Erhverv

Erhvervsredaktøren: Nu er SAS' overlevelse ikke længere Lars Sandahl Sørensens hovedpine

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Efter et halvt års jagt kunne Danmarks mest magtfulde erhvervsorganisation, DI, i torsdags sætte navn på sin nye direktør.

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen slipper strejkende piloter og en tumultarisk situation i luftfartsindustrien til fordel for et job som toplobbyist, og hvordan skal det nu gå?

DI’s formand, Lars-Peter Søbye, der til daglig er direktør i Cowi, har i hvert fald holdt ord. Han havde på forhånd understreget, at en ny DI-boss skulle have ”forretningsforståelse”, og på den måde signalerede han, at DI-bestyrelsen søgte en af sine egne: En direktør fra en medlemsvirksomhed, der virkelig ved, hvad man taler om ude i virksomhederne.

Bookmakere spåede ellers Lars Løkke Rasmussen (V) gode chancer, men de færreste red med på det scenarie. Det havde også været noget af en bombe, hvis statsministeren tre dage henne i valgkampen sagde op for at blive DI-direktør.

Alligevel var det oplagt at spekulere i, om en toppolitiker var på vej ind på den krævende post i spidsen for DI.

Det er mindre end et år siden, at den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen forlod regeringen for at blive direktør i Dansk Erhverv, der er DI’s ærkerival.

Det har slet ikke været ualmindeligt at udpege erfarne politikere til at tegne sin organisation. Den tidligere konservative leder Lene Espersen er i dag direktør i Danske Arkitektvirksomheder, og Venstres tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech stod i en periode i spidsen for Danske Havne.

Men moden er tilsyneladende skiftet. Se blot på landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer, der ellers satsede massivt på kendte politikere til at varetage landbrugets interesser. Først overraskede Venstre-profilen Søren Gade ved at blive direktør i Landbrug & Fødevarer i 2012. Han blev to år senere afløst af justitsminister Karen Hækkerup (S).

Men da Landbrug & Fødevarer sidste år igen skulle vælge en direktør, pegede man på den drevne organisationskvinde Anne Lawaetz Arhnung som landbrugets tunge stemme.

Nu har DI også fravalgt at vælge en kendis og de fordele, det ellers kunne give. Toppolitikere trives med at forhandle et hurtigt kompromis og bagefter stille op til morgenens første radioavis.

DI-topjobbet rummer dog meget mere end hurtige kommentarer. Direktøren for DI skal bruge sin personlige gennemslagskraft til at forhandle overenskomster hjem, der har stor betydning for medlemsvirksomhedernes lønudgifter, og det har fyldt meget i ansættelsesprocessen.

Her har Lars Sandahl Sørensen i øvrigt dugfriske erfaringer fra pilotstrejken i SAS, der efterlod frustrerede passagerer og et kraftigt indhug i flyselskabets forventede 2019-overskud.

Topcheferne i DI-medlemsvirksomhederne har nok rynket panderne over det forhandlingsresultat, der opløste strejken og sendte flyene på vingerne igen. SAS gik med til pæne lønstigninger til piloterne, og kabinepersonalet har allerede varslet et ønske om lignende goder.

Men der er sikkert også en vis forståelse for den særlige situation, SAS står i, og nu er det statskontrollerede flyselskabs overlevelse ikke længere Lars Sandahl Sørensens hovedpine.

Han tiltræder sit nye job 1. august. Dermed nåede DI ikke at få en markant profil klar til den aktuelle valgkamp, hvor erhvervslivet står svagt på den politiske dagsorden.

Det æder formanden Lars-Peter Søbye i sig. Han har - ud af et felt på hele 50 egnede kandidater - udset sig en direktør, der forventes at kunne stå i spidsen for erhvervsorganisationen i de næste mange år.

Han tiltræder sit nye job 1. august. Dermed nåede DI ikke at få en markant profil klar til den aktuelle valgkamp, hvor erhvervslivet står svagt på den politiske dagsorden.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce