Annonce
World Aids day

For første gang siden hiv-virussen kom til Danmark: Kurven er knækket

Andreas Gylling Æbelø har været direktør for AIDS-Fondet siden april 2017. Foto: Celina Dahl / Ritzau Scanpix
For første gang siden vi begyndte at registrere nysmittede med hiv i Danmark, melder Statens Serum Institut, at antallet af nye tilfælde er faldet så markant, at kurven er knækket. Tallet har ligget stabilt omkring 200 nysmittede de sidste mange år, men i 2018 var det faldet til 159. Den nyhed glæder man sig over i Aids-fondet, for direktør Andreas Gylling Æbelø har en meget klar ambition om, at Danmark skal være det første land i verden uden nye tilfælde af hiv.

Kurven er knækket, hvorfor er den det?

- Der er flere årsager. Et fordi den medicin, folk med hiv i Danmark får, virker. Mennesker med hiv i Danmark er så velbehandlede, at de ikke smitter videre. Det har den glædelige konsekvens, at smittetrykket falder. En anden årsag er forebyggelse ved at dyrke sikker sex, bruge kondom, benytte sig af den hiv-forebyggende pille (Prep, red.), som er kommet til Danmark. Og at blive testet jævnligt for hiv, hvis man er i risiko. Den del er også fantastisk vigtig.

Hvem er det så, der trods alt stadig bliver smittet?

- Det er jo det super gode spørgsmål, for selvom kurven er knækket, er vi ikke i mål. Den sidste gruppe, vi skal nå, er mænd, der har sex med mænd, men som ikke identificerer sig som homoseksuelle. Det kan være en bi- eller heteroseksuel mand, som i virkeligheden måske laver lidt ved siden af, og som slet ikke ser sig som modtager af et forebyggelsesbudskab fra Aids-fondet. Han er måske plaget af skam eller en lav selverkendelse og anerkendelse af sin seksualitet. Han er svær at nå, for han vil dybest set ikke nås.

- Og så er der også etniske minoritetsgrupper fra det, vi kalder højendemiske lande. Her har de måske haft en hiv-diagnose med til Danmark, men lever i nogle miljøer, hvor man bærer den stigmakultur med sig fra sit hjemland.

Hvordan kan man så nå dem - hvis overhovedet?

- Det er det, vi sidder og klør os i hovedet over lige nu. Vi analyserer, og vi forsøger forskellige ting. Vi arbejder for eksempel med at være ude og teste "on site". Det vil sige, at vi er fysisk til stede på sexklubber, swingerklubber eller rastepladser, hvor mænd kører ind ved motorvejen på vej hjem fra arbejde. De typer føler sig måske ikke komfortable med at gå til egen læge og snakke om deres seksualitet og lige få en hiv-test. Dem vil vi gerne møde i øjenhøjde og uden hævede øjenbryn til en stille og rolig snak og give dem muligheden for at blive testet.

- Tallene viser jo, at der stadig er heteroseksuelle, der bliver smittet. Tallet er faldet markant hos mænd, der har sex med mænd, og det går en smule op for heteroseksuelle. Hvis vi skal i mål, skal vi huske at reorientere os om, at det ikke kun er homoseksuelle mænd, der bliver smittet.

På den ene side er 159 nye smittede om året et lavt tal, men på den anden side er det også lidt overraskende at der stadig er nye smittede hvert år.

- Det er alt for mange, når vi har de forebyggelsesmetoder, vi har, for Danmark er et af de bedste lande i verden, når det gælder hiv-forebyggelse og behandling. Vi er de bedste til at opspore hiv og til at sørge for, at folk kommer i hurtig behandling, og at de efterfølgende er så velbehandlede, at de ikke kan smitte. Der findes nogle generelle WHO-standarder for det, og dem er Danmark langt over. Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at tallet stadig er så højt.

Du har tidligere fortalt, at Aids-fondets klare ambition er, at Danmark bliver det første land i verden med nul smittede. Hvordan når vi derhen?

- Vi skal finde en kur og, og vi skal finde en vaccine. Vaccinen vil være god i nogle af de afrikanske lande, hvor der stadig er en epidemi, for der ville en vaccine for alvor kunne gøre en forskel.

- I Danmark ville en kur være relevant. Der er cirka 6500, der lever med hiv i Danmark, og det er en kronisk lidelse. Vi kommer formentlig aldrig i nul, før vi har både en kur og en vaccine, men vi bør de facto være i nul i Danmark eller nå ned på et niveau, hvor vi har 10-15 nysmittede om året. Men hiv er en kompliceret virus, og selvom vi har utroligt gode forskere i Danmark, er det langvarigt og dyrt at forske i, så her er det også op til politikerne.

Annonce

Hiv i Danmark

Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus. Human betyder, at det angriber mennesker. Immundefekt fortæller, at det ødelægger immunforsvaret.

Statens Serum Institut skønner, at cirka 6500 lever med hiv i Danmark. Af dem ved cirka 600 endnu ikke, at de er smittede.

De største smittegrupper er mænd, der har sex med mænd og indvandrere, der er blevet smittet heteroseksuelt, før de kom til Danmark.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af nysmittede mænd, der har sex med mænd er faldet markant, mens den er steget en smule for nysmittede heteroseksuelle.

Antallet af nysmittede er i de seneste tal - fra 2018 - faldet så meget, at Statens Serum Institut mener, at kurven nu er knækket.

Kilde: Aids.dk, Statens Serum Institut.

Checkpoint

Aids-fondet har tre checkpoints i henholdsvis København, Odense og Århus.

Der kan man hurtigt, gratis og anonymt blive testet for hiv og andre sexsygdomme.

Der er telefontid alle hverdage 10 - 14 på telefonnummer 33 91 11 19.

På aidsfondets hjemmeside kan man også bestille tid til en hiv-test.


Kilde: Aids.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce