Annonce
Udland

Europarådets ministerkomité giver Rusland stemmeret igen

Lehtikuva/Reuters
Ukraine og fem andre lande stemte imod beslutning om russisk stemmeret, der blev suspenderet i 2014.

Europarådets ministerkomité har med stort flertal stemt ja til at genoprette Ruslands stemmeret i Europas vigtigste menneskerettighedsorgan.

Et overvældende flertal af udenrigsministre fra Europarådets 47 medlemslande støttede under ministerkomitéens møde i Helsinki fredag en erklæring som fastslår, at alle medlemslandene skal kunne deltage i rådets to hovedorganer på samme grundlag.

Det betyder, at Rusland igen har stemmeret i Europarådet.

Ruslands stemmeret blev suspenderet efter, at præsident Vladimir Putin i 2014 gav ordre til en annektering af Krim-halvøen

I protest mod af at blive frataget stemmeretten, standsede Rusland indbetalinger af deres medlemsgebyrer til Europarådet.

Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin, havde uventet aflyst sin deltagelse i fredagens møde, hvilket opfattes som en protest mod beslutningen om Rusland.

Ukraines udsending til Europarådet, Dmitro Kuleba, skriver på Twitter, at Ukraine og fem andre lande stemte imod vedtagelsen. Han skriver, at det er "kynisk diplomati"

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, deltog i fredages møde, hvor 70-året for Europarådets oprettelse blev markeret.

Det russiske udenrigsministerium havde på forhånd sagt, at "ministermødet i Helsinki har afgørende betydning for Europarådets skæbne".

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, sagde før mødt, at "det er ikke i vor interesse at holde Rusland udenfor".

Over 20 procent af de sager, som Europarådets ministerkomité behandlede sidste år, kom fra russiske statsborgere. Det viser domstolens årsrapport.

Europarådets hovedformål er at forsvare menneskerettighederne, det parlamentariske demokrati og retsstatens principper.

/ritzau/NTB



Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

300 elever dystede i skolebasket

Annonce