Kultur

Festival-arrangører gjorde sig en stor opdagelse: - Det var helt vildt

Intet spor af festival på Venø. Arkivfoto: Jan Briks
Venø Festival skulle være bæredygtig og sætte et så lille aftryk på området som muligt. Og det lykkedes, kunne festivalarrangørerne konstatere.

Venø: Ikke nok med at Sidsel Munkebo Hansen og de andre arrangører af den første Venø Festival byggede en helt ny festival op fra bunden. De satte lige en ekstra udfordring på, da de besluttede sig for, at hele festivalen skulle være så bæredygtig og efterlade et så lille aftryk på området som muligt.

Det indebar blandt andet, at der ikke var engangsplastik på festivalpladsen, at alle deltagerne vaskede deres eget service op, som i øvrigt var blevet udlånt af genbrugsbutikker, og at alle deltagere fik en festivalkop lavet af bambus, som de kunne skrive navn på og bruge hele weekenden.

Derudover havde arrangørerne rumsteret i kældre og garager i månedsvis forud for festivalen, der fandt sted i juli, for at indsamle brugte møbler, som blev brugt til festivalen. En gammel campingvogn var også blevet indkøbt og shinet op til at være en læsehule for børnene, og store askebægre til cigaretskodder var sat op enkelte steder. Bænke til deltagerne var bygget af gamle europaller.

Og udover noget madaffald, som naturligt opstår, når man laver mad til 800 mennesker, så gjorde arrangørerne sig en overraskelse, da de 21. juli ryddede op.

Ikke noget skrald, ingen cigaretskodder, vi behøvede slet ikke at finkæmme området.

Sidsel Munkebo Hansen, formand for Venø Festival

Intet affald

- Da vi havde pakket alle telte sammen, rullet lyskæderne sammen og fjernet møblerne, så var der ikke noget affald. Ikke noget skrald, ingen cigaretskodder, vi behøvede slet ikke at finkæmme området. Det var helt vildt, siger Sidsel Munkebo Hansen, der er formand for Venø Festival.

Helt affaldsfri var festivalen dog ikke, for der var noget madaffald fra køkkenet, der lavede tre måltider til de mange gæster, men alt i alt er arrangørerne ret tilfredse med resultatet af deres bæredygtige arbejde.

- Det viser jo, at deltagerne gerne har villet bakke op om vores manifest. Kæmpe cadeau til deltagerne, siger Sidsel Munkebo Hansen.

Venø Festival vender tilbage til næste år i uge 29.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Tophistorier

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce