Annonce
Kultur

Forfatter til bog om lædermænd: Det handler om mere end sex

Forfatter Jannie Holm Andersen har brugt seks år på sit bogprojekt "De Danske Lædermænd", som udkom i april. Bogen er blevet til med hjælp fra Skandinaviske Læder Mænd Aarhus, som bare kalder sig for SLM Aarhus eller bare Læderklubben. Foto: Jakob Stigsen Andersen
Selv om Jannie Holm Andersens bog "De Danske Lædermænd" handler om danske homoseksuelle mænd med en læderfetich, handler bogen om langt mere end sex. Bogen beskriver en subkultur, som har været overset, selv om man i Danmark har haft Nordeuropas største klub for lædermænd.

Bogudgivelse: Læder, lak, pisk og hård sex. Det er, hvad der fylder på billederne i Jannie Holm Andersens nye bog "De danske lædermænd". Seks år har det taget forfatterinden at få stykket materialer og interviews sammen til en bog på 137 sider, der er bundet ind med et sort læderlook. For forfatterinden har det været en lang rejse gennem utallige besøg i SLM-klubben i Aarhus og mange lange samtaler med klubbens medlemmer og gæster gennem flere år.

Selv om det måske lyder ganske simpelt at besøge en klub og interviewe medlemmerne til en bog, havde det sine udfordringer. Lædermændenes klub i Aarhus har nemlig ingen adgang for kvinder.

- Det tog mig noget tid at komme ind på dem. Flere gange måtte jeg sende min mand af sted for at tage billeder til bogen, forklarer Jannie Holm Andersen, som har fået sin mand til at fotografere, da han er fotograf, og at bruge andre freelancefotografer til opgaven, ville blive for dyrt.

De her mænd er ultra maskuline. De har store skæg, brede skuldre og flere af dem også store maver, fortæller forfatteren om sine hovedpersoner i bogen.

Jannie Holm Andersen, forfatter til bogen De Danske Lædermænd

Mere end bøsser

For Jannie Holm Andersen var det vigtigt at beskrive et miljø med homoseksuelle mænd, der var mere end den stereotyp, homoseksuelle mænd ofte er forbundet med.

- De her mænd er ultra maskuline. De har store skæg, brede skuldre og flere af dem også store maver, fortæller forfatteren om sine hovedpersoner i bogen.

Men selv om Jannie Holm Andersen beskriver den typiske lædermand som værende ultra maskulin, er han paradoksalt også ultra omsorgsfuld.

- Jeg oplevede, at de udviste en stor varme og omsorg over for hinanden. Det er særligt for lædermænd. Mange af dem har skullet springe ud to gange, forklarer hun.

At være lædermand skal nemlig ses som en fetich inden for homomiljøet, der ikke er for alle. Meget af den type sex, der bliver dyrket i SLM-klubben i Aarhus, er også hårdere end den typiske form for S/M, som heteroseksuelle dyrker med hinanden. S/M er en seksuel aktivitet mellem to eller flere, der nyder at føle smerte eller at påføre smerte. Det er også kendt under betegnelsen BDSM.

- Det er mere end bare bondage og pisk. Fisting i det her miljø er helt normalt. Jeg var lidt overrasket over, at man også fister med begge hænder blandt de lædermænd, som dyrker fisting, forklarer forfatteren.

Fisting er en seksuel aktivitet, hvor en hånd eller flere bliver ført ind i vagina eller anus.

Fordi sexformen for lædermændene er meget hårdere, end man ser i andre miljøer, har mange lædermænd ikke kun skullet springe ud som homoseksuelle, også som lædermænd. Det kan være en udfordring for flere, og derfor har forfatteren oplevet, at flere af hendes kilder ikke har fortalt deres familier om, at de er aktive i miljøet, og hvad de foretager sig der.

Omsorg forebygger skader

Blandt lædermændene er det vigtigt, at man har opmærksomheden rettet mod den partner, som man har sex med. Der bliver prioriteret fokus på både øjenkontakt og på de forskellige reaktioner under akten. Det har forfatterinden oplevet.

- De har en stærk kontakt med hinanden, fordi den her form for sex kan give skader, hvis man ikke har fornemmelse for, hvordan partneren har det, forklarer forfatteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce