Annonce
Udland

Etiopiens premierminister er i Sudan for at mægle

Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
Kilder i oppositionen siger, at en oppositionsleder blev anholdt af militæret efter møde med Abiy.

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, er kommet til Sudans hovedstad, Khartoum, for at mægle mellem militærjuntaen og demonstranter.

Det sker efter, at over 100 mennesker er blevet meldt dræbt, efter at militæret greb til vold mod de fortsatte demonstrationer for demokrati.

Kort efter Ahmed kom til Khartoum fra Addis Ababa mødtes han til separate forhandlinger med begge sider efter blodsudgydelser har rystet den sudanske hovedstad i kølvandet på militærets fjernelse af Omar al-Bashir - landets leder gennem 30 år.

Men kilder i oppositionen siger, at en oppositionsleder blev anholdt af militæret kort efter at have ført drøftelser med Abiy.

Oppositionen, som kræver, at der indsættes et civile styre, siger, at 113 mennesker blev dræbt af militæret tidligere på ugen, da soldater angreb en af demonstranternes lejre.

Regeringen siger, at antallet af dræbt er på 61, og flere sikkerhedsfolk er blandt de dræbte.

Abiys besøg kommer dagen efter, at Den Afrikanske Union (AU) suspenderede Sudans medlemskab, indtil der er dannet et civilt overgangsstyre.

Militærets ledere og oppositionen har ført forhandlinger i uger om et overgangsstyre og om, hvem der skal lede, men volden i denne uge førte til et sammenbrud.

Abiy, som er erkendt som reformpolitiker, og har fået anerkendelse mange steder for sine diplomatiske evner - blandt andet i forhandlinger med Etiopiens naboland og mangeårige fjende, Eritrea.

Oppositionen siger, at den ville anerkende Abiy som mægler, hvis militærets ledelse tog skylden for drabene på ubevæbnede demonstranter og indleder en undersøgelse af begivenhederne, samtidig med at politiske fanger skal sættes på fri fod.

Stabilitet i Sudan har afgørende betydning for hele udviklingen fra Afrikas Horn til Egypten og Libyen og andre steder i Mellemøsten.

Den afsatte Bashir var en islamistisk tidligere general, som er efterlyst for forbrydelser mod menneskeheden - først og fremmest krigsforbrydelser i Darfur.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce