Annonce
Danmark

Finanslov reducerer drivhusgas med én procent

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen og dens støttepartier har fortsat langt til målsætningen om 70 procents reduktion i 2030.

En historisk grøn finanslov. Sådan lød det, da finansminister Nicolai Wammen (S) omgivet af De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet tirsdag aften præsenterede finansloven for 2020.

Her tager tager de fem partier det første skridt mod at indfri den ambitiøse målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

De Radikales leder, Morten Østergaard, siger, at parterne med den første finanslov under den nye regering nærmer sig reduktion på "én procent" af Danmarks CO2-udledning.

- Regeringen anslår det til 500.000 tons CO2, som Danmark vil udlede mindre. Det betyder, at vi nærmer os en reduktion på én procent af Danmarks CO2-udleding med de initiativer, der er taget, siger Morten Østergaard.

Han mener, at der er tale om et forsigtigt skøn fra regeringen, fordi eksperter på området ifølge Morten Østergaard vurderer, at man kan få endnu mere reduktion i drivhusgasserne for de penge, der bliver afsat i finansloven.

- Vi tager et kæmpe skridt fremad både i forhold til udgangspunktet for forhandlingerne og i forhold til en periode, hvor man ikke gjorde noget, og vi faktisk har oplevet, at CO2-udledningen er gået op, siger Morten Østergaard.

De Radikales leder fremhæver en række konkrete initiativer i finansloven, som han vurderer vil få stor betydning for den grønne omstilling:

- Vi tager et massivt skridt fremad. Både med skovrejsning, med en række grønne investeringer, med annullering af den forestående stigning på el-biler. I stedet indføres et fradrag, hvis man vil købe grønne firmabiler. Det er en palette af ting, som hver især bidrager til, at det her er Danmarkshistoriens grønneste finanslov, siger Morten Østergaard.

Finansminister Nicolai Wammen (S) betegner finansloven som "første skridt" mod at indfri målsætningen om 70 procents reduktion i drivhusgasserne på 10 år:

- Lige om lidt, så skal der forhandles en klimalov. Og efter klimaloven, så kommer der en klimahandlingsplan. Så det her er et eksempel på, at vi som regering ikke bare holder flotte taler om, hvad vi gerne vil gøre for miljø og klima, men at vi rent faktisk gør noget ved det, siger Nicolai Wammen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Lemvig Kirke kommer på tv

Struer

Nu skal vi have en ny børnehave

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Annonce