Efter alvorlig sygdom: Huset på Langø blev familiens åndehul

På indersiden af lågerne i underskabene er der kroge til køkkenredskaber, og Dymo-labels sørger for, at tingene bliver hængt op de rigtige steder efter brug. På lågerne i køkkenets overskabe er der husråd om alt fra snapseurter til vejrforhold. Det er et levn fra de tidligere ejere, et ældre ægtepar, der havde haft sommerhuset gennem en lille menneskealder. I november sidste år blev det overtaget af familien Steenhof fra Odense.

- De har passet og plejet det. De har holdt af stedet, og det kan man mærke, siger Maria Steenhof, der er 37 år.

Hun er gift med Klavs Steenhof på 40 år, og sammen har de Lilly på 12, Aksel på 10 og Agnes på 6 år.

Det havde aldrig ligget i kortene, at familien skulle have et sommerhus. Men for snart halvandet år siden ændrede familiens hverdag sig drastisk, og alt blev vendt på hovedet. Maria Steenhof fik konstateret brystkræft.

Hun er i dag erklæret rask, men sygdommen ændrede hendes prioriteringer i livet. Hun var læge, men sagde sit job op for at blive selvstændig designer og laver nu hovedbeklædninger til kræftramte kvinder. Det var også vigtigt med mere tid til familien.

- Livet er lige nu. Jeg skal have det bedste ud af det, i stedet for at have så travlt med at nå alting. Vi havde to fuldtidsstillinger og tre børn. Og så var en del af mit arbejde at rådgive om arvelige kræftsygdomme, og det blev en lidt underlig position at komme tilbage til, fordi det kom for tæt på, fortæller Maria Steenhof.

Med sygdommen og de nye livsprioriteringer kom også lysten til at få et sted, hvor familien kunne være sammen på en anden måde end hjemme i villaen i det centrale Odense.

- Lige pludselig gav det mening med et sommerhus. Vi havde nok tænkt, at vi skulle ud at rejse, men det satte corona en stopper for. Og det her giver også mere mening end en rejse på x antal uger.

Sommerhuset er fra 1970’erne og ligger på Langø, der er en lille halvø på det nordøstlige Fyn. Huset var det eneste, familien var ude at se, og selv om de i første omgang mere tog til fremvisning af nysgerrighed end af købelyst, kunne de ikke slippe tanken om det 58 kvadratmeter store træhus, da de tog derfra.

- En måneds tid senere var det stadig til salg, og vi følte, vi var nødt til at tage ud at se det igen. Og så gik det lige pludselig stærkt. Der var andre, der bød på det, og det kunne vi mærke, at de ikke skulle.

Maria Steenhofs mand, der havde været mest skeptisk over udsigten til et sommerhus, sænkede skuldrene, da han trådte ind i huset.

- Min store pige sagde: Jeg tror ikke helt på, at vi køber det sommerhus, men hvis vi gjorde, synes jeg, det var ret rart.

- Der var en god mavefornemmelse hele vejen rundt. Vi havde brug for noget positivt og noget at glæde os over og komme videre på. Det tror jeg har spillet ind for os alle sammen, siger Maria Steenhof.

Familien blev derfor sommerhusejere og overtog huset, præcis et år efter Maria Steenhof fik sin diagnose.

Sommerhuset ligger 35 minutter fra familiens hjem, og planen er at bo i huset det meste af foråret og sommeren, når børnene ikke skal op og i skole. Det er derfor essentielt, at det ligger i en rimelig afstand til Odense.

- Og for mig var det vigtigt, at kysten vender mod vest, fordi jeg altid er kommet ved Vesterhavet. Det har vi faktisk her. Og så er det en bonus, at vi har vand på begge sider. Vi har fjorden mod øst, hvor man kan gå over og se solen stå op, siger Maria Steenhof.

Huset kostede lidt over en million kroner, og det spillede også en rolle. Parret ønskede ikke et stort, dyrt hus, de var nødt til at leje ud for at have råd til. Og selv om rejseriet p.t. er sat på pause, skal der være plads til udlandsture, når det kan lade sig gøre igen.

- Der kom jo en coronakrise, og vi kunne godt se, at vi ikke kom ud og rejse på den måde, vi gerne ville lige foreløbigt. Så det var vores udlandsbudget for de næste år, vi har lagt i huset i stedet for, siger Maria Steenhof.

Familien overtog huset med alt inventar. Noget har de skilt sig af med, mens andet har fået lov at blive. Blandt andet de mange sindrige sorteringssystemer, der går igen i både køkkenet og skuret, der har fået lov at stå stort set uberørt. Her hænger ølkapsler, værktøj og billeder af nøgne kvinder side om side på væggene. Familien nænner ikke at lave det om, for det er som at træde ind i en tidslomme.

- Det har været sjovt at gå og opleve, hvordan de har brugt huset. Det havde man jo aldrig fået, hvis man havde købt et nyt hus, siger Maria Steenhof, der har indrettet sommerhuset med arvestykker og genbrugsfund.

Det eneste nye, familien har købt, er et tv. Hun bliver tiltrukket af ting med sjæl og gør en dyd ud af at bruge gamle ting på nye måder. I samtlige rum i huset hang træskilte fra fiskeauktioner. Ved hjælp af to læderstropper er et af skiltene blevet til en hylde.

- Det gav ikke mening for os at have et fiskeskilt hængende på væggen, men som hylde er det fint, siger Maria Steenhof.

Parret havde ikke de store erfaringer med at renovere, før de overtog sommerhuset, men har selv kastet sig ud i at gøre stedet til deres eget.

- Vi tager det et skridt ad gangen og søger information om, hvordan man gør. Læser op på, hvor mange lag grunder, ting skal have. Det er lidt meditativt at gå og male, når hovedet er alle mulige andre steder.

Næste projekt er at fjerne gulvtæppet i stuen, for Maria Steenhof tror, der gemmer sig trægulve under det lyse tæppe.

Til sommer vil de have bygget et shelter under den høje veranda, så man kan sove ude, og på længere sigt drømmer Maria Steenhof om et anneks i den store have, så der er bedre plads til overnattende gæster. Lige nu deler de tre børn en treetagers køjeseng i det lille børneværelse. Måske får de brug for mere plads og kan rykke ud i annekset. En udebruser bliver nok også nødvendig for at aflaste det halvanden kvadratmeter ”store”, lyserøde badeværelse lidt.

Maria Steenhof fik sin sidste behandling i sommeren 2020 og blev efterfølgende erklæret kræftfri. Men hun erkender, at det tog tid at blive sig selv igen oven på sygdommen, og hovedet kunne ikke længere det, det før havde kunnet.

- Den sidste del af min sygemelding brugte jeg på at lægge en plan for huset. Det var en god måde at komme i gang på. Det var ikke så krævende, det var sjovt, det udfordrede lidt og gav noget ro, siger Maria Steenhof.

Hun har valgt at fokusere på de gode ting, hun trods alt har fået ud af at være syg.

- Jeg tror ikke, vi havde købt sommerhuset, hvis jeg ikke var blevet syg. Så havde verden set anderledes ud. Man lærer at fokusere på det, der fungerer, i stedet for det, der bare er træls. Det kan man lade fylde, eller man kan vande det positive. Det, man vander, gror, siger Maria Steenhof.