Annonce
Debat

EU-valget. Sidste gang stemte flere i Struer end i Holstebro og Lemvig

Parlamentsbygningen i Strasbourg. Pressefoto

Debat: Den 15. februar er der præcis 100 dage til Europa-Parlamentsvalget søndag den 26. maj, hvor også borgerne i Lemvig, Struer og Holstebro skal forbi stemmeboksene.

Ved sidste EU-valg i 2014 stemte 57,54 procent i Struer Kommune, og dermed lå kommunen lidt over landsgennemsnittet på 56,3 procent. Holstebro Kommune og Lemvig Kommune lå til gengæld under gennemsnittet med henholdsvis en stemmeprocent på 55,89 procent og 54,69 procent. Jeg håber derfor, at endnu flere vil stemme til forårets EU-valg.

Måske er du bekymret for klimaforandringer efter sidste års rekordvarme sommer. Måske vil du gerne have indflydelse på, hvad der lovligt kan tilsættes dine fødevarer. Eller måske har du en holdning til, hvordan EU skal tage imod flygtninge.

Under alle omstændigheder får du kun medbestemmelse, hvis du husker at sætte dit kryds.

Annonce

Struer i front

I Lemvig, Holstebro og Struer stemte over halvdelen ved sidste EU-valg. Men inden for kommunegrænserne er der forskel på, hvor mange der kom forbi stemmeboksene.

Topscoreren for de tre kommuner var Bremdal med en stemmeprocent på 64,66 procent, mens kun 44,64 procent stemte i Thyborøn. Hvem skal ligge i front ved valget i maj?

Det er fantastisk, at Struer, Holstebro og Lemvig engagerer sig! Men det vil være stort, hvis endnu flere vil være med til at bestemme, hvilken retning EU skal gå.

For der er stadig et godt stykke vej til de næsten 90 procent, der stemmer ved folketingsvalg.

Denne gang stemmer jeg

Måske kender du en, der ikke fik stemt ved sidste EU-valg? Eller en, der skal stemme for første gang?

På hjemmesiden www.dennegangstemmerjeg.eu kan du vise, at du har tænkt dig at stemme til valget. Bagefter kan du dele dit personlige link med alle dem, du kender.

Undersøgelser viser, at det at stemme er en social begivenhed. Hvis du stemmer, øges chancen markant for, at dine kollegaer, dine naboer og din familie også stemmer.

Kan vi skabe en sneboldeffekt, så ender vi med sammen at nå ud til de sofavælgere i Holstebro, Struer og Lemvig, der har brug for et kærligt spark for at komme hen til stemmeboksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til regionen. 215 flere sygeplejersker i Region Midtjylland – hvordan?

