Annonce
forside

Flere nye folketingsmedlemmer genopstiller ikke ved næste valg

Flere MF'ere med lav anciennitet genopstiller ikke. Det handler om manglende indflydelse, mener forsker.

Størstedelen af Folketingets 179 medlemmer er godt i gang med forberedelserne til det kommende folketingsvalg, men for 24 MF'ere var forrige valgkamp deres sidste.

De har allerede meddelt, at de ikke genopstiller. Og af dem har 11 blot siddet i én periode eller kortere. Det er betydeligt flere end ved valget i 2015 og 2011.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ved valget i 2015 var det bare tre folketingsmedlemmer med lav anciennitet, der valgte ikke at genopstille. I 2011 drejede det sig om fem medlemmer.

Ifølge Flemming Juul Christiansen, lektor i politik og forvaltning ved Roskilde Universitet, kan en forklaring være, at livet som folketingspolitiker ikke lever op til forventningerne.

Han har blandt andet forsket i sammenhængen mellem anciennitet og politisk indflydelse.

- I dag avancerer man meget hurtigere gennem det politiske system end tidligere. Det vil sige, at der er en forventning om, at man som folketingspolitiker hurtigt får indflydelse. Hvorvidt det sker, har en stor indflydelse på, hvordan man ser på sin position, siger Flemming Juul Christiansen til Kristeligt Dagblad.

Ved seneste valg bragede Alternativet ind på Christiansborg med ni mandater, og folketingsgruppen voksede til 10, da socialdemokraten Pernille Schnoor skiftede parti.

Alternativet stillede op med et mål om at forandre den politiske virkelighed, men det har vist sig meget svært, fortæller Flemming Juul Christiansen.

Heri ligger nok en del af forklaringen på, at halvdelen af partiets folketingsgruppe stopper ved næste valg, mener han.

Den tid, som politikere gennemsnitligt sidder i Folketinget, er gradvist blevet kortere siden 1990. Det fremgår af en opgørelse, som forskere fra RUC og Syddansk Universitet tidligere har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Og intet tyder på, at tendensen vender ved næste valg, hvor politiske veteraner som Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF) siger farvel efter over 30 år på Christiansborg.

Det har betydning. For man skal ikke undervurdere, hvor vigtig erfaring er i det daglige arbejde på Christiansborg, mener Flemming Juul Christiansen.

- Der har det betydning ikke bare at vide, hvad en forligskreds er, og hvordan de uskrevne spilleregler fungerer. Det er også vigtigt at forstå, hvad der ligger til grund for, at ens parti gik med i eller ikke gik med i noget. Hvad det er, man forsvarer og kæmper for, siger han til Kristeligt Dagblad.

Det næste folketingsvalg i Danmark skal afholdes senest 17. juni i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce