Erhverv

Dynamisk duo vil udvikle "Vores Ikast"

Ikasts svar på "Par nummer 7" - chef for Vores Ikast Jan Briks Knudsen og den nyansatte udviklingschef Julia Thaarup Johansen - har lagt sig i selen for at puste nyt liv i byen. Foto: Thomas Maxe
Handelsstand, cityforening, erhvervsliv og foreninger under én paraply vil arbejde sammen om ikke kun at bevare, men også udvikle Ikast by.

IKAST: Det er svært at være uenig i, at man når længst ved at stå sammen i en by. Men hvordan får man lige foreningsliv, handelsliv, erhverv og kommune til at arbejde sammen i praksis?

Det er ikke altid så enkelt, som det lyder. Men Ikast har gjort det så fint, at den har lagt navn til "Ikast-modellen", som er blevet præsenteret i en række andre byer i Danmark.

- Handelsstandsforeningen var tæt på at nedlægge sig selv, fordi man var træt af det hele. Men så gik vi til borgmesteren og i samarbejde med COWI fik vi gennemført en brainstorm, der blev til ti konkrete ideer til udvikling af byen. Det blev starten på Ikast-modellen, fortæller Jan Birk Knudsen, chef for paraplyorganisationen Vores Ikast.

I dag arbejder byen sammen om at udvikle sig inden for tre hovedområder: At skabe grundlag for bosætning, at skabe flere arbejdspladser og at puste mere liv i handelslivet og de lokale foreninger.

- Foreningslivet hjælper til og er med, når vi for eksempel afvikler Open by night. Og vi har fået udarbejdet en fælles kalender, så folk kan se, hvad der sker i Ikast, siger Jan Birk Knudsen.

Bred opbakning

Han har selv en baggrund i den lokale detailhandel, og traditionelt kunne han måske have været formand for handelsstandsforeningen eller "bychef" på deltid, men en vigtig del af Ikast-modellen er, at man tager samarbejdet og netværket alvorligt.

- Et af kravene var, at der blev mulighed for at ansætte en person på fuld tid, for ellers får det ikke fuld opmærksomhed. Kommunen gav et tilskud på 150.000 kroner det første år, og nu får vi et driftstilskud på 300.000 kroner om året, mens resten af indtægterne kommer fra kontingentbetaling, forklarer Jan Birk Knudsen.

Det skarpe fokus har sikret en bred opbakning sådan, at Vores Ikast på få år er vokset fra 73 til 250 medlemmer.

Mere lys i vinduerne

Desværre er træerne ikke vokset ind i himmelen, for en række uheldige omstændigheder uden sammenhæng har betydet, at der i den senere tid er blevet lukket flere butikker i byen. Det kunne måske tage modet fra nogle, men i Ikast har man i stedet skruet op for indsatsen.

De 39 forskellige ejere af midtbyens 49 ejendomme er gået sammen om at stifte et nyt byudviklingsselskab, Ikast Bymidte ApS, hvor Julia Thaarup Johansen, er blevet ansat som udviklingschef.

- Målet er at få mere lys i vinduerne og skabe byliv med masser af aktiviteter. Det går faktisk godt i Ikast, selv om der er meget fokus på detailhandelen. Men der sker mere end det, man ser i midtbyen. Her bygges meget, og der kommer løbende nye borgere til. Vi skal bare blive bedre til at handle egen by - eller i hvert fald prøve her først, inden vi kører til en anden by, lyder det fra Julia Thaarup Johansen.

Hendes nye job er en direkte følge af visionplanen for "Ikast C", som blev udarbejdet i efteråret 2017. Der er blevet arbejdet videre med planen i form af en række workshops, hvor også byrådet har deltaget.

Ikast-Brande Kommune har støttet processen, men på den lange bane skal de private aktører på banen for at udvikle byen.

Følg arbejdet og se aktiviteterne i byen på www.voresikast.dk.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce