Annonce
Danmark

Støttepartier vil have FN-fredsstyrker til det nordlige Syrien

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Den danske udenrigsminister må handle hurtigt for at forsøge at stoppe en tyrkisk invasion i Syrien, siger EL.

Udenrigspolitisk Nævn er onsdag hasteindkaldt med et eneste punkt på dagsordenen: Trump og Syrien.

Det sker, fordi det har skabt usikkerhed, at USA's præsident, Donald Trump, har varslet, at USA vil trække sine tropper ud af Nordsyrien.

Samtidig lyder det, at USA ikke vil stå i vejen for, at Tyrkiet invaderer området, der er kontrolleret af kurdere.

Før dagens møde siger Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører, at den danske udenrigsminister bør gribe til handling. Og det skal ske hurtigt.

- Vi er nødt til at sikre en international tilstedeværelse, hvis det ikke skal gå helt galt. Det bedste vil være en FN-fredsbevarende styrke på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, som kan standse angreb og sikre stabilitet og hjælp, siger hun.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, som også er formand for Udenrigspolitisk Nævn, deler Enhedslistens ønske.

- Det vil være en god ting, men det er ikke noget, man bare kan etablere. Det kræver mandat i FN’s sikkerhedsråd, som vil være svært at se lige nu. Men vi må afsøge alle muligheder, siger han inden hastemødet.

- Nu må vi se, hvad vi har af handlemuligheder, når vi er blevet klogere.

For USA har kurderne længe været en allieret i kampen mod Islamisk Stat i Syrien, men sent søndag annoncerede Det Hvide Hus dog, at USA trækker tropper ud af området.

Ud over truslen mod USA's loyale allierede, skaber en tilbagetrækning også frygt for, at Islamisk Stat vil genvinde sin styrke, hvis de mere end 10.000 IS-krigere, som er fanget i lejre i området, kan slippe fri.

Egentlig havde USA og Tyrkiet i august indgået en aftale om at etablere en sikkerhedszone i det nordligste Syrien op til grænsen mod Tyrkiet.

Marcus Knuth (V), der er næstformand i Udenrigspolitisk Nævn, skriver på Facebook, at Danmark burde have taget større ansvar for at stabilisere de dele af Syrien, hvor Islamisk Stat er blevet nedkæmpet.

- Faktisk kan jeg godt forstå, at USA ikke agter at blive i området i al evighed, når flere europæiske lande ikke selv bidrager. Syrien er vores baghave, det er os, der er presset af terrortrusler og af massive flygtningestrømme. Det er os, der bør tage mere ansvar, skriver han og tilføjer senere:

- Jo, i sommer annoncerede Mette Frederiksen (S) at ville sende et lægehold til Syrien, men enhver kunne se, at det var soldater, der var brug for.

Han henviser til, at statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde 6. september bebudede, at Danmark vil sende kirurger og sygeplejere til det kurdisk kontrollerede nordlige Syrien, hvor de skal afløse et amerikansk lægehold.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) før mødet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce