Læserbrev

Flere pædagoger. Sådan får man fat i dem

Der findes en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner, mener Johnny Gaardsdal. PR-foto

Debat: Der er brug for minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Og selvom modstanderne nu forsøger at sige, at der ikke er pædagoger nok, så behøver en ny regering ikke opgive det mål. Det er nemlig muligt at gøre noget for at skaffe flere pædagoger.

Budskabet har runget og givet genlyd hele valgkampen, der er brug for en økonomisk grundtildeling, der sikrer en pædagog til tre børn i vuggestuen og en pædagog til seks børn i børnehaven.

Og det er i dag helt utænkeligt, at en ny regering ikke skulle komme folkekravet om bedre normeringer i møde.

Modstanderne af minimumsnormeringstanken forsøger lige nu at sætte en kæp i hjulet på projektet ved at sige, at der slet ikke findes nok pædagoger til at indfri målet.

Det er dog et underligt argument. For det er ikke kun pædagoger, der arbejder på området i dag - faktisk er der gennemsnitligt kun 58% uddannede pædagoger i dagtilbuddene. Jeg er selvfølgelig enig i, at målet må være at have en større del uddannede pædagoger, men at gøre det til et argument imod minimumsnormeringer er blot et forsøg på at afspore debatten.

Desuden findes der en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner.

  1. Mange pædagoger er parate til at gå op i tid, hvis normeringerne og arbejdsmiljøet bliver bedre. BUPL estimerer, at bedre vilkår kan udløse op mod 3000 ekstra årsværk.
  2. Bedre løn til pædagogerne. Pædagogerne er i forvejen dem der lønnes dårligst i forhold til deres uddannelseslængde, så der er plads til forbedring.
  3. Tilbagerekruttere de pædagoger, der har forladt faget, ved at sikre fuldtidsstillinger på bedre vilkår, højere løn, mere kompetenceudvikling og oprettelsen af særlige programmer for seniorer, unge og evt. andre grupper.
  4. Øge dimensioneringen på pædagoguddannelsen og supplere med en særlig indsats for at mindske frafaldet på uddannelsen.
  5. Oprette uddannelsesstillinger for pædagogiske assistenter og medhjælpere, så de får bedre muligheder for at tage en pædagoguddannelse.
  6. Normalisere adgangskravet til meritpædagoguddannelsen, så den kan påbegyndes efter to års relevant erhvervserfaring, fremfor fem år.
  7. Importere arbejdskraft ved at tilbyde attraktive stillinger til pædagoger og pædagogstuderende i Norge og Sverige.

Forventningerne til en ny regering er tårnhøje. Lad os derfor starte med at sikre en bund under normeringerne og lave en plan for hvordan vi de kommende år sikrer en høj andel af uddannet personale.

Det er helt rigtigt, at vi ikke får 15.000 flere pædagoger i morgen. Men der en vej, hvis der er politisk vilje til at løfte opgaven.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce