Annonce
Danmark

Finansminister skeptisk over for Venstres udlændingekrav

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Wammen er åben for at diskutere to ud af Venstres tre krav til udligningsreform. Udlændinge kan blive knast.

Venstre kan sikre regeringen flertal for en ny fordeling af pengene mellem landets kommuner. Men Venstres udlændingekrav til en ny udligningsreform møder modstand fra regeringen.

Annonce

Det står klart, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) fredag eftermiddag gav en status på forhandlingerne.

- Vi ser det som en bunden opgave, at vi får lavet en bedre udligningsmodel. Siden vi lancerede udspillet, har der været en masse diskussion og spørgsmål.

- Det har været en god proces, og nu kan vi for alvor komme i gang med arbejdet og komme op i et nyt gear, sagde Nicolai Wammen.

Wammens udtalelser kommer, efter at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fredag præsenterede tre krav til en ny udligningsreform.

Det ene af Venstres tre krav er, at der skal skæres i det særlige tilskud til kommuner med mange borgere med udenlandsk herkomst. Det vil formentlig især rammer socialdemokratiske kommuner på vestegnen.

Finansminister var afvisende over for kravet, da han fredag mødte pressen i Finansministeriet:

- Man må være åben og sige, at mere end 30 års fejlslagen integrationspolitik på tværs af skiftende regeringer har betydet, at nogle kommuner står med nogle enorme opgaver, sagde Nicolai Wammen og fortsatte:

- Det er vi nødt til at tage alvorligt. Så det handler ikke om, at man forkæler nogle kommuner med store udfordringer, men at vi som samfund tager det alvorligt og hjælper dem.

Finansministeren er til gengæld mere åben over for Venstres to øvrige krav. Det ene er 1,5 milliarder kroner ekstra til kommunerne for at undgå skattestigninger.

Det andet krav er at få afklaret fremtiden for et særligt milliardtilskud til kommunerne på 3,5 milliarder kroner. Forsvinder det, vil det får effekten af en udligningsreform blegne.

Fremtiden for det særlige tilskud ville regeringen oprindeligt først forhandle senere på foråret, men Nicolai Wammen er åben over for at se på, om det skal rykkes frem.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der har en forestilling om, at vi skal gå fra, at der blev givet 3,5 milliard kroner sidste år, til at der samlet set i år skal gives nul, sagde Nicolai Wammen.

Det er planen, at en reform skal være forhandlet i marts, så den er på plads, inden forhandlingerne med kommunerne om økonomien for 2021 begynder.

Finansministeren gentog fredag, at regeringens mål er en bred aftale. Men at en aftale kun med støttepartierne ikke er udelukket.

- Der er ingen partier, der har en vetoret i forhold til en aftale om udligning. Men jeg er glad for, at Venstre er klar til at forhandle, sagde Nicolai Wammen.

/ritzau/

Regeringens udspil til en udligningsreform
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce