Annonce
Danmark

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus: Patienten har det godt, siger overlæge

Virus afdelingen på Skejby Sygehus.Arkivfoto: Michael Svenningsen

En dansk mand hjemvendt fra Hubei-provinsen er indlagt på en særlig isolationsstue på Universitetshospital. Først onsdag morgen skal prøver vise, om han er bærer af coronavirus

AARHUS: En dansk patient undersøges i øjeblikket for smitte med coronavirus og er i isolation på Aarhus Universitetshospital.

Det bekræfter Aarhus Universitetshospital.

- Vi har modtaget en patient, der har været i området, hvor coronavirus florerer, fortæller ledende overlæge Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital til Århus Stiftstidende.

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet er der tale om en mand, der er kommet hjem fra Hubei-provinsen i Kina, hvor coronavirusset menes at stamme fra.

Lars Østergaard ønsker ikke at uddybe patientens alder.

- Jeg kan sige, at patienten er midaldrende, og vedkommende har det godt. Nu har vi taget blodprøver, som analyseres på Statens Serum Institut, og så får vi svar på prøverne i morgen tidlig. Først da ved vi, om der er tale om coronavirus.

Annonce
Ledende overlæge Lars Østergaard fra Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital følger konstant med i udviklingen omkring den nye coronavirus med rødder i Wuhan i Kina. Arkivfoto: Michael Svenningsen

På isolationsstue

- Patienten er på en isolationsstue med undertryk og personalet arbejder i specielle dragter, tilføjer overlægen.

Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital har gennem nogen tid forberedt sig på at modtage patienter med tegn på coronavirus.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er personalet specialuddannet til situationer som denne og Aarhus Universitetshospital i Skejby tager alle forholdsregler.

- Det er vigtigt at sige, at det ikke er afklaret, om der er tale om ny coronavirus, og smitterisikoen i Danmark er fortsat lav, tilføjer sundhedsministeren.

Patienten bor i Vestdanmark

Overlæge Lars Østergaard ønsker ikke at uddybe, om vedkommende har været på for eksempel forretningsrejse eller på ferie i Kina.

- Jeg kan kun oplyse, at patienten bor et sted vest for Storebælt, som er det område, vi optager patienter fra.

Smitte med coronavirus mistænkes kun, hvis en person har en akut, alvorlig, nedre luftvejsinfektion med feber, oplyser Statens Serum Institut til Ritzau.

Sundhedsstyrelsen bekræfter ligeledes, at en patient undersøges.

- Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby har her til aften modtaget en patient med feber og hoste. Patienten blev indlagt fra hjemmet og direkte på en særlig højisolationsstue.

- Efter undersøgelsen på sygehuset fastholdes mistanke om, at patienten er smittet med ny coronavirus, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Den oplyser samtidig, at øvrige patienter, besøgende og medarbejdere på hospitalet ikke er udsat for smittefare.

Coronavirusset stammer fra den kinesiske millionby Wuhan, men har de seneste uger spredt sig til en række andre lande. Den omtalte patient skal for at have fået virusset enten have opholdt sig i Wuhan i Hubei-provinsen i 14 dage, før symptomerne meldte sig, eller inden for de seneste 14 dage have haft kontakt med en person, som er mistænkt for eller har fået påvist at have infektionen.

Mandag kunne de svenske myndigheder oplyse, at to personer, som var blevet undersøgt for coronavirus i Skåne, ikke er bærere af smitten. De to patienter havde været indlagt på et hospital i Malmø, hvor de havde været i isolation.

Foreløbig er flere end 100 personer døde af virusset, og yderligere op mod 4.000 er smittet - langt de fleste i Kina.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce