Vestjylland

Dynamisk duo vil udvikle "Vores Ikast"

Ikasts svar på "Par nummer 7" - chef for Vores Ikast Jan Briks Knudsen og den nyansatte udviklingschef Julia Thaarup Johansen - har lagt sig i selen for at puste nyt liv i byen. Foto: Thomas Maxe
Handelsstand, cityforening, erhvervsliv og foreninger under én paraply vil arbejde sammen om ikke kun at bevare, men også udvikle Ikast by.

IKAST: Det er svært at være uenig i, at man når længst ved at stå sammen i en by. Men hvordan får man lige foreningsliv, handelsliv, erhverv og kommune til at arbejde sammen i praksis?

Det er ikke altid så enkelt, som det lyder. Men Ikast har gjort det så fint, at den har lagt navn til "Ikast-modellen", som er blevet præsenteret i en række andre byer i Danmark.

- Handelsstandsforeningen var tæt på at nedlægge sig selv, fordi man var træt af det hele. Men så gik vi til borgmesteren og i samarbejde med COWI fik vi gennemført en brainstorm, der blev til ti konkrete ideer til udvikling af byen. Det blev starten på Ikast-modellen, fortæller Jan Birk Knudsen, chef for paraplyorganisationen Vores Ikast.

I dag arbejder byen sammen om at udvikle sig inden for tre hovedområder: At skabe grundlag for bosætning, at skabe flere arbejdspladser og at puste mere liv i handelslivet og de lokale foreninger.

- Foreningslivet hjælper til og er med, når vi for eksempel afvikler Open by night. Og vi har fået udarbejdet en fælles kalender, så folk kan se, hvad der sker i Ikast, siger Jan Birk Knudsen.

Bred opbakning

Han har selv en baggrund i den lokale detailhandel, og traditionelt kunne han måske have været formand for handelsstandsforeningen eller "bychef" på deltid, men en vigtig del af Ikast-modellen er, at man tager samarbejdet og netværket alvorligt.

- Et af kravene var, at der blev mulighed for at ansætte en person på fuld tid, for ellers får det ikke fuld opmærksomhed. Kommunen gav et tilskud på 150.000 kroner det første år, og nu får vi et driftstilskud på 300.000 kroner om året, mens resten af indtægterne kommer fra kontingentbetaling, forklarer Jan Birk Knudsen.

Det skarpe fokus har sikret en bred opbakning sådan, at Vores Ikast på få år er vokset fra 73 til 250 medlemmer.

Mere lys i vinduerne

Desværre er træerne ikke vokset ind i himmelen, for en række uheldige omstændigheder uden sammenhæng har betydet, at der i den senere tid er blevet lukket flere butikker i byen. Det kunne måske tage modet fra nogle, men i Ikast har man i stedet skruet op for indsatsen.

De 39 forskellige ejere af midtbyens 49 ejendomme er gået sammen om at stifte et nyt byudviklingsselskab, Ikast Bymidte ApS, hvor Julia Thaarup Johansen, er blevet ansat som udviklingschef.

- Målet er at få mere lys i vinduerne og skabe byliv med masser af aktiviteter. Det går faktisk godt i Ikast, selv om der er meget fokus på detailhandelen. Men der sker mere end det, man ser i midtbyen. Her bygges meget, og der kommer løbende nye borgere til. Vi skal bare blive bedre til at handle egen by - eller i hvert fald prøve her først, inden vi kører til en anden by, lyder det fra Julia Thaarup Johansen.

Hendes nye job er en direkte følge af visionplanen for "Ikast C", som blev udarbejdet i efteråret 2017. Der er blevet arbejdet videre med planen i form af en række workshops, hvor også byrådet har deltaget.

Ikast-Brande Kommune har støttet processen, men på den lange bane skal de private aktører på banen for at udvikle byen.

Følg arbejdet og se aktiviteterne i byen på www.voresikast.dk.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Danmark

DMI varsler lokale skybrud og torden: Se om det rammer dit område

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Lemvig

Viser det nye havnekontor frem

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Annonce