Annonce
Leder

Endnu et hak til det frie valg

Det er et udtryk for en beslutningsproces, hvor hensynet til de enkelte borgeres forskellighed ikke vejer særligt tungt.

I Holstebro Kommune har en række ældre mistet retten til selv at bestemme, hvilken dagligvarebutik, de ønsker at handle i. I hvert fald i praksis. I princippet har de frit valg, hvis de vel at mærke selv hyrer nogen til at hjælpe - eller vælger en dagligvarebutik, der bringer ud.

Det drejer sig om de ældre, der er visiteret til at få indkøbshjælp af hjemmeplejen. Fra denne måned er hjælpen blevet harmoniseret i hele kommunen, så alle indkøb foretages i samme forretning. Det betyder, at udvalget er et andet, end de har været vant til - og for nogle betyder det også en ændret pris. Tidligere var de visiteret den tid, det tog at foretage indkøbet. Nu får de i stedet hjælp via en digital ordning, så de skal bestille varerne via nettet - eller indtelefonere indkøbssedlen centralt.

Manøvren sparer på papiret Holstebro Kommune for 750.000 kroner om året, så det kan umuligt være hensynet til økonomien alene, der ligger til grund for den beslutning. I givet fald er det en ret lav pris, man i Holstebro Kommune sætter på den livskvalitet og værdighed det er, selv at kunne bestemme indholdet af køleskabet - og hvilken dagligvarebutik man ønsker at støtte. For eksempel om man ønsker at handle lokalt i oplandet.

Ændringen - eller harmoniseringen - er et udtryk for en presset kommunal økonomi og en beslutningsproces, hvor hensynet til de enkelte borgeres forskellighed ikke vejer særligt tungt. Mange vil sikkert være ligeglade med, om leverpostejen og rugbrødet er fra den ene eller anden butik - og blot glade for hjælpen. Men som du kan læse i dagens avis, er der også borgere, som oplever det som et alvorligt indgreb i deres frihed.

Handel på nettet og levering til døren bliver mere og mere udbredt. Så om få år er Holstebro Kommunes model sikkert helt unødvendig. Men indtil da virker det som et område, hvor der burde være både plads og råd til forskellighed. Også uden at de ældre med behov for hjælp ender med en ekstraregning.

Annonce
Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove. Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er. For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ. Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov. For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe. På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter. Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov. Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce