Annonce
forside

Fagfolk: Dårlig tolkning kan få store konsekvenser

Fejlbehandling af patienter og retssager, der falder forkert ud, kan være nogle af konsekvenserne ved mangelfuld tolkning. Det får nu fagfolk og politikere til at efterlyse en certificeringsordning

Patienter risikerer fejlbehandling, retssager kan blive dømt forkert og asylsager kan blive fejlagtigt afslået. Konsekvenserne ved mangelfuld tolkning kan være store. Derfor efterlyses en certificeringsordning eller decideret tolkeuddannelse nu fra flere sider. Det sker, efter en ny undersøgelse fra Translatørforeningen viser, at læger, advokater og andre ansatte i det offentlige oplever alvorlige problemer med tolkningen.

Annonce

»Vi anbefaler, at det politiske niveau beslutter sig for at tage det her alvorligt og bestemmer sig for at oprette en tolkeuddannelse eller en certificeringsordning, så vi i sidste ende kan have et tolkekorps, som har de kompetencer, der skal til for at varetage tolkebistanden på en professionel måde. Det er desværre ikke tilfældet i dag,« siger Line Vikkelsø Slot, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

»Langt hovedparten af de tolke, der tolker på flygtninge- og indvandrersprogene, varetager tolkeopgaven uden en uddannelse i ryggen og uden egentlig at være kvalificeret til det,« tilføjer hun.

Undersøgelsen fra Translatørforeningen viser ifølge Politiken, at 92 procent af brugerne oplever mangelfuld tolkning.

Translatørforeningen anslår, at det offentlige hvert år betaler omkring 300 millioner kroner for tolkning i Danmark. Derfor undrer det også foreningen, at der ikke stilles krav til kvaliteten.

»Jeg har svært ved at forstå, at det kan være rigtigt, at vi har et moderne samfund - hvor vi ved, at der er brug for tolkning - og at man ikke som minimum siger, at vi skal sikre, at den person, der tolker, kan dansk og kan fremmedsproget,« siger medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg og medforfatter til undersøgelsen Carina Graversen.

Også i Enhedslisten vurderer man, at behovet for uddannede tolke er enormt. Det fortæller partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).

»Man skal huske på, at der kan opstå alvorlige problemer, hvis ikke tolkningen er i orden. I sundhedssystemet kan mangelfuld tolkning i sidste ende føre til dødsfald, ligesom det i retssystemet er retssikkerhedsmæssigt uholdbart, hvis en retssag foregår uden ordentlig tolkning. Og i asylsystemet kan mangelfuld tolkning jo føre til fejlagtige afslag, som i sidste ende kan betyde, at mennesker mister livet,« siger hun.

Ifølge Politiken peger undersøgelsens konklusion entydigt på, at der er så stor inkompetence blandt det 7.000 mand store tolkekorps herhjemme, at det er til fare for patient- og retssikkerheden.

Integrationsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Berlingske Nyhedsbureau, at »ministeriet ikke har nogen initiativer på vej om certificering af tolke«.

Imens understreger sundhedsminister Sophie Løhde (V), at det er vigtigt, at de tolke, som oversætter for patienter og sundhedspersonale i sygehusvæsnet, »er gode til deres arbejde og har de fornødne kvaliteter«:

»Derfor skal regionerne også sikre, at tolkene har en høj faglig standard og de nødvendige kvalifikationer i forhold til sprogkendskab, tolkeadfærd, tolkeetik og så videre,« oplyser hun i en mail.

I Justitsministeriet har man nedsat et udvalg, »der skal sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet på ministeriets eget område«. Udvalget vil fremlægge sin rapport medio 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce