x
Annonce
Danmark

Støttepartier vil have FN-fredsstyrker til det nordlige Syrien

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Den danske udenrigsminister må handle hurtigt for at forsøge at stoppe en tyrkisk invasion i Syrien, siger EL.

Udenrigspolitisk Nævn er onsdag hasteindkaldt med et eneste punkt på dagsordenen: Trump og Syrien.

Det sker, fordi det har skabt usikkerhed, at USA's præsident, Donald Trump, har varslet, at USA vil trække sine tropper ud af Nordsyrien.

Samtidig lyder det, at USA ikke vil stå i vejen for, at Tyrkiet invaderer området, der er kontrolleret af kurdere.

Før dagens møde siger Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører, at den danske udenrigsminister bør gribe til handling. Og det skal ske hurtigt.

- Vi er nødt til at sikre en international tilstedeværelse, hvis det ikke skal gå helt galt. Det bedste vil være en FN-fredsbevarende styrke på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, som kan standse angreb og sikre stabilitet og hjælp, siger hun.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, som også er formand for Udenrigspolitisk Nævn, deler Enhedslistens ønske.

- Det vil være en god ting, men det er ikke noget, man bare kan etablere. Det kræver mandat i FN’s sikkerhedsråd, som vil være svært at se lige nu. Men vi må afsøge alle muligheder, siger han inden hastemødet.

- Nu må vi se, hvad vi har af handlemuligheder, når vi er blevet klogere.

For USA har kurderne længe været en allieret i kampen mod Islamisk Stat i Syrien, men sent søndag annoncerede Det Hvide Hus dog, at USA trækker tropper ud af området.

Ud over truslen mod USA's loyale allierede, skaber en tilbagetrækning også frygt for, at Islamisk Stat vil genvinde sin styrke, hvis de mere end 10.000 IS-krigere, som er fanget i lejre i området, kan slippe fri.

Egentlig havde USA og Tyrkiet i august indgået en aftale om at etablere en sikkerhedszone i det nordligste Syrien op til grænsen mod Tyrkiet.

Marcus Knuth (V), der er næstformand i Udenrigspolitisk Nævn, skriver på Facebook, at Danmark burde have taget større ansvar for at stabilisere de dele af Syrien, hvor Islamisk Stat er blevet nedkæmpet.

- Faktisk kan jeg godt forstå, at USA ikke agter at blive i området i al evighed, når flere europæiske lande ikke selv bidrager. Syrien er vores baghave, det er os, der er presset af terrortrusler og af massive flygtningestrømme. Det er os, der bør tage mere ansvar, skriver han og tilføjer senere:

- Jo, i sommer annoncerede Mette Frederiksen (S) at ville sende et lægehold til Syrien, men enhver kunne se, at det var soldater, der var brug for.

Han henviser til, at statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde 6. september bebudede, at Danmark vil sende kirurger og sygeplejere til det kurdisk kontrollerede nordlige Syrien, hvor de skal afløse et amerikansk lægehold.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) før mødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aflyser 1. maj-arrangementet

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce