Danmark

Få overblikket: Her er klimaløfterne, S kan komme til at indfri

Enhedslistens Pernille Skipper, Rune Lund og Jakob Sølvhøj deltager i regeringsforhandlingerne med Socialdemokratiet på Christiansborg. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Ifølge politisk redaktør på avisen Danmark Thomas Funding er Socialdemokratiet parat til at give store indrømmelser til partierne i rød blok på klimaområdet for at få dem til at støtte op om Mette Frederiksen som statsminister. Indrømmelserne kan ikke undgå at påvirke dansk landbrug i stor stil, lyder hans vurdering. Her får du overblikket over de røde partiers valgløfter på landbrugsområdet.

.

SF: Mindre landbrugsareal og afgifter

SF foreslår at stoppe dyrkning af de 65.000 hektar mest klimabelastende jorde i Danmark - svarende til syv procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Samtidig ønsker partiet at begrænse antallet af husdyr.

Partiet vil pålægge dansk landbrugs maskiner dieselafgift, der føres tilbage til erhvervet. Partiet mener, at det vil mindske energiforbruget og elektrificere landbruget.

SF vil også begrænse import af især soja, fremme klimavenligere afgrøder og dyrkningsteknikker og indføre klimaafgifter på produktion af fødevarer. Samtidig vil partiet afsætte penge til forskning og udvikling mod en grønnere landbrugsproduktion.

Enhedslisten: Klimatjek, randzoner og omlægning af støtte

Enhedslisten vil omlægge landbrugsstøtten, så den favoriserer miljøvenlige brug, udvikling af landdistrikter, økologisk produktion og lokal produktion. Partiet vil belønne landmænd, der udlægger landbrugsjord til skov og natur.

Partiet vil indføre krav om klimatjek og klimaplaner for hvert enkelt landbrug.

Enhedslisten foreslår at genoprette randzoner langs vandløb og mener, at der skal oprettes en statslig jordbrugerfond, som kan opkøbe landbrugsjord og sikre mere økologisk landbrug, mere natur og mere skovrejsning i Danmark.

Radikale: Forskningspulje og udtagning af landbrugsareal

Det Radikale Venstre vil stoppe intensiv drift på en tredjedel af det nuværende landbrugsareal inden 2050. Denne tredjedel skal overgå til nye former som eksempelvis skov, natur og græsenge, hvor køer og heste kan græsse. 230.000 hektar skal udtages i det næste årti.

Partiet ønsker en forskningspulje på 630 milioner kroner årligt fra 2022, som indfases i 2020 med 530 millioner kroner. Pengene skal gå til forskning i nye teknologier samt bedre produktivitet fra økologi.

De Radikale vil gradvist udfase brugen af pesticider på de konventionelle jorde hen imod 2050. Det kræver brug af nye teknologier som præcisionssprøjtning, droneteknologi og bioteknologi, som endnu ikke er udviklede eller implementerede.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Slagtersønnen fra Struer elsker at provokere

Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Danmark

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Danmark

DMI: Skybrud, hagl og kraftige vindstød på vej

Annonce