Erhverv

Efter mere end 300 afslag: Lindas vej ud af ledigheden

Linda Vester fik modet tilbage via et praktikophold i BusinessPark Struer, hvor hun nu er i færd med at blive selvstændig i stedet for ledig. Foto: Morten Bang Larsen

Efter flere end 300 afslag var Linda Vesters humør på et lavpunkt. Men et praktikforløb og lidt skubben bagpå har nu givet hende modet tilbage og vist en anden mulig vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Struer: Da Linda Vester i november sidste år begyndte i praktik i BusinessPark Struer, havde hun gået ledig siden januar. Uden held havde hun søgt over 300 jobs og var mildt sagt ikke særlig glad for situationen.

- Alle de afslag - og mange af stederne hørte man slet ikke fra - gjorde egentlig lidt, at man mistede selvtilliden. Jeg havde søgt 300 steder, og hvis de ikke ville have mig, var jeg så god nok?, forklarer Linda Vester.

- Det hele kom til at handle om at skrive ansøgninger, holde øje med Jobnet og være rundt at kigge alle mulige andre steder efter opslag, og så glemmer man lidt sin faglighed, tilføjer den 38-årige kvinde fra Struer, der er født og vokset op i Lemvig.

Linda Vester, som ved indgangen til 2018 netop var blevet færdig med sin professionsbachelor i innovation og entrepreneurship, blev derfor enig med jobcenteret om, at der skulle ske noget andet.

- Min uddannelse går på, at man kan udvikle en eksisterende virksomhed eller starte sin egen, så det passede perfekt at komme ind her i businessparken, fortæller hun.

Der er mange flere muligheder, end man egentlig regner med.

Linda Vester, 38 år, Struer

Fik modet tilbage

De mange iværksættere, som er i BusinessPark Struer, kan som oftest godt bruge lidt hjælp til markedsføring, som er den gren af virksomhedsudviklingen, Linda Vester virkelig satser på.

- Det prøvede vi i otte uger, og jeg blev bare mere og mere hooked på det, og folk i huset syntes, jeg var dygtig til det, og så kunne jeg jo - i stedet for at blive ved med at gå på dagpenge - lige så godt starte med nogle freelanceopgaver, og det har så grebet lidt om sig, siger hun.

Beslutningen er truffet. Nu går Linda Vester efter at blive selvstændig på fuld tid, hvilket i de første uger kan kombineres med det, der hedder supplerende dagpenge.

- Jeg er begyndt at tage opgaver ind og gør det lidt som en føler på, om der er et marked for det. Kan jeg skaffe kunder nok til at kunne leve af det. Jeg har fået modet til at prøve det af og en masse viden om mulighederne også, fortæller hun og tilføjer:

- Der er mange flere muligheder, end man egentlig regner med.

Så gik det stærkt

Uden praktikopholdet er Linda Vester næsten sikker på, at hun stadig havde stået i ledighedskøen.

Nu har hun i stedet de første kunder i butikken, og det er nogle, der skal have sat hjemmesider op og lavet indhold til dem.

- Det primære, jeg gerne vil ende ud i, er for eksempel LinkedIn-workshops og sparring i forhold til, hvordan du bruger LinkedIn til at nå ud til dine kunder, forklarer Linda Vester.

- Det er branding online - uden at det er noget, der skal postes en masse annoncekroner i, tilføjer den 38-årige kvinde, der også har en uddannelse som serviceøkonom med speciale i sociale medier og turisme.

- Jeg har ADHD og fik først diagnosen, da jeg var fyldt 30 år, så det har tidligere været noget omtumlet med spring fra den ene uddannelse til den anden og så arbejde her og der, siger hun:

- Men da jeg fik diagnosen, gik det stærkt, og jeg har nu taget to uddannelser på tre og et halvt år, og nu er målet da at komme til at leve af det her.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce