Annonce
Danmark

Eksperter: Coronakrisen kan give unge økonomiske tømmermænd resten af livet

Eksperter advarer om, at studerende under coronakrisen kan have fået forringet deres uddannelse i en sådan grad, at det kan få økonomiske konsekvenser for dem mange år frem. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Mens boligejere og aktionærer er blevet rigere under coronakrisen, er det især de unge, der har mistet jobbet. Samtidig har et år med periodevise nedlukninger forringet deres uddannelser og jobmuligheder i en sådan grad, at det kan give de unge økonomiske tømmermænd mange år frem og måske resten af livet, lyder det fra tre eksperter, der peger på en acceleration i uligheden i Danmark.

Ulighed: På trods af coronakrisen har stigende boligpriser, gode afkast på aktiemarkedet og lønfremgang gjort den almindelige dansker rigere det seneste år. Men særligt en gruppe står udenfor pengefesten. De fleste unge har hverken mærket gevinsterne af værdistigninger på aktier eller boligpriser. Til gengæld er det den gruppe, der er blevet hårdest ramt af fyringer, ledighed og har fået forringet deres uddannelse på grund af nedlukninger, lyder det fra tre eksperter.

En af dem er Christian Bjørnskov, professor i økonomi på Aarhus Universitet. Han advarer om, at coronakrisen og den deraf stigende ulighed risikerer at give de unge økonomiske ar resten af livet.

- De fleste af dem, der allerede er uddannede og nu er blevet arbejdsløse, vil opleve en midlertidig forringelse af deres økonomi, fordi de formentligt hurtigt kommer i job igen, når krisen er ovre. De unge er en mere sårbar gruppe. Vi taler næsten aldrig om dem, fordi vi ved, de fleste bliver til middelklasse senere. Men lige nu er der grund til at tale om fattigdom blandt unge også på længere sigt. De er en hel generation, hvis uddannelse bliver markant dårligere. Det er ikke noget, de indhenter, og man taler om at sænke kravene til studentereksamen til sommer, hvor de også får langt færre eksamener. Det kan næsten ikke undgå at have økonomiske konsekvenser for dem, og det kan godt blive resten af deres liv, siger han.

Christian Bjørnskov henviser til studier fra blandt andet Holland og Sverige, der ifølge ham viser, at gymnasieelever nærmest ikke lærte noget i foråret, da det hele lukkede ned.

- I ulighedsperspektiv er det bekymrende, at nedlukningerne især rammer dem, der i forvejen ikke er de dygtigste. Der er nogle årgange, der er blevet kastet under bussen, siger han.

Annonce

- Kan give skræmmeeffekt

Men det er ikke kun studerende på ungdomsuddannelserne, der bliver ramt. En stor undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på videregående uddannelser viser samme tendens. Her svarer 6 ud af 10 studerende, at deres faglige udvikling er dårligere med onlineundervisning end normalt. Også underviserne oplever et fald i kvaliteten.

En anden spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der blev offentliggjort i starten af februar giver anledning til lignende bekymringer. Ifølge undersøgelsen er de studerende på videregående uddannelser blevet mere ensomme, de oplever, at det faglige niveau er faldet, og flere end tidligere overvejer at droppe ud.

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, vurderer ligesom Christian Bjørnskov, at de økonomiske ar for unge kan blive store, hvis de ikke kan nå at indhente den tabte læring på deres uddannelser.

- Hvis arbejdsgiverne ved, at de her årgange har været mindre til eksamen end andre, og man mindsker kravene til dem, vil det få en skræmmeeffekt, hvor det bliver sværere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Bent Greve tilføjer, at der er forskel på, hvor hårdt de forskellige uddannelser er ramt.

- På nogle uddannelser er det nemt at undervise ved hjælp af powerpoint. Det er sværere, hvis der skal laves forsøg i fysik eller arbejdes på et værksted. De grupper, hvor en stor del af uddannelsen er praktisk læring får formentlig en dårligere uddannelse, siger han.

Annonce

Unge risikere at falde mellem to stole

Men forringet kvalitet i de unges uddannelser er ikke den eneste grund til, at de kan blive sværere for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet. Bent Greve peger på, at erfaringer fra finanskrisen viser, at unge, der færdiguddannes i en periode med høj ledighed er særligt udsatte.

- Det er en kendt sag, at unge, der færdiguddannes i en periode, hvor det er svært at få job, får sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, også på længere sigt. Nogle kommer ind på arbejdsmarkedet senere, men det har omkostninger. Nogle vil indhente det tabte efter en del år, de fleste indhenter det aldrig helt, siger han og tilføjer, at de færdiguddannede indenfor områder med stor efterspørgsel som for eksempel på sundhedsområdet ikke bliver berørt.


De studerende, der færdiguddannes nu risikerer at falde mellem to stole. De får ikke erhvervserfaring, og samtidig er de ikke de unge med den nyeste viden, når virksomhederne begynder at ansætte igen.

Birthe Larsen, lektor i økonomi fra Copenhagen Business School


Lektor i økonomi, Birthe Larsen fra Copenhagen Business School, har samme bekymring.

- De studerende, der færdiguddannes nu risikerer at falde mellem to stole. De får ikke erhvervserfaring, og samtidig er de ikke de unge med den nyeste viden, når virksomhederne begynder at ansætte igen. Lang tids ledighed har en grim signalværdi overfor arbejdsgiverne, og reelt kan de kandidater også være dårligere end de nyuddannede og dem med erhvervserfaring. Efter finanskrisen så vi, at de unge blev ramt økonomisk mange år fremover. Det er derfor vigtigt at arbejdsløsheden falder hurtigt igen efter pandemien, så der ikke bliver for mange at konkurrere om jobbene med. På den måde kan vi forhåbentlig undgå for mange langtidsledige, siger hun.

Annonce

- Krisen rammer meget skævt

Eksperterne vurderer også, at den stigende ledighed under coronakrisen især har ramt de unge, der i højere grad har arbejdet i eksempelvis restaurationsbranchen og derfor er blevet fyret eller sendt hjem. I den anden ende af skalaen er det de velhavendes formuer, der stiger mest, når aktier og boliger stiger i værdier. Samlet set vurderer eksperterne derfor, at coronakrisen har fået den allerede stigende ulighed til at accelerere i Danmark.

- Det er ikke sikkert, vi vil kunne se det i statistikkerne, fordi der ikke indregnes afkast på værdistigninger af egen bolig, men der er ingen tvivl om, at der har været stigende formueulighed i 2020. Dem der har haft aktier og boliger har vundet på værdistigningerne. De unge, der også står uden for boligmarkedet, bliver nogle af de store tabere i det her, siger Bent Greve.

Christian Bjørnskov peger også på, at coronakrisen har forstærket en økonomisk skævhed mellem boligejere og dem, der bor til leje. Men han pointerer, at prisstigningerne på boliger kan ebbe ud, når nedlukningerne er ovre, og danskerne kan begynde at bruge penge på andre ting. Til gengæld vil de økonomiske konsekvenser ved ledighed følge både de unge og andre ledige resten af livet.

- Det er især de højtlønnede job, man har kunnet tage med hjem, og fyringer har især ramt lavtlønnede og dem på kanten af arbejdsmarkedet. Ledigheden betyder, at deres formue og pension vil blive lavere, og det vil forfølge dem resten af deres liv, præcis som manglende uddannelse vil forfølge den unge generation resten af deres liv. Almindelige kriser rammer i langt højere grad samfundet bredt, men fordi den her er nedlukningsskabt rammer den meget skævt. Det kan næppe undgå at skabe formueulighed, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Gøgeungen København

Lemvig

Storken er en del af vores dna

Annonce