Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Fornyelsens indgang - eller EU's udgang for de konservative

Pernille Weiss kan ikke hamle op med sin forgænger Bendt Bendtsens politiske erfaring. Hun tror på, at fortiden ikke tæller så meget hos vælgerskaren i forhold til de store problemer, f. eks. på klimafronten, som Europa og Verden står i. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Med det forestående valg til Europa-Parlamentet balancerer Det Konservative Folkeparti på et knivsæg. Falder det til den ene side, er partiet færdigt i det europæiske parlament, falder det til den anden, indledes en fornyelsens æra.

51-årige Pernille Weiss er partiets nye EU-spidskandidat og afløser den tidligere partileder, den erfarne Bendt Bendtsen, som siger farvel efter 10 år som europaparlamentariker. I modsætning til Bendtsen har hun ingen toppolitisk erfaring med i bagagen. Hendes folkestyrearbejde handler om otte år som amtspolitiker på Fyn i perioden 1996-2004.

Selv grubler hun ikke over den manglende politiske kendiseffekt. Hun noterer sig, at hun træder ind på den europapolitiske scene, hvor fortiden viger for generelle bekymringer om fremtiden, blandt andet hvad angår klimaspørgsmålet.

- Ud over at brexit-uroen har skabt en ny og markant opmærksomhed på landenes afhængighed af hinanden, er der, især blandt de yngre vælgere, et kolossalt fokus på klimaproblemerne. Det samme har EU som sådan haft de seneste fem år, og det fokus, tror jeg, betyder meget mere end alt andet for, hvor folk lægger deres stemmer, siger Pernille Weiss.

Desuden har hun en opfattelse af, at det er gået op for mange, at Bendt Bendtsen har været det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP.

- EPP udgør en tredjedel af parlamentet, som det er lige nu. Det er med andre ord en særdeles vigtig og inflydelsesrig gruppe, uanset hvilke beslutninger der træffes. Ud fra et dansk hensyn er det vigtigt, at der også i fremtiden er et dansk medlem her.

I hendes optik er det derfor også den rigtige gruppe at være en del af, hvis hun skal fremme sine mærkesager:

1 Klimaet

For første gang siden 2000 hænger Pernille Weiss igen i lygtepælene - som de konservatives spidskandidat til EU-valget 26. maj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Klimaet er det allerstørste af alle vores problemer. Det kræver en øjeblikkelig og stor indsats, for naturen kan ikke reparere sig selv.

- I EPP-gruppen vil det for mig være en kerneopgave at presse på for at forsætte Bendt Bendtsens indsats med at fremme energieffektivitets-initiativer og teknologisk udvikling. Der skal også gøres et stort arbejde for klimaforbedrende teknikker og materiale i bygningsrenoveringer og for CO2-budgetter for landene og for grænseoverskrivende brancher, ligesom klimamærker i lang højere grad skal tilføre varer og produkter et klimaaftryk, siger Pernille Weiss.

2 Migration

Et andet stort tema, der efter Pernille Weiss' opfattelse kræver en europæisk indsats, er migrationen.

- Den ydre grænse skal fungere, og tempoet skal sættes op i bestræbelserne på det. Vi skal samtidig gøre en indsats, i samarbejde med FN, i de nærområder, hvor flygtninge og migranter begynder deres rejse. Det er her og ikke i Europa, asylbehandlingen bør ske og her, deres problemer skal løses og give dem beskyttelse og afklaring på, hvad der skal ske med dem.

- I hvilke af for eksempel Syriens nærområder mener du, at disse mennesker kan få beskyttelse og afklaring?

- Ja, det er ikke det mest stabile sted i verden, men jeg mener, at vi kan vende blikket mod syd og lave aftaler med afrikanske lande.

3 Handel

Når Pernille Weiss kigger tilbage på EU's, tidligere EF's, historie, ser hun en succeshistorie. Nøglen til succesen har været frihandel, mener hun.

- Den omfattende handel og det indre marked har været til gavn for os alle. Det har gjort os rige. Men der er stadig mange tekniske handelshindringer, så der er stadig meget at gøre for, at europæiske virksomheder kan begå sig i den store verden og forbedre deres produkter og produktionsformer. Der ser jeg det også som en stor opgave som parlamentariker at holde liv i det tema og dermed skabe fortsatte forbedringer, siger hun.

Vælgernes dom

Hvis Pernille Weiss bliver valgt og om fem år skal modtage vælgernes dom, er hun bevidst om, at hun alene ikke har kunnet gennemføre noget som helst, men håber samtidig, at hendes indsats for at rejse og deltage i debatterne om de centrale europæiske udfordringer bliver bemærket.

- Jeg vil gerne vurderes på, om mit bidrag har medvirket til, at danske arbejdspladser med energieffektivitet har fået bedre regnskaber, og om de er kommet videre ud på det indre marked og i resten af verden, og om klimamærkerne er rykket nærmere, ja, helst, at vi har fået dem indført. Og så håber jeg også, at jeg kan være med til at gøre den europæiske politik mere nærværende for borgerne, og at de påskønner det, siger Pernille Weiss.

Pernille Weiss

Pernille Weiss er 51 år og konservativ spidskandidat til europaparlamentsvalget 26. maj.

Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med national eller international politik, men sad i perioden 1996-2004 som medlem af det fynske amtsråd.

Hun er uddannet sygeplejerske, cand.scient.san. og sexolog, ligesom hun har taget en mastergrad i innovation og ledelse. Endvidere har hun arbejdet som markedsansvarlig i Cowi og har været chef i Arkitema Sundhed. Siden 2008 har hun drevet ArchiMed, som er en rådgivningsvirksomhed med speciale i arkitektur i sundhedssektoren.

Pernille Weiss er opvokset i Gamborg på Vestfyn, men bor i dag på Christianshavn i København. Hun har været gift to gange og har tre voksne børn.

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Måtte opgive både job og fritidsaktiviteter: Patienter fortæller om livet med rystesyge

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ung Lemvig-rytter havde sin debut i de franske alper: Styrtede to gange, men fik masser af erfaring

112

Fik tyvebesøg under havearbejde

112

Råbte ad hjælpsomme betjente

Struer For abonnenter

Rejsen fra Somalia: Jeg er fri i mit hjerte nu

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Navne For abonnenter

Efter hjerneblødning: - Jeg havde aldrig tænkt over, at livet kunne blive ændret så pludseligt

Lemvig

Skalstrup Marked for 29. gang

Annonce