Annonce
Danmark

EL og SF vil sætte stopper for våbeneksport til Tyrkiet

Adem Altan/Ritzau Scanpix

Norge har stoppet eksport af militært udstyr til Tyrkiet. Sverige vil gøre det via EU. EL vil gøre begge dele.

Danmark bør gå i nordmændenes og svenskernes spor og stoppe eksport af våben til Tyrkiet.

Det mener både Enhedslisten og SF.

- Vi skal i den grad følge Norges og Sverige eksempel og sørge for, at vi øjeblikkeligt stopper al våbensalg til Tyrkiet fra dansk side, og at vi i næste uge i EU-kredsen foreslår, at vi får et fuldt europæisk stop for eksport af våben.

- Det er klart, at det er helt afgørende, at vi ikke på nogen måde skal medvirke til de vanvittige angreb, som Tyrkiet har gang i nu. Det er vigtigt også at få sendt det signal nu, siger Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører.

Tidligere torsdag aften har Norges udenrigsminister meldt, at landet stopper sin eksport af militært udstyr til Tyrkiet, og Sveriges udenrigsminister vil bede Riksdagen om støtte til en fælles EU-embargo.

SF-formand Pia Olsen Dyhr oplyser, at partiet også ønsker at standse salg af våben til Tyrkiet.

- Danmark bør ligesom de andre nordiske lande stoppe alt eksport af militært udstyr. Vi kan ikke forsvare at sælge våben til et land, der bruger dem mod en allieret i kampen mod international terrorisme.

- Vi kan ikke bremse Erdogans aggressive adfærd alene. Derfor bør vi også prøve at få de andre europæiske lande til at gå med, udtaler hun i en mail til Ritzau.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er dog mere forbeholden. Han mener, at det giver mening, at Danmark beder EU forberede et stop for våbeneksport.

- Vores anbefaling er, at den danske regering sammen med andre ligesindede lande i Europa beder kommissionen forberede et sæt af sanktionsmuligheder, så vi ved, hvad vi har muligheder, når vi skal mødes i næste uge, siger han og tilføjer:

- Sanktioner er ikke bare noget, man skal ryste ud af ærmet. Det er noget, man skal forberede grundsigt, så man ved præcis, hvad man selv har på spil og hvad modparten har på spil.

Tyrkiet indledte onsdag den militære offensiv i det nordøstlige Syrien. Jagerfly bomber kurdiske byer, og tyrkiske soldater er torsdag trængt længere ind i Syrien.

Eva Flyvholm oplyser, at hun har bedt ministeriet om et overblik over den danske eksport af våben til Tyrkiet.

I foråret sidste år oplyste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et svar til Folketinget, at Danmark i 19 tilfælde i perioden fra 2013-2017 havde givet tilladelse til, at danske virksomheder kunne eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet. Det skrev Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce