Annonce
Læserbrev

EU. Jeg er stadig moderat fortaler for EU, men...

Debat: Jeg har som moderat EU tilhænger tidligere luftet min bekymring, over de mange udfordringer, jeg ser med EU, som forordningen er skruet sammen i dag.

Jeg har argumenteret for, at systemet er for stort, for tungt, for komplekst og for lukket om sig selv og dermed for utransparent for den enkelte borger, der rent faktisk betaler festen.

De fleste - mig selv inklusiv - accepterer formentlig bare fakturaen, uden i detaljer at vide hvad pengene specifikt går til, eller overhovedet være enig deri.

Jeg er stadig moderat fortaler for EU – men kun for et EU, der blander sig mindre i nationale anliggender, og i stedet fokuserer på de rigtige og vigtige sager. Et EU, der er mindre administrativt tungt og mere LEAN og effektivt.

Jeg er fortaler for et EU, der solidarisk vedtager, at man ikke vil levere våben til et Tyrkiet, der truer EU med horder af flygtninge, men jeg er ikke fortaler for et EU, der skal blande sig i, om vi i Danmark skal have grænsekontrol eller ej.

Jeg er fortaler for en EU hær, så vi solidarisk kan beskytte ydre europæiske grænser og interesser, men ikke for et EU der bruger skattekroner på kommissioner, der diskuterer om agurker skal være krumme eller lige.

Jeg er fortaler for et EU, der vil stå som én enhed i miljøpolitikken, og have de samme krav til, hvad ikke-EU lande kan eksportere ind i EU, men ikke for et EU, der af fuldstændigt uforklarlige årsager, skal flytte frem og tilbage mellem Strasbourg og Bruxelles.

EU's egen undersøgelse viser, at dette totalt vanvittige set-up koster en lille milliard danske kroner årligt.

Er det meget? Nok ikke når det er andre menneskers penge … Begrundelse? Ingen … Kan det laves om? I praksis nej, det skal enstemmigt vedtages af alle medlemslandene … Er det miljøvenligt? Næppe …

Det er desværre den helt almindelige, uheldige tendens i EU, at når man bruger andre menneskers penge, udvikler man et umætteligt behov for mere, og mister helt jordforbindelsen i prioriteringen.

Jeg vil have en åben debat om EU. Plusser og minusser. Jeg vil have nuancer, og ikke bare en nærmest religiøs, tilbedende og forherligende prædiken om alle EU's fortræffeligheder, uden nogen form for kritisk tilgang. Jeg vil have mere viden om, hvad de politikere vi fra Danmarks side har siddende på en fyrstelig hyre i EU, egentlig udretter for pengene? Det føler jeg bare ikke, at vi får fra politikerne i dag. Som jeg ser det, forsvinder de bare ud i intetheden, og vender tilbage fem-ti år senere. En ordentlig pose skatteborgerpenge rigere, men uden at have udrettet noget, der får plads i historiebøgerne.

Det er forhåbentligt blot fordi, de er dårlige til at kommunikere deres bedrifter, men fra min stol virker dét at sidde i EU ærligt talt som en godt betalt badeferie.

Der burde laves en fælles hjemmeside for alle danske EU politikere – kunne passende hedde Parlamentsugen.dk – hvor de alle skal skrive en klumme hver uge om, hvad de har brugt ugen på. Det kunne være rart at vide, hvad vi fik for pengene, og om vores udsendte har nogen indflydelse overhovedet.

Vi skal bidrage til EU samarbejdet, og vi skal være med i samtlige aftaler der giver mening. Men vi skal ikke afgive mere national selvbestemmelse overhovedet. Ikke én millimeter. Beslutninger der får alvorlig betydning for danskerne, skal træffes i det danske parlament, folketinget.

Med alt ovenstående in mente var jeg også nær faldet af stolen, da jeg i mit favoritprogram ”Debatten” i uge 44 så min yndlingsaversion, jubeleuropæeren og dramaqueen'en Jens Rohde, udtale at ”EU's udbudsdirektiv er helt grotesk og fuldstændig spild af penge"!

Et direktiv Jens Rohde personligt var med til at forhandle, mens han sad og gnavede på sit ben i EU parlamentet. Hvorfor gjorde du ikke noget, Rohde? Kunne du ikke? Og bekræfter det så ikke min påstand om, at Danmark med den størrelse, vi har, ikke har nogen reel indflydelse på EU-politikken?

Primo uge 45 ser jeg så i Deadline på DR2 Marlene Wind (som er superdygtig, men dog stadig EU fanatiker) hårdt kritisere EU-lovgivningen om landbrugsstøtte. En lovgivning, der overlader administrationen af de abnorme summer, der udbetales til nationalstaterne, til den flok korrupte tyveknægte der nu måtte stå i spidsen for det pågældende land. En lovgivning, der tillægger nationalstaterne den moralske etik, at de alle kan håndtere dette ansvar. Det svarer til at lade sin tegnebog ligge på baren på et rumænsk værtshus, mens man er på toilettet, og forvente at den er der, når man kommer tilbage.

Når selv en ærkedansker som Britta Nielsen ikke kan holde kleptomanpølserne af fadet, da hun indså, at ingen holdt øje med hende, hvordan dælen kan man så have tiltro til at ledere i semi-diktatoriske EU medlemsstater kan? Det er jo naivt!

Men jeg er alligevel glad. Jeg er glad, fordi jeg nu endeligt kan konstatere, at selv de mest tunnelsynede EU-tilhængere så småt begynder at indse, og ikke mindst erkende, de mange tåbeligheder EU desværre også er blevet eksponent for.

Kun ved åbent at erkende fejl og mangler, kan man rette op på dem. Der SKAL andre boller på suppen i EU.

Forhåbentlig er det ikke for sent at dreje EU i en retning, så vi får et fornuftigt og balanceret fællesskab, vi alle kan bakke helt og fuldt op om.

Det er der brug for. Nu og i fremtiden.

Annonce
Henrtik Bohl Pedersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Skattestigninger og troværdighed

Debat: I Holstebro kommune er der i byrådet, med et snævert flertal, besluttet at budgettet for 2020 og årene efter skal klares ved hjælp af en skattestigning på 0,2 procent. Der skal til staten afleveres 75 procent det første år, 50 procent året efter (2021) og 25 procent i 2022 i strafrente, da skatten hæves mere end det tilladte. Vi bliver hermed den kommune i vores hjørne af Danmark med den højeste skatteprocent. Den 4. september udtalte vores borgmester H.C. Østerby, at skattestigninger giver for lidt, og at den ikke kan målrettes til skolerne alene. Ligeledes udtalte samme borgmester den 3. oktober til samme avis (Dagbladet Holstebro- Struer): ”Vores borgere skal ikke betale ekstra penge til staten. Jeg ser ikke for mig, at vi hæver skatten, hvis vi skal aflevere 75 procent til staten. Det vil jeg ikke være med til.” På trods af disse udtalelser står vi nu med vedtagne skattestigninger, som er målrettet folkeskolen og selv samme H.C. Østerby udtaler til avisen den 25. oktober, at de partier, der de kommende år vil være med i budgetforlig, er nødt til at købe denne præmis. Prøver han at advare eller presse den borgerlige side af byrådet til at holde sig i ro ved de kommende budgetforhandlinger? Budgetforhandlinger, som ikke bliver nemmere, fordi de budgetoverskridelser som findes her i 2019 i Social- og sundhedsadministrationen indikerer, at der venter kæmpe udfordringer på grund af flere borgere med behov for hjemmehjælp og flere borgere med fysisk eller psykisk handicap. Disse områder er ikke tilgodeset i det netop vedtagne budget eller med penge fra den netop vedtagne skattestigning. Det bliver spændende at følge vores kære borgmester de næste par år! Den 9. oktober er H.C. Østerby citeret i avisen, hvor han udtaler: ”Jeg tror, at de fleste gerne vil betale mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i for eksempel skolerne med mere". Betyder det så at vi skal forvente en ny skattestigning, når de økonomiske udfordringer, der er på ældre- og handicapområdet på grund af flere borgere med behov, kommer frem i lyset den kommende tid?

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

500 besøgte varmeværket

Annonce