Annonce
Danmark

Eksperter: Sundhedsvæsenet ser ud til at kunne bære corona-epidemien

Eksperter er fortrøstningsfulde i forhold til sundhedsvæsenets kapacitet, når coronaepidemien topper. Foto: Lise Nielsen.
Der ser ud til at være kapacitet nok i sundhedsvæsenet til at klare corona-epidemien, vurderer eksperter på baggrund af myndighedernes prognose for coronaepidemiens udvikling i Danmark. Vi bør derfor i endnu højere grad have øjnene rettet mod de økonomiske problemer, mener de. Til gengæld kan vi blive udfordret af mangel på personale.

Coronavirus: Det danske sundhedsvæsen ser ikke ud til at være på vej mod nedsmeltning eller italienske tilstande, når coronaepidemien forventeligt topper midt i april. Der er nemlig ikke noget, der tyder på mangel på sengepladser og respiratorer i sundhedsvæsenet under epidemien.

Sådan lyder vurderingen fra sundhedsøkonomer, der har gennemgå en rapport fra Sundhedsstyrelsen, som blev udgivet mandag og beskriver kapaciteten på de intensive afdelinger i sundhedsvæsenet, når coronaepidemien forventes at toppe.

- Det ser ud til, at det kan vi håndtere det her. Man skal være ret stærk i sine data, hvis man vil sige noget modsat, siger professoren og sundhedsøkonom på SDU Jes Søgaard.

Også Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, mener, at prognosen er betryggende.

- Alt i alt ser det rigtig fornuftigt ud, siger han.

Foruden de to professorer vurderer to andre sundhedsøkonomer med stor erfaring i at analysere kapacitet i sundhedsvæsenet over for mediet Altinget, at sundhedsvæsenet selv i et worst case-scenarie vil kunne følge med coronaepidemien på baggrund af oplysningerne fra Sundhedsstyrelsens prognose.

Annonce

Ekstra kapacitet

Myndighedernes prognose er baseret på, at 10 procent af befolkningen smittes med covid-19, og at 11.600 får behov for indlæggelse i epidemiens første bølge. 2900 vil have brug for intensiv behandling, og mellem 830 og 990 patienter vil have brug for respiratorbehandling, når epidemien topper, alt efter om smitten udvikler sig som i Italien eller i Kina.

Hvis man regner antallet af respiratorer fra universiteter, Forsvaret og privathospitaler med, vil der kunne frigøres 1060 respiratorer i Danmark til covid-19-patienter. Derudover kommer yderligere iværksatte indkøb, samt inddragelse af respiratorer fra flere universiteter og dyrehospitaler, som også kan være med til at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet yderligere.

Jakob Kjellberg kalder forudsætningerne for prognosen for "det bedste bud" på nuværende tidspunkt.

- Selv hvis prognosen rammer skævt, kan vi skaffe mere kapacitet. Eksempelvis på beredskabshospitalerne, som slet ikke er indregnet i det her.

- Vi ligger med andre ord under den stiplede linje, siger han med henvisning til den kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har vist ved flere pressemøder, og hvor antallet af smittede skal holde sig under en stiplet linje for, at sundhedsvæsenet kan rumme antallet af patienter.

Fortsat presset

Derudover udføres der eksempelvis lige nu forsøg på et lægemiddel, som kan forkorte sygdommen, og hvis mulige effekt heller ikke er indregnet i prognosen.

- Men det er ikke det samme som at sige, at det ikke bliver presset, at der ikke blive udfordringer, eller at der ikke vil være personale, der skal lave noget andet, end de plejer. Men umiddelbart er der ikke noget, der giver voldsomt dybe rynker i panden, siger han.

Derudover tager prognosen ikke højde for virkningerne af den tidlige nedlukning af Danmark, som regeringen har iværksat.

Mange usikkerheder

Til gengæld er prognosen bygget på en række forudsætninger om blandt andet en gennemsnitlig indlæggelsestid på intensiv afdeling på to uger, at 80 procent af disse får behov for respiratorhjælp, samt at det største antal patienter vil være indlagt på intensiv over to uger på epidemiens top. Bliver indlæggelsestiden eksempelvis længere, vil det øge kravet til kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Jes Søgaard og Jakob Kjellberg påpeger da også over for avisen Danmark, at man er nødt til at tage de positive meldinger med et gran salt.

- Men det er det bedst mulige skøn, vi har, siger Jakob Kjellberg.

Jes Søgaard mener ikke, at der skal så mange afvigelser til, før prognosen ikke længere holder stik. Eksempelvis afhænger prognosen af, at 10 procent af befolkningen smittes med covid-19.

- Vi har været tidligere ude med smittekontrol, så det burde være realistisk. Men når alt kommer til alt, ved ingen noget. Det er det værste ved den her krise. Der er så lidt, vi ved, siger professoren, der mener, at det er afgørende, at isolationen og samfundsnedlukningen ikke svækkes.

I en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af rapporten understreger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm derudover, at der venter andre udfordringer end antallet af respiratorer og sengepladser på intensive afdelinger. Og at det bliver vanskeligt at opretholde den samme kvalitet i den intensive behandling på sygehusene.

- Vi må forvente en række udfordringer, som ikke kun handler om senge- eller respiratorkapacitet samt lagre af lægemidler og medicinsk udstyr, men i meget høj grad vil handle om, at der er tilstrækkeligt med personaleressourcer og -kompetencer, siger han.

Økonomien bekymrer

Trods usikkerhederne i prognosen mener Jakob Kjellberg og Jes Søgaard, at der med afsæt i de grund til at have mere fokus på de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

- Jeg er mere urolig for de økonomiske konsekvenser og andre sundhedskonsekvenser for befolkningen end coronasituationen. Der er grænser for, hvor længe vores økonomi kan være lukket nede, siger Jes Søgaard.

Også Jakob Kjellberg peger på, at der ifølge prognosen i hvert fald ud fra sundhedsfaglige årsager ikke er nogen grund til yderligere nedlukninger, der kan skade økonomien.

- Hvis vi kun havde halv kapacitet af det, vi skulle bruge, var der større grund til at lave en mere omfattende lukning, end når det ser ud som om, vi kan rumme det. Faktisk uden for alvor at nedlukke så meget. Men det er en risikovurdering, som politikere i sidste ende skal tage.

Sundhedsstyrelsen vil løbende opdatere sin prognose i takt med, at man får mere viden om, hvordan coronaepidemien forventes at ramme landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Jesus har tunet ind på 89,1 MHz

Kultur For abonnenter

Kære Svend. Næste gang jeg kommer til Danmark, ringer jeg naturligvis til dig... med varm hilsen og høj agtelse, Kathleen Kennedy

Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce