Annonce
forside

Fagforeninger: Nedslidte skal have kortere til pension

3F formand Per Christensen har sammen med FOA-formand Mona Striib lagt deres bud frem på, hvordan man kan ændre det danske pensionssystem. De foreslår en tidligere tilbagetrækning for grupper med hårdt fysisk arbejde, ligesom Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har foreslået. Netop Mette Frederiksen ses her i baggrunden, mens Per Christensen præsenterer hende ved 3F's kongres i 2016.

Sygdom og barsel skal tælle med, når et arbejdsliv med fysisk arbejde skal gøres op i år.

I et indlæg i Jyllands-Posten efterlyser 3F's formand, Per Christensen, og FOA's formand, Mona Striib, at det bliver nemmere for nedslidte at finde en afkørsel fra arbejdsmarkedet.

- Det betyder, at man skal åbne velfærdsforliget og kigge på, at der de seneste 10 år ikke er kommet et bedre helbred for dem, der er 60 år og op efter, siger Mona Striib.

- Den seniorførtidspension, som der er i dag, fungerer ikke. Man har de samme helbredskriterier som til en førtidspension. Det er for stramt.

- Vi foreslår, at den skal man kunne bruge, hvis man er nedslidt, når man er 60 år.

Ifølge Per Christensen skal der ske en vurdering af, hvorvidt man er nedslidt.

- De arbejdsmedicinske kliniker kan se sammenhængen mellem job og lidelse. Jeg kan sagtens forestille mig, at de skal vurdere det, siger han.

- Hver femte 3F'er er ikke på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år. Det er rigtig mange. De er enten døde eller slidt ned.

Derudover skal nogle grupper på arbejdsmarkedet have adgang til folkepension efter et bestemt antal år på arbejdsmarkedet og ikke ved en bestemt alder.

- Det må være muligt at lave en model, hvor man iagttager hvilke faggrupper, der nedslides fysisk. De skal have mulighed for at gå fra på folkepension tidligere end andre grupper, siger hun.

Når der skal tælles år på arbejdsmarkedet, skal barsel, sygdom og ledighed tælles med, mener de to fagformænd.

I indlægget skriver Mona Striib og Per Christensen, at pengene til ændringer skal findes på en "samfundsansvarlig måde".

Mona Striib peger på det økonomiske råderum samt at kigge på skatter og afgifter.

- Det er hul i hatten, at en lystjagt skal være billigere beskattet, og at dyre biler og mandler skal have mindre afgifter. Der prioriterer vi mennesker før systemet, siger hun.

- Eller man indser, at hvis vi skal have et anstændigt velfærdssamfund - og det mener vi, at vi skal - så kan det da godt være, at vi ender med at betale en procent mere i skat alle sammen. So be it (Så må det være sådan, red.).

Den del af forslaget fortjener kritik ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos den borgerligt-liberale organisation Cepos.

- Det er meget vigtigt at få kommunikeret ud. Det betyder, at danske lønmodtagere på arbejdsmarkedet skal betale mere i skat, og danske familier får udhulet deres budget.

- Samfundsøkonomisk betyder det et mindre arbejdsudbud, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce