Annonce
Danmark

Finanslov: Dagplejebørn får ikke flere voksne

Man er godt brugt efter en arbejdsdag med ansvar for fem små mennesker, hvor den yngste er 11 måneder og den ældste er to år, siger Pia Houborg. Hun elsker ellers sit job som dagplejer i Faaborg-Midfyn Kommune. Arkivfoto: Ane Johansen
Den nye finanslov giver børn i vuggestuer og børnehaver udsigt til flere pædagoger. I dagplejen er der op til fem børn til én voksen, og de kan ikke se frem til et lignende løft.

Finanslov: Pædagoger og forældre jubler over den nye finanslovsaftale, der giver udsigt til flere voksne til at passe de små i landets vuggestuer og børnehaver. Men det er ikke alle børn, der har den udsigt. Cirka 32.000 danske børn bliver i dag passet i et privat hjem hos en dagplejer, og her kan én voksen være alene med op til fem børn på en lang arbejdsdag.

- Alt for tit har en dagplejer fem børn, og det er simpelthen for mange. Det er ikke i børnenes tarv, og det giver et belastende arbejdsmiljø for dagplejeren, siger Kim Henriksen, der formand for den pædagogiske sektor i fagforeningen FOA, som repræsenterer dagplejerne.

- Det er positivt, at politikerne endelig har fået øjnene op for, at de lave normeringer i institutionerne giver problemer. Men børn, der bliver passet i dagplejen, bør også tilgodeses, og det fortsætter vi med at arbejde for siger Kim Henriksen.

Pia Houborg er af dem, der ved, hvordan det er at have ansvaret for fem børn, hvor kun den ældste er over to år:

- Det kunne godt nok være rart, hvis der politisk også blev kigget vores vej, siger hun.

Annonce

Ansvar for fem små

Pia Houborg har været dagplejer i Ringe på Midtfyn i 10 år, og hjemme i villaen skaber hun lige nu en hverdag for fem små børn. Egentlig taler loven om en grundnormering på fire børn. Dog med den undtagelse, at kommuner har mulighed for at føje et ekstra barn til, hvis en anden dagplejer for eksempel er syg eller har ferie. Det sker tit:

- Jeg har lige kigget et halvt år tilbage, og det er mindst halvdelen af dagene, jeg har fem børn. Det kan jeg godt klare, for det skal jeg jo, men det er hårdt. Det slider lidt på det hele, og man er godt brugt efter sådan en dag, siger Pia Houborg.

Hun mener, at mange udfordringer ville være løst, hvis dagplejere kun havde tre børn, så ekstrabarnet blev barn nummer fire og ikke nummer fem, som det er nu.

- Lige nu har jeg fire børn, som passer rigtig godt sammen, og så kan jeg sagtens tage barn nummer fem. Men jeg har også prøvet at have et firkløver, der ikke fungerede så godt, og så er det en stor udfordring at have ressourcer nok til et femte barn, siger Pia Houborg.

Hun mener, at en ændring i normeringen især vil gavne det barn, der midlertidigt bliver placeret hos en fremmed dagplejer.

Fola: Løft alle børn

Hos Forældrenes Landsorganisation, Fola, mener man også, at dagplejebørnene fortjener at få mere voksenkontakt:

- Vi havde gerne set et løft til dagplejeområdet også, for det ville være rimeligt med et løft til alle børn, siger Signe Nielsen, der er formand for Fola.

I fagforeningen FOA har man ikke opgivet at skabe bedre rammer for dagplejerne, understreger sektorformand Kim Henriksen.

- Vores mål er klart, at udgangspunktet skal være tre børn hos én dagplejer, og at der så kan komme et fjerde barn ind i særlige situationer. Vi vil fortsat påvirke både ministeren og kommunerne, siger formanden.

Han mener ikke, at der er ressourcer nok til at holde øje med, at kvaliteten er god nok hos den enkelte dagplejer.

- Vi oplever et markant fald i de dagplejepædagoger, der skal føre tilsyn med dagplejerne for at sikre, at børnene har optimale udviklingsmuligheder også hos en dagplejer, siger Kim Henriksen.

Det var i går ikke muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om dagplejebørnenes vilkår. Ministeriet oplyser i en mail, at et normeringsløft til dagplejere har ikke været en del af finanslovsforhandlingerne.

Kommunerne har som nævnt mulighed for at én dagplejer kan have op til fem børn. Det reelle antal er ofte lavere og lå på 3,4 i gennemsnit på tværs af kommunerne i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Optager fire gudstjenester i kirke

Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Annonce