Kultur

Forlag sletter 'Lille negerdukke' og andre rim fra Halfdan Rasmussen-bog: - Min far var alt andet end racist

Iben Nagel Rasmussen, der er skuespiller ved Odin Teatret og datter af digteren Halfdan Rasmussen, har den seneste tid - forgæves - forsøgt at få Gyldendal til at inkludere alle hendes fars rim i en ny udgivelse. Arkivfoto: Morten Stricker.
Iben Nagel Rasmussen, hvis far var Halfdan Rasmussen, har kæmpet mod ny udgivelse af hendes fars arbejde, fordi forlaget har slettet otte rim med ord som "hottentot" og "neger".

Ryde: Havde Iben Nagel Rasmussen andre planer for sin onsdag, så måtte hun lave dem om. Radio, TV og aviser har kimet hende ned dagen lang.

- Jeg har slet ikke forestillet mig, at denne sag kunne give så megen opstandelse, men jeg synes, det er godt, at det dermed bliver italesat - og på den måde får det den modsatte effekt af det, forlaget oprindeligt ønskede, siger hun.

Gyldendal vil i to nye udgivelser præsentere samtlige Halfdan Rasmussens rim - den første udgivelse hedder "Abrakadabra og andre børnerim" - men otte rim, der indeholder ord såsom "negerdukke" er bevidst udeladt.

- Det, at man går ind og bortredigerer dele af min fars digte, er ikke i orden, siger Iben Nagel Rasmussen, der er datter af Halfdan Rasmussen og i dag bor ved Ryde.

Sammen med sin bror Tom samt Lasse og Martin Spang Olsen, der er efterkommere af Ib Spang Olsen, som har lavet udgivelsens tegninger, har de længe forsøgt at omstøde Gyldendals beslutning.

"Vi har udeladt otte rim, som i dag, mere end 60 år efter de udkom første gang, vil kunne opfattes som racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intentioner," skriver Gyldendal i et forord, som er blevet kompromiset mellem de stridende parter.

De "forbudte" rim

Følgende otte rim er ikke med i udgivelsen:

"To små negerdukker", "Hittehatte hætte-huer", "Rikke", "Nogle øjne er så smukke", "Alle bilerne fra landet", "Negerdukken lille Sam", "Sikken et hus" - og "Lille negerdukke", hvor ordlyd ser herunder...

Lille negerdukke
sover i min seng
sammen med en dejlig
gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine
kære børn til ro,
klappet dem på kinden,
kysset begge to.

Vi er een familje.
Børn af samme jord.
Sov, min sorte søster
Sov, min gule bror!

Spørgsmålstegnet

Men selvom bogen er ude, og familierne sagde god for den, så ærgrer de sig stadig over beslutningen.

- Det er meget, meget langt fra sandheden, at min far skulle have brugt de ord racistisk. Både han og Spang Olsen var humanistiske mennesker, som hele livet kæmpede for de undertryktes rettigheder i alle lande, hvad enten de var gule, sorte eller blå. Men i det øjeblik, at forlaget vælger at fjerne rimene, så sættes der først rigtigt et spørgsmålstegn: Var han nu racist? Det sker i stedet for at lade ordene stå, så forældrene kan forklare, at sådan sagde man dengang. Det var ikke racistisk ment. Der var ikke andre ord, siger Iben Nagel Rasmussen.

Børnerimene skulle i stedet give mulighed for en rig snak om en anden tid mellem forældre og børn, mener Iben Nagel Rasmussen:

- Læser man rimene og se på tegningerne, så skal man virkelig have fantasi for at se, at det har noget med racisme at gøre. Jeg synes, det er langt ude. Dermed mener jeg ikke, at man skal begynde at gå ud og sige "neger" til folk på gaden. Men man skal heller ikke frisere fortiden og historien.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aske fra Vandborg fik guldknappen

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

Tophistorier

Lemvig For abonnenter

Haltilskud drejer ind på opløbsstrækning

Kultur For abonnenter

I en verden med 15 børn, 40 skolemøder på et halvt år og 100 julegaver havde Niels Erik en drøm: Den er nu gået i opfyldelse

Kultur

Ny bog: Karen Blixen ejede ikke en farm i Afrika

”Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong,” er en af litteraturens mest berømte indledninger - den første sætning i Karen Blixens erindringsroman ”Den afrikanske farm”, som udkom i 1937. Men Karen Blixen havde ikke en farm i Afrika. Hun boede der, og hun sled sig i en pinefuld kamp for dens overlevelse, men hun ejede den ikke. Det gjorde derimod hendes familie med onkel Aage i spidsen, og det kom til at koste dem rundt regnet 100 millioner danske nutidskroner. Onkel Aage, der var Karen Blixens rige morbror, har ikke haft nogen rolle i de biografier og bøger, der tidligere er udkommet om Karen Blixen. Men det har han i forfatter Tom Buk-Swientys nye biografi ”Løvinden - Karen Blixen i Afrika”. Det skyldes, at han har fået adgang til den omfattende brevveksling mellem onklen og både Karen Blixen og hendes mand, Bror Blixen. En korrespondance, som ikke tidligere har været offentliggjort, og som fortæller nye historier og detaljer om årene i Afrika. Det er efterkommere af Onkel Aage, hvis fulde navn var Aage Westenholz, der har ladet Tom Buk-Swienty læse med. Han kalder materialet, som er på mange tusinde sider, for ”the missing link” i historien om Karen Blixen. Det er helt nyt kildemateriale. Familien har holdt det for sig selv i alle disse år. Fordi den afrikanske kaffefarm blev en ikke kun rævedyr, men også pinefuld historie for dem, men sikkert også for at beskytte Karen Blixen, så hun kunne skrive sin historie frit. Men nu har efterkommerne besluttet, at hele sandheden skal være offentligt kendt, siger Tom Buk-Swienty og fremhæver, at litteraturforskeren Benedikte Rostbøll også fik adgang til brevene, renskrev dem og sidste år udgav dem i en stor brevsamling på Gyldendal. Han har også fået nye oplysninger af et barnebarn til norske Gustav Mohr, en af Karen Blixens venner i Afrika, fået fat i aldrig offentliggjorte billeder og rejst i Afrika, hvor han også skrev en del af bogen, og fundet kenyanske familier, hvis forfædre kendte hende. Hans biografi er på 754 sider, og han tøver ikke med at sige, at hans bog giver det første fulde billede af Karen Blixens afrikanske eventyr. - Der er tonsvis af nye informationer, men de vigtigste er, at Karen Blixen aldrig ejede farmen, og at hun i min fortælling træder frem som farmens direktør, der mod mange odds udviklede sig til at være en både forbavsende dygtig og myndig forretningskvinde - ovenikøbet som fraskilt i en victoriansk tid. Hun var en foregangskvinde.

112

Anhænger fyldt med græs væltede: Skabte trafikale problemer

Lemvig

Trods faldende deltagerantal: Leder af Byløbet er tilfreds

Annonce