Annonce
Debat

En vred grundejer: Kamp mod vindmøller er åbenbart spild af tid

Visualisering, der viser,  hvordan udsigten vil blive fra Bovbjerg Fyr. Arkivfoto
Annonce

Læserbrev: Ang. Energistyrelsens og Vattenfalls ”orientering” om Vesterhav Nord tirsdag den 12. januar 2021:

Tirsdag aften den 12. jan. 2021 afholdt Energistyrelsen og Vattenfall web-orienteringsmøde om værditabsordningen og køb af vindmølleandele.

OG – som forventet-  kom der ingen nye oplysninger frem i forhold til projekt ’Vesterhav Nord’. Energistyrelsen brugte aftenen på én lang ansvarsfralæggelse, og Vattenfall benyttede muligheden til at levere en (målt på tid) lang salgstale. Der var som vanligt afsat tid til borgerspørgsmål. Disse blev sorteret ”backstage”, hvilket lige som ved sidste webmøde resulterede i ufarlige spørgsmål eller til ukendelighed omformede spørgsmål, hvor spørgsmålets pointe var skåret fra.

Camilla Maria Gabelgaard Rasmussen fra Energistyrelsen gjorde rede for værditabsordningen og oplyste, at visuel dominans, støjgener (lavfrekvent støj) og skyggekast var afgørende faktorer for værditabsberegningen. Skyggekast er af gode grunde irrelevant på grund af møllernes placering kilometer borte. Visuel dominans beregnes fra ejendommene, der primært ligger bag klitterne. Da møllerne er rykket en smule ud, kan disse de fleste steder ikke længere ses fra boligen. Hvad støjgenerne angår, halter lovgivningengevaldigt, da støjberegninger er baseret på landmålinger, men lyde bevæger sig jo hastigere over vand, da der ingen naturlige forhindringer er. Med andre ord ser det ud til, at opstilleren har garderet sig mod store erstatningsudbetalinger!

Aftenens vægtigste og gentagne spørgsmål drejede sig ikke om ovennævnte, men om: Ødelæggelsen af området, ødelæggelsen af den smukke kyststrækning. Hvorledes vægter områdets herlighedsværdi?

Dette blev overladt til taksationsmyndighederne. I det hele taget besvarede Camilla Gabelgaard stort set alle spørgsmål med en henvisning til Taksationsmyndighederne.

I foråret 2017 ved mødet i Harboøre gjorde Energistyrelsens repræsentant meget ud af at påpege, at møllernes negative indflydelse på området havde betydning ved værditabsvurderingen. Denne gang (!) svarede Camilla Gabelgaard, at Taksationsmyndighederne ”da nogen gange” medtog dette i deres vurdering. Derfra er der ikke langt til at slutte, at det argument kan grundejerne øjensynligt heller ikke bruge, selvom dette er det vigtigste for alle. Vi har ikke købt vore ejendomme for at sidde inden døre og kukkelure. Nej, vi har købt for at nyde naturen, kysten, havet og det frie udsyn!

Da det også blev klart, at tab af eventuel lejeindtægt ( hvis nu turisterne ikke kunne lide vindmøllerne) heller ikke berettigede til erstatning, ja - så sad man tilbage med den frustrerende opfattelse, at Energistyrelsen og Vattenfall har garderet sig i alle henseender. Og så skal man ovenikøbet betale 4000 kroner for at få lov til at klage. Taksationsmyndighedernes udgifter skal jo ifølge Energistyrelsen dækkes ind.

Hvordan kan det være, at forulemperen kan pålægge den forulempede at betale for at få deres område ødelagt? Som om det er OS, der har bedt om at få opstillet dette terroriserende mølleplankeværk, 21 styks med 710 meters afstand! Camilla Gabelgaard betonede flere gange, at Taksationsmyndigheden er/var en uvildig instans. Det må vi så sætte vores lid til. Sidste gang tillod Taksationsmyndighederne, at Vattenfall havde en repræsentant med til takseringerne. Hvor uvildigt er dette?


Hvordan kan det være, at forulemperen kan pålægge den forulempede at betale for at få deres område ødelagt? Som om det er OS, der har bedt om at få opstillet dette terroriserende mølleplankeværk, 21 styks med 710 meters afstand!


Arne Rahbeck fra Vattenfall orienterede om muligheden for at købe anparter i projekt ’Vesterhav Nord’. I forhold til sidste gang var dette nye toner. Og der blev talt godt og længe om, hvor fantastisk dette var. Men nu er det sådan, at alle i dette land efterhånden ved, at disse industrianlæg er et meget indbringende foretagende. Men langt fra alle vil sætte deres helbred på spil for penge. Det er sådan, at regeringen i deres klimaudspil (2050) har afsat 20 millioner kroner til at ”imødegå” kritiske borgere, mens der kun er afsat 1,6 millioner kroner til at forske i konsekvenser for helbredet fra eksempelvis den lavfrekvente støj!

Samtlige politiske partiers miljø-/energiordførere har været larmende tavse i hele processen omkring ”Vesterhav Nord”. En forældet beslutning fra 2012 skal gennemføres. Energistyrelsen har gentagne gange pointeret, at ingen (!) argumenter overtrumfer Folketingets flertalsbeslutning fra 2012. Hele forløbet viser med al tydelighed, at borgerinddragelse er ikke-eksisterende. Beslutningerne er oftest taget på forhånd. Hvorfor er der overhovedet ikke lyttet til de mange protester, der siden præsentationen af projektet i 2016 er fremkommet.

Den nuværende regering agter jo at tage magten fra Sundhedsstyrelsen. Hvad med at tage magten fra Energistyrelsen, hvad med politisk at styre den efterhånden såkaldte grønne omstilling. Hvad med at stoppe stenbroens elitære beslutninger. Jylland er dækket ind med over 1000 procent elbehov. Dækningsprocenten på Fyn og på Sjælland er under 100 procent.

Det er vigtigt at bevare de danske kyster. Det er unik natur, der ikke skal plastres til med (for nogle få) indbringende industrianlæg. Ufatteligt at den danske stat vil forgylde et svensk statsselskab med tre milliarder kroner til at opstille et industrianlæg i et smukt dansk naturområde og forpligter sig til at betale overpris for strømmen de næste ti år!? Ufatteligt de næste 25 år at skulle terroriseres af 21 (dag og nat) blinkende møller. For på trods af at der nu har været fire år til at søge om radarstyring af lysene, er dette stadig ikke tilendebragt. Radarstyringen kommer sandsynligvis ikke – og værditabserstatning kan vi sikkert også se langt efter.

Slutteligt må det konkluderes, at kamp mod ”såkaldt grøn omstilling” (læs vindmøller) er spild af tid!

Vores sidste håb er Energiklagenævnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Første tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

Annonce