x
Annonce
Danmark

EL kræver særlig politienhed til at bekæmpe hadforbrydelser

Scanpix/Ritzau Scanpix
Nyt politiforlig skal have en specialenhed i politiet, som skal bekæmpe hadforbrydelser, mener Enhedslisten.

Der skal oprettes en specialenhed i politiet, som er specialiseret i at håndtere hadforbrydelser mod minoriteter i Danmark.

Det stiller Enhedslisten som krav til de kommende forhandlingerne om et nyt fireårigt politiforlig.

- Vi mener ikke, at der i dag er tilstrækkeligt med ekspertise til at håndtere hatecrimes i Danmark.

- Derfor kræver vi, at der bliver etableret en specialenhed i politiet, som kan bekæmpe hatecrimes mod jøder og andre minoriteter i vores samfund, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.

Med "hatecrimes" henviser Rosa Lund til danskere, som er blevet overfaldet på grund af deres religion eller for eksempel har fået tegnet en jødestjerne på deres hus.

I de senere måneder har der været flere episoder med hadforbrydelser især rettet mod jøder i Danmark.

Netop derfor mener Rosa Lund, at det nu er endnu mere vigtigt, at der bliver gjort noget konkret for at nedbringe antallet af hadforbrydelser.

- Kommende politibetjente skal have langt mere undervisning i hatecrimes og diskrimination, end de får i dag. Desuden skal der være en særlig uddannelse til den her specialenhed.

- Det skal være sådan, at uanset hvor i landet man bor, skal der være en specialenhed i ens politikreds, som har den rette ekspertise til at beskytte minoriteterne bedre, siger hun.

Der er sat 1,2 milliarder kroner af på finansloven for 2020 til det kommende politiforlig.

Rosa Lund er godt klar over, at en specialenhed kommer til at koste penge. Men hun er klar til at kæmpe for den.

- Det kommer i hvert fald til at kræve 50 millioner at oprette denne her specialenhed.

- Men det skal ikke være spørgsmålet om, hvilken type uddannelse politibetjentene i specialenheden skal have, som skal skille os i forhandlingerne. For os er det bare vigtigt, at vi får denne her specialenhed, siger hun.

Det nye politiforlig skal sætte rammerne for politiet og anklagemyndigheden de kommende år. Det skulle oprindeligt være trådt i kraft ved indgangen til 2020, hvor forliget fra 2016 udløb.

Men på grund af store udfordringer hos politiet og anklagemyndigheden besluttede regeringen i efteråret at udskyde forhandlingerne for at få mere tid til at danne sig et overblik over problemerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Ny og stor mølle på vej i Thyborøn

Kultur

18 B har udvidet baren i den stille tid

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Bæverplan har mange huller

Annonce