Annonce
Læserbrev

Finanslov. Værd at vide før forhandlingerne 2020 går i gang

Bjarne Hansen. Pressefoto

Debat: Det er ikke kun et spørgsmål, om der skal ryddes op på Høfde 42 depotet eller ej – det er også et spørgsmål om en ændring af de aftaler, som (uofficielt) er indgået omkring Høfde 42 depotet, Rønland og Den gl. Fabriksgrund, skal ændres.

Hvilke aftaler er truffet?

  • For Høfde 42 depotets vedkommende, er der i 2007 truffet en beslutning/indgået en aftale om, at depotet skulle moniteres og bruges til forsøg – til evig tid (til den forsvinder i havet). Høfde 42 depotet har de sidste 13 år kun været moniteret og brugt til forsøg - og der er intet fra politisk side, der tyder på en fjernelse af depotet endnu.

Der har aldrig været på tale at forureningen på øst Rønland skulle fjernes. Myndighederne har end ikke undersøgt området endnu. At man har opgivet en oprensning af Rønland er jeg ikke i tvivl om længere. Ingen ved, hvad der ligger, hvor det ligger, og hvor meget gift der ligger på Rønland – man ønsker i øvrigt heller ikke at vide det – for man har andre planer. Jeg har tidligere sagt, at Rønland er udlagt til den kemiske industri og losseplads for deres affald. Dette udsagn bygger jeg på, at Fortum (Kommune Kemi) nu har etableret sig på Rønland i en af Cheminovas bygninger – man bygger ikke et oparbejdningsanlæg til 10 millioner kroner (tilskud fra stat fire millioner kroner) for, efter få måneders forsøgsperiode, at rive det hele ned igen. Anlægget skal bruges til oparbejdning af det kemiske affald fra den daglige produktion på Cheminova - og på længere sigt, også til import af kemisk affald fra udlandet. Der er penge i skidtet. Hvad angår affaldet skal I lægge mærke til, hvor Fortum vil gøre af deres restprodukter. Ikke de få procenter som skal til Nyborg og sejles til Langøya – men også de andre restprodukter, som egentlig ikke udgør noget alvorligt problem, men alligevel ikke kan deponeres hvor som helst. Her er øst Rønland, efter deponerings-bekendtgørelsen, et fantastisk sted at deponere det – oven på den gift, som er der i forvejen, det er nemlig lovligt. ”Nu drømmer du Bjarne.” Nej, jeg drømmer ikke, for det sker allerede den dag i dag. Ikke fra Fortum, men fra Thyborøn Havn - som med Region/Statens tilladelse deponerer tungmetal-forurenet havneslam fra Thyborøn Havn. Deponeringspladsen ligger mellem Den gl. Fabriksgrund og Rønland. Der er indvundet søterritorie, som umatrikuleret får lov at blive fyldt op (450.000 kubikmeter) med forurenet havneslam, hvorefter det sandsynligvis bliver matrikuleret og solgt til Cheminova eller andet kemisk industri. Jo, der bygges forurenende industri og deponeres forurenet affald på Rønland i stor stil, det er der blot ingen som lægger mærke til, for det foregår nemlig i skyggen af to forsøgsprojekter, som får beskueren til at tro, at vi nu skal have renset Høfde 42 depotet op - og i bedste fald Den gl. Fabriksgrund, som er ved at blive pakket ind i tungmetal-forurenet-havneslam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jættehøj. Der findes en perle i Holstebro Kommune

