Danmark

Forlangte baby væk og fire andre kontroverser med Folketingets formand

Pia Kjærsgaard bragte sig som formand i søgelyset i foråret. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der har tidligere været postyr omkring formandsposten i Folketinget. Her er fem nedslag med nogle af de større sager.

1. Lodtrækning om formandspost

Birte Weiss (S) var i 1998 udpeget af den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at overtage formandsposten, efter at Socialdemokratiet havde genvundet folketingsvalget med hjælp af mandater fra Grønland og Færøerne. Det færøske folketingsmedlem, Jóannes Eidesgaard, fra det socialdemokratiske parti Javnadarflokkurin ville dog ikke stemme for, og dermed var der lige mange, der pegede på henholdsvis Birte Weiss og modkandidaten Ivar Hansen (V). Under den efterfølgende lodtrækning blev Ivar Hansen valgt.

Duellen om formandsposten i 1998 blev dramatisk, efter at Birte Weiss (S) og Ivar Hansen (V) stod lige med støtteerklæringer. Afgørelsen foregik med en vase, hvor Ivar Hansen trak sit eget navn op og blev formand. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

2, Afviste ramadanfest på Christiansborg

Folketingets formand Thor Pedersen (V) afviste i august 2011, at danske muslimer skulle have mulighed for at afholde en festmiddag på Christiansborg, som afslutning på ramadan. Det var det socialdemokratiske og midlertidige folketingsmedlem, Hüseyin Arac, som havde sendt ansøgningen om at bruge lokaler på Christiansborg til arrangementet, hvilket Dansk Folkeparti klagede over. Afvisningen blev efterfølgende omstødt af Folketinget og afholdt senere på måneden.

3. Partipolitisk ifølge oppositionen

Mogens Lykketoft fik i efteråret 2013 kritik af oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance for at fremstår mere som partipolitisk for Socialdemokratiet end som Folketingets formand. Blandt kritikken mente Inger Støjberg (V), at Lykketoft sorterede i spørgsmålene under debatterne for at skåne S-R-SF-regeringen. Mogens Lykketoft afviste dengang anklagerne over for Berlingske som ”direkte usandt”.

4. Ville have Pia Kjærsgaard afsat som formand

Zenia Stampe (RV) gik 23. februar i år imod Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), med at lave en kampagne på de sociale medier, der krævede formandens afgang. Det skete, efter at Pia Kjærsgaard under en folketingsdebat havde frabedt Pelle Dragsted (EL) om at kalde Kenneth Kristensen Berths (DF) udtalelser for racistiske. Kort efter irettesatte Pia Kjærsgaard over for Pelle Dragsteds protest, at ”man diskuterer ikke med formanden, overhovedet”.

5. Ønskede baby fjernet i folketingssalen

Blot få uger efter Pia Kjærsgaards episode med Pelle Dragsted, kom hun igen søgelyset både blandt politikere og i internationale medier. 19. marts forlangte formanden, at Mette Abildgaard (K) skulle forlade folketingssalen sammen med sin baby. Pia Kjærsgaard forklarede på sin facebookprofil, at politikernes børn ikke hører hjemme i folketingssalen, hvilket også Folketingets Præsidium efterfølgende har vedtaget. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) rettede efterfølgende kritik og mente, at Pia Kjærsgaard ikke var værdig som formand.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Slagtersønnen fra Struer elsker at provokere

Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Danmark

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Danmark

DMI: Skybrud, hagl og kraftige vindstød på vej

Annonce