Erhverv

Dynamisk duo vil udvikle "Vores Ikast"

Ikasts svar på "Par nummer 7" - chef for Vores Ikast Jan Briks Knudsen og den nyansatte udviklingschef Julia Thaarup Johansen - har lagt sig i selen for at puste nyt liv i byen. Foto: Thomas Maxe
Handelsstand, cityforening, erhvervsliv og foreninger under én paraply vil arbejde sammen om ikke kun at bevare, men også udvikle Ikast by.

IKAST: Det er svært at være uenig i, at man når længst ved at stå sammen i en by. Men hvordan får man lige foreningsliv, handelsliv, erhverv og kommune til at arbejde sammen i praksis?

Det er ikke altid så enkelt, som det lyder. Men Ikast har gjort det så fint, at den har lagt navn til "Ikast-modellen", som er blevet præsenteret i en række andre byer i Danmark.

- Handelsstandsforeningen var tæt på at nedlægge sig selv, fordi man var træt af det hele. Men så gik vi til borgmesteren og i samarbejde med COWI fik vi gennemført en brainstorm, der blev til ti konkrete ideer til udvikling af byen. Det blev starten på Ikast-modellen, fortæller Jan Birk Knudsen, chef for paraplyorganisationen Vores Ikast.

I dag arbejder byen sammen om at udvikle sig inden for tre hovedområder: At skabe grundlag for bosætning, at skabe flere arbejdspladser og at puste mere liv i handelslivet og de lokale foreninger.

- Foreningslivet hjælper til og er med, når vi for eksempel afvikler Open by night. Og vi har fået udarbejdet en fælles kalender, så folk kan se, hvad der sker i Ikast, siger Jan Birk Knudsen.

Bred opbakning

Han har selv en baggrund i den lokale detailhandel, og traditionelt kunne han måske have været formand for handelsstandsforeningen eller "bychef" på deltid, men en vigtig del af Ikast-modellen er, at man tager samarbejdet og netværket alvorligt.

- Et af kravene var, at der blev mulighed for at ansætte en person på fuld tid, for ellers får det ikke fuld opmærksomhed. Kommunen gav et tilskud på 150.000 kroner det første år, og nu får vi et driftstilskud på 300.000 kroner om året, mens resten af indtægterne kommer fra kontingentbetaling, forklarer Jan Birk Knudsen.

Det skarpe fokus har sikret en bred opbakning sådan, at Vores Ikast på få år er vokset fra 73 til 250 medlemmer.

Mere lys i vinduerne

Desværre er træerne ikke vokset ind i himmelen, for en række uheldige omstændigheder uden sammenhæng har betydet, at der i den senere tid er blevet lukket flere butikker i byen. Det kunne måske tage modet fra nogle, men i Ikast har man i stedet skruet op for indsatsen.

De 39 forskellige ejere af midtbyens 49 ejendomme er gået sammen om at stifte et nyt byudviklingsselskab, Ikast Bymidte ApS, hvor Julia Thaarup Johansen, er blevet ansat som udviklingschef.

- Målet er at få mere lys i vinduerne og skabe byliv med masser af aktiviteter. Det går faktisk godt i Ikast, selv om der er meget fokus på detailhandelen. Men der sker mere end det, man ser i midtbyen. Her bygges meget, og der kommer løbende nye borgere til. Vi skal bare blive bedre til at handle egen by - eller i hvert fald prøve her først, inden vi kører til en anden by, lyder det fra Julia Thaarup Johansen.

Hendes nye job er en direkte følge af visionplanen for "Ikast C", som blev udarbejdet i efteråret 2017. Der er blevet arbejdet videre med planen i form af en række workshops, hvor også byrådet har deltaget.

Ikast-Brande Kommune har støttet processen, men på den lange bane skal de private aktører på banen for at udvikle byen.

Følg arbejdet og se aktiviteterne i byen på www.voresikast.dk.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce