til nye såvel som anden og tredje års elever på Dansk Talentakademi. Foto: Johan Gadegaard
Der er 25 flere elever på Dansk Talent Akademi i år end sidste år. Derfor har DTA måttet ud i byen og leje lejligheder, for der er ikke plads på campus til alle.

Holstebro: Mandag eftermiddag bød leder af Dansk Talentakademi (DTA), Søren Taaning, velkommen til 55 nye elever på talentfabrikkens campus. Af de 55 nye, er de 25 tilflyttere.

- Vi samler hele Danmark i Holstebro. I er fra Thy, Brønderslev, Haderslev, Aalborg, Odder, Vejle, Svendborg, Jyllinge og Vium, sagde lederen og lovede de fremmødte, at hvis de brænder for sagen, ikke er bange for at dumme sig og tager del i skolens stærke, sociale miljø, er det her starten på en spændende rejse.

- Fremtiden begynder i dag, som Taaning sagde.

Fremtiden tegner også lys - omend med lidt ekstra besvær - for DTA som institution.

Sidste år havde man 85 elever - plus MGK-eleverne - fordelt på fem linjer. I år har man 110 elever plus 31 MGK-elever.

En del af eleverne er naturligvis fra lokalområdet og kan enten bo hjemme, eller har allerede lejlighed/værelse i byen. Men for de udenbys elever er det alfa og omega, at de kan få et sted at bo i Holstebro.

Campus er bygget til at rumme 40 elever, men i øjeblikket har DTA i alt 55 elever, der ønsker at bo dér.

- Dengang man skulle til at bygge campus, blev der talt meget om, hvor mange unge, man kunne regne med ville bo sådan et sted. Man satsede og byggede til 40 - en del af værelserne er dobbeltværelser, og de unge er villige til at bo to på et værelse, bare de kan være på campus, forklarer Søren Taaning.

Men når campus er totalt fyldt, mangler der stadig plads til 16 elever. Derfor har man nu lejet fem lejligheder i Heimdalsparken.

- Det såkaldte Udkantsdanmark er blevet talt ned i mange år fra hovedstaden, men vi har altså lavet centeret for kunstnerisk udvikling for 16 til 18-årige i Danmark. Der er ikke noget, der slår vores tilbud. Og elevtallet vokser hvert år.

Søren Taaning, leder af Dansk Talentakademi (DTA).

Vi er centeret

- Vi ved af erfaring, at der altid er nogle, der stopper op og siger: "Nej, det her var ikke noget for mig alligevel", og så springer de fra. Måske står vi så med nogle lejligheder, som vi har tre måneders opsigelse på. Så det er da en driftsmæssig udfordring, og vi kunne bestemt tjene flere penge ved kun at have elever på campus. Men vi skal jo også skabe et spændende miljø og tiltrække gode folk, så vi har valgt at gøre en del ud af at tale om et "DTA Boligmiljø" i stedet for "DTA Campusmiljø" og love at skaffe bolig til alle udefrakommende, siger Søren Taaning.

Man har blandt andet indkøbt sofaer til lejlighederne, og sat de samme klistermærker på skuffer og skabe - "her er glas", "her er bestik" - som der er på campus.

Hvis nogen kom med en pose penge, ville du så turde sige ja tak til en udvidelse af campus?

- Ja da! Altså, før spurgte man, om vi overhovedet kunne lokke unge udefra til Holstebro. Det har vi bevist, at man sagtens kan. Vi har altid haft et supert tilbud til de unge, men jeg har ikke før vidst, at det med, hvor man boede, betød så meget. Men efter vi offensivt er gået ud og har sagt, at "vi tager hånd om dig i Holstebro", så er elevtallet jo steget. Det fylder ret meget - også for forældrene - at de unge har et godt sted at bo, mener Søren Taaning og tilføjer:

- Det såkaldte Udkantsdanmark er blevet talt ned i mange år fra hovedstaden, men vi har altså lavet centeret for kunstnerisk udvikling for 16 til 18-årige i Danmark. Der er ikke noget, der slår vores tilbud. Og elevtallet vokser hvert år.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Ikke blot starten på et byggeri - men på udvikling i hele området

Holstebro

Vokseværk: 255 nye sommerhusgrunde på vej ved Fjand

Tophistorier

Holstebro

56 afskediget hos stort jernstøberi

HB For abonnenter

Et point var næsten tyveri, men 'Zetter' ville have alle tre

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Anlæg udvides med 1100 kvadratmeter og ny rørledning føres over fjorden: Spildevand fra Lemvig skal pumpes videre til Harboøre

Holstebro For abonnenter

Han havde fjernvarmenettet i hovedet

112

Brandmænd kæmpede 18 timer for at få slukket brand: Reddede 80 svin

Indland

Lars Larsen startede karrieren som rullende gardinmontør

Annonce