Annonce
Læserbrev

Finans. Velfærd og grøn politik uden højere skat

Debat: I Venstre har vi den leveregel, at man skal holde, hvad man lover vælgerne. Og det er netop ledetråden for det finanslovsforslag, som Venstre har fremlagt. Med vores finanslovsprioriteter for 2020 leverer vi til punkt og prikke på de løfter, vi gav danskerne i valgkampen. Vi leverer på Velfærdsløftet og samtidig investere mere i den grønne omstilling, end regeringen har lagt op til. Og vi kan gøre det uden de skadelige skattestigninger for borgere og virksomheder, som regering foreslår i sit finanslovsforslag til venstrefløjens jubel.

Med Venstres finanslovsprioriteter for 2020 viser vi vejen for at fortsætte den gode udvikling, som Danmark er inde i. Vi kan sikre, at vores virksomheder får bedre adgang til de hænder og hoveder, de har brug for. Vi kan sikre, at virksomhederne har gode og stabile rammevilkår – så de kan skabe den vækst og de arbejdspladser, som jo er forudsætningen for, at der kan investeres i vores velfærd og den grønne omstilling. Vores finanslovsprioriteter gør både Danmark rigere og stærkere.

Omvendt har S-regeringen fremlagt et finanslovsforslag, hvor de løber fra en lang række af de flotte løfter, de gav danskerne før folketingsvalget. De lovede, at maksimalt 5 pct. af danskerne ville få en højere skat, hvis Socialdemokratiet skulle komme til magten. Sandheden er, at alle danskere nu bliver ramt. De lovede, at de ville føre en politik, der understøtter et Danmark i balance. Men alligevel skal fx bredbåndspuljen, som er med til at understøtte udvikling i landdistrikterne, nu have dødsstødet. Og Mette Frederiksen lovede danskerne, at de offentlige ydelser ikke skulle stige. Men nu står arbejdsløse indvandrerfamilier til at få 2.000 kr. ekstra skattefrit hver måned. Jeg må med tristhed konstatere, at S siger én ting før et valg – og gør noget andet efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal Lego-æsker i Biksen

112

Gnist antændte storbrand

Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

112

Indbrud i byggecenter

Lemvig

Lemvig står for største fremgang

Annonce