Debat: Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om 1000 flere sygeplejersker på landsplan, der medfører 215 flere sygeplejersker på Region Midtjyllands hospitaler i 2020-21, er en god begyndelse i forhold til at understøtte patientsikkerheden og patientoverlevelsen og samtidig bedre sygeplejerskers arbejdsmiljø. Men det løser ikke i sig selv udfordringerne. I DSR har vi gennem flere år gjort opmærksom på forskning om sygeplejerskers pressede arbejdsmiljø og dokumentation af betydningen af sygeplejerske/patient-ratio – og den sammenhæng denne har for patientsikkerheden og -overlevelsen og ikke mindst for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Med den relativt begrænsede ressourcetilførsel, der er tale om med 215 sygeplejersker fordelt i hele region Midtjylland, er der behov for fokuserede indsatser. I vores optik bør indsatsen med flere sygeplejersker rettes målrettet mod nogle af de områder, hvor sygeplejerskerne oplever et stort arbejdspres med mange vagter, og hvor der er tale om stort patientflow og ikke mindst indlagte patienter med komplekse og mange samtidige lidelser – herunder: Akutafdelinger og - medicinske afdelinger. En målrettet og fokuseret indsats vil ikke bare gavne det pågældende område, men vil også kunne få afsmittende effekter, viser erfaringen fra flere af regionens afdelinger. For sygeplejersker er arbejdspresset blandt andet på grund af vagtbelastning mange steder så stort, at fuld tid ikke bliver et realistisk valg. Patientrelationerne er mange, faglig udvikling bliver reduceret, sygepleje bliver indskrænket til at være en serie af opgaver og ikke en fokuseret sammenhængende indsats, der ville være til gavn for patienterne. Faste kolleger bliver mere sjældent og betydning af faglig back-up udvandes ved mange skiftende kollagarelationer og arbejdsområder. Konsekvensen bliver, at man oplever sig fagligt utryg, vagterne bliver enkeltvis for tunge, patientrelationerne opleves som værende alt for mange og vagtskiftene for hyppige. Derfor vælger den enkelte sygeplejerske ofte at kompensere ved at være på deltid – også for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Deltid har imidlertid store konsekvenser for den enkeltes løn, livsløn, pension og mulighed for fagligt at dygtiggøre sig og skabe gode forløb for patienterne. Det er helt afgørende, at der sættes målrettet ind for at gøre det attraktivt at gå op i tid. Her er tilstedeværelsen af flere sygeplejersker helt nødvendigt for at løse de tiltagende fagligt komplekse patientforløb og for at kunne drage omsorg og sikre pleje og behandling af den enkelte borger. Det er ligeledes afgørende, at det sikres, at der kan ske en fortsat kvalitetsudvikling – at det er muligt, tydeligt og legalt, at den enkelte sygeplejerske kan udvikle sin faglighed. Det er ét blandt flere elementer i forhold til at sikre attraktive arbejdspladser og dermed understøtte tilskyndelsen til at vælge fuld tid. Og på samme tid er det til gavn for både den enkelte patient, men også for sundhedsvæsenet som helhed. Hvis en udvikling med flere op i tid, tilstedeværelsen af tilstrækkelige sygeplejefaglige ressourcer og patientsikkerheden skal lykkes, skal der arbejdes målrettet med at hæve antallet af sygeplejersker til fordel for patientkvalitet og arbejdsmiljø. Det drejer sig blandt andet om, at sygeplejersker som på det øvrige arbejdsmarked skal have vilkår, så man kan holde til at arbejde på fuld tid, at sygeplejerskers kompetencer skal anvendes indtil pensionsalderen, og at overgangen mellem studieliv og arbejdsliv bør systematiseres via formelle introduktionsstillinger og -forløb. Erfaringerne viser, at eksempelvis fokuserede indsatser omkring introduktionsforløb- og stillinger kan have flere afledte gode effekter som for eksempel at flere sygeplejersker – såvel nyuddannede/nyansatte som erfarne – ønsker at gå op i tid. Det skal være attraktivt at øge timeantallet. Den enkelte sygeplejerske skal have individuel mulighed for at vælge afspadsering af vagttillæg, og fremmødet for den enkelte kan dermed i perioder, hvor man har behov for det, minimeres. Timer, som den enkelte sygeplejerske øges med, SKAL være en øget tilstedeværelse af sygeplejersker, så den faglige kvalitet øges, og presset lettes for alle og ikke blot opleves som yderligere belastning. Erfarne sygeplejersker vil rigtig gerne bidrage til faglig udvikling, herunder også understøtte at nye kolleger kommer godt ind i faget og bliver fagligt kompetente. Det er helt nødvendigt at gøre en indsats i forhold til sygeplejersker tæt på arbejdslivets afslutning. Det skal gøres attraktivt at blive længere på arbejdspladserne. Regionens senioraftaler skal derfor i langt højere grad understøtte, at seniorsygeplejersker ønsker at blive længere tid i faget. I DSR glæder vi os over 215 flere sygeplejersker i Region Midtjylland og anser det som en selvfølge, at man fra regionens side ikke samtidig reducerer og nedlægger sygeplejerskestillinger. Hvis ikke regeringen og Danske Regioner om to år skal fremstå utroværdige, er det helt essentielt, at man i regionerne ikke nedlægger og reducerer sygeplejerskestillinger som følge af eksempelvis kvalitetsfondsbyggeri, besparelser, omlægninger med videre - men reelt øger antallet af sygeplejersketimer. Vi vil i kredsen og hele DSR følge udviklingen nøje.

Lemvig

Tyv stjal høretelefoner

Annonce