Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Kaptajnen har forladt den flyvende tiger

Da Lennart Lajboschitz solgte sit livsværk, Tiger-kæden, købte han kirken Absalon og indrettede den til et moderne medborgerhus i København. Imens vendte lykken for hans gamle butikskæde. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce

Flying Tiger er blevet solgt.

Altså butikskæden, der engang hed Tiger og falbyder billigt tingeltangel, der ser festligt ud for en stund. Det har taget tre års salgsarbejde for kapitalfonden EQT at slippe af med kæden, der i dag består af 900 butikker i 27 lande i Europa og Asien.

Prisen er ukendt, men der er ingen tvivl om, at Tiger-koncernen har været en umanerligt dårlig forretning, siden EQT købte sig ind i 2012.

Nok så vigtigt er Tigers stifter, den excentriske forretningsmand Lennart Lajboschitz, nu også ude af sit livsværk. Han fik i sin tid omkring 1,5 milliarder kroner for at sælge hovedparten af virksomheden til kapitalfonden, og så holdt han fast i små 30 procent, som altså også er solgt nu.

Lajboschitz har en særlig næse for forretning. Det var ham, der i 1988 åbnede en butik ved navn Zebra på Islands Brygge i København. Her solgte han diverse restpartier, han kunne få fingrene i. Varerne havde alle mulige priser, men da en ferievikar skulle passe butikken, skulle det være lidt nemt: Hun kunne bare tage en tier for det hele.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Salget gik forrygende, og i mange år kostede de fleste varer 10 kroner. Det blev til en kæde med navnet Tiger, for det lød jo lidt som en tier. Konceptet var genialt. Alle kunne føle sig som millionærer, når de gik i Tiger. Ingen kunne forlade butikken uden at være faldet for et eller andet.

Men i forhold til andre rodebutikker havde Tiger et formål. Lennart Lajboschitz havde en vision om at bringe mennesker sammen. Det skulle ikke bare være sjove farver. Det var også dansk design. Det var kultur. Tiger udgav sin egen musik. Der var spil og legetøj, der skabte oplevelser på tværs af generationer.

Da kapitalfonden gik ind, gik noget af Lajboschitz’ vision ud. EQT lod sig begejstre af Tiger-kædens store skalérbarhed. Altså at konceptet potentielt kunne bruges over hele verden. Både i Horsens, London og Tokyo gik kunderne rundt med store smil og fyldte indkøbskurve.

Men kæden skulle også optimeres. De mange nye butikker krævede langt bedre it-systemer og logistik. Sortimentet skulle optimeres. Og undervejs forsvandt sjælen fra Lajboschitz-tiden. Han havde ganske vist beholdt en plads i bestyrelsen og sin aktiepost, men interessen lå et andet sted.

I 2014 købte han den nedlagte kirke Absalon på Vesterbro i København, som nu fungerer som et moderne medborgerhus, og han har skudt penge i behagelige badehoteller i Nordsjælland.


Alle kunne føle sig som millionærer, når de gik i Tiger. Ingen kunne forlade butikken uden at være faldet for et eller andet.


Imens vendte lykken for Flying Tiger. Omsætningen voksede, fordi der hele tiden åbnede nye butikker. Men nedenunder afslørede tallene, at kunderne begyndte at vende konceptet ryggen. Salget i de enkelte butikker faldt år for år, og der var konstant udskiftning i topledelsen i det københavnske hovedkontor.

Store overskud blev vendt til underskud, og alene i 2018 og 2019 tabte virksomheden i alt 765 millioner kroner. I 2019 faldt den samlede omsætning for første gang en smule, men holdt sig dog over fem milliarder kroner. Coronaåret 2020 må have været et mareridt med nedlukkede butikker over hele verden.

EQT havde drømt om at sende Flying Tiger på børsen og skabe en rigtig folkeaktie, men toget var kørt: Som med mange andre fysiske butikskæder så det pludselig meget svært ud for Lajboschitz’ gamle Tiger-kæde. I desperation forsøgte kapitalfonden endda at få Lennart Lajboschitz til at købe kæden tilbage, sikkert til spotpris. Det afslørede Børsen i januar.

Nu er det lykkedes at få solgt Flying Tiger til et investeringsselskab, Treville, der er ejet af tre tidligere partnere fra kapitalfonden Axcel. Som nævnt er prisen ukendt, men handlen rummer tilsyneladende en aftale om en ekstra bonus, hvis butikskæden kommer på højkant igen. Det tyder på, at Treville har fået Flying Tiger billigt.

Hænger de så med skuffen hos EQT? Sagen er, at Flying Tiger lå i en fond, der også har gjort andre investeringer, der har klaret sig langt bedre. Der er både gynger og karruseller, og i sidste ende tjener kapitalfonde som regel penge.

Men det er nok sidste gang, at EQT investerer i en butikskæde med farverigt tingeltangel båret frem af en excentrisk iværksætter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

Erhvervsområde er efterspurgt

Annonce