Debat: I disse tider skal man ikke lede så længe efter de triste historier om bør,n der bliver svigtet af de voksne i daginstitutionerne. Grædende børn, som ikke kan få hjælp af en voksen, når de har behov. Alt for travle pædagoger, som ikke kan få de ressourcer, de har brug for, til at yde en indsats de er tilfredse med. Jeg har en positiv historie. Dén skal I også have. For der findes en daginstitution i Holstebro Kommune, hvor, i hvert fald alle vores drømme om en pasningsløsning i en travl hverdag er gået i opfyldelse. Et drømmescenarie: Man træder ind ad døren, måske efter en lidt hektisk morgen derhjemme. Der er tændt stearinlys. Der er fred og ro. Der dufter måske af nybagte boller og varm kaffe. Ud kommer en kærlig kvinde med åbne arme og lys i øjnene. Hun tager min dreng i sin kærlige favn, så jeg kan aflevere madpakke, ekstratøj med mere. Hun har glædet sig til han kom. De har glædet sig til han kom. Ind kommer det næste lille barn ude fra den store verden. Hun bliver modtaget lige så kærligt. I øjenhøjde, og med det lys i de øjne. Her er der rart at være. Mit gæt er, at det nok er de færreste forundt at kaotiske morgener munder ud i sådan en aflevering. Men det er ikke desto mindre det, vi oplever hver eneste dag, når vi afleverer vores dreng i Jættehøj Vuggestue. Han bliver altid modtaget med smil, kærlige åbne arme, kærlige ord, - ja, med kærlighed. Og mig, jeg kan drage ud i verden og passe mit arbejde, evig forvisset om, at min dreng er i de tryggeste hænder og at nogen holder om ham, og holder af ham, imens jeg er væk. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor vigtig den følelse af tryghed er for os. Og jeg under den følelse til alle, der har små børn, som man jo af praktiske årsager må give fra sig nogle timer hver dag. Når jeg henter ham, véd det personale, der er tilbage altid, om han har haft en god dag. Og de véd, hvordan han har haft en god dag. Var der noget der var svært? - Hvordan løste vi det? – Hvad grinede vi sammen af i dag? Gjorde han noget sødt i dag? Var han på noget tidspunkt utryg – og hvordan fik vi trøstet ham? - Jeg går altid derfra med en helt klar følelse af, at min dreng er blevet set og hørt og mærket – også i dag. Det er ikke en lang seance, hvor der går en masse tid fra de andre børn, denne lille overlevering. Det er den naturligste ting. Min store dreng elsker at komme med over i vuggestuen og hente lillebror. For her er der rart at være. Og alle de voksne modtager også ham med kærlige smil og ægte lys i øjnene, selvom det er over to år siden, han havde sin faste gang der. Altså – alle de voksne – ikke bare dem, der var på Rød Stue i sin tid. De husker ham, kender ham, - ja man føler, at de holder af ham. Og de har plads til ham i deres åbne arme. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Den slags er ubetaleligt. I en tid, som er svær for daginstitutionerne og vel egentlig for den kommunale kernevelfærd generelt, er de ægte helte – i dette tilfælde heltinder, dem, som kan få disse følelser frem i en, til tider presset mor og familie, på daglig basis. De er gode, varme og kærlige kvinder, som løser en svær opgave, på fornemste og allersmukkeste vis. Ikke på grund af omstruktureringer og foranderlige arbejdsvilkår – men på trods af det. De har det godt med børnene (og jeg nævner bevidst børnene først, for der er ingen tvivl om, at det er dem, der er i centrum for personalet hér.). De har det godt med hinanden. De kender hinanden. Det er en god kultur. Det er ikke sikkert, at man kan se den slags i excelarkene. Men man kan mærke det, dér hvor det gælder. Og børnene går ud i verden med en god ballast. Her får de noget godt med. I Jættehøj Vuggestue er der godt at være, når man er lille, og når man er stor. Jeg har igennem de fire år, jeg er kommet der, aldrig oplevet, at der har været kaos. Når jeg nævner det for personalet, smiler de og siger ”Aaarh, du har nok været heldig…”. Men jeg har efterhånden set en del forskellige institutioner, og jeg har aldrig i nogen af de andre oplevet sådan en ro og fred og tryghed, som den der er her. Personalet er altid omkring børnene. Man oplever ikke børn der står alene, eller børn der ikke bliver set og hørt. De får jo nok ikke lønforhøjelse og bedre normeringer, men i hvert fald skal de have en tak. Kære alle I gode kvinder: Af hele mit hjerte TAK for den store indsats, I leverer hver eneste dag. I gør en verden til forskel! Og kære Holstebro Kommune, jeg håber sådan, at man tænker sig rigtig godt om, før man får omstruktureret alt det gode ud af Jættehøj Vuggestue. Det er en vidunderlig lille perle af en daginstitution. Dét de kan er særligt, og dét de gør, er ubetaleligt.

Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Annonce