Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Fornyelsens indgang - eller EU's udgang for de konservative

Pernille Weiss kan ikke hamle op med sin forgænger Bendt Bendtsens politiske erfaring. Hun tror på, at fortiden ikke tæller så meget hos vælgerskaren i forhold til de store problemer, f. eks. på klimafronten, som Europa og Verden står i. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Med det forestående valg til Europa-Parlamentet balancerer Det Konservative Folkeparti på et knivsæg. Falder det til den ene side, er partiet færdigt i det europæiske parlament, falder det til den anden, indledes en fornyelsens æra.

51-årige Pernille Weiss er partiets nye EU-spidskandidat og afløser den tidligere partileder, den erfarne Bendt Bendtsen, som siger farvel efter 10 år som europaparlamentariker. I modsætning til Bendtsen har hun ingen toppolitisk erfaring med i bagagen. Hendes folkestyrearbejde handler om otte år som amtspolitiker på Fyn i perioden 1996-2004.

Selv grubler hun ikke over den manglende politiske kendiseffekt. Hun noterer sig, at hun træder ind på den europapolitiske scene, hvor fortiden viger for generelle bekymringer om fremtiden, blandt andet hvad angår klimaspørgsmålet.

- Ud over at brexit-uroen har skabt en ny og markant opmærksomhed på landenes afhængighed af hinanden, er der, især blandt de yngre vælgere, et kolossalt fokus på klimaproblemerne. Det samme har EU som sådan haft de seneste fem år, og det fokus, tror jeg, betyder meget mere end alt andet for, hvor folk lægger deres stemmer, siger Pernille Weiss.

Desuden har hun en opfattelse af, at det er gået op for mange, at Bendt Bendtsen har været det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP.

- EPP udgør en tredjedel af parlamentet, som det er lige nu. Det er med andre ord en særdeles vigtig og inflydelsesrig gruppe, uanset hvilke beslutninger der træffes. Ud fra et dansk hensyn er det vigtigt, at der også i fremtiden er et dansk medlem her.

I hendes optik er det derfor også den rigtige gruppe at være en del af, hvis hun skal fremme sine mærkesager:

Annonce

1 Klimaet

For første gang siden 2000 hænger Pernille Weiss igen i lygtepælene - som de konservatives spidskandidat til EU-valget 26. maj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Klimaet er det allerstørste af alle vores problemer. Det kræver en øjeblikkelig og stor indsats, for naturen kan ikke reparere sig selv.

- I EPP-gruppen vil det for mig være en kerneopgave at presse på for at forsætte Bendt Bendtsens indsats med at fremme energieffektivitets-initiativer og teknologisk udvikling. Der skal også gøres et stort arbejde for klimaforbedrende teknikker og materiale i bygningsrenoveringer og for CO2-budgetter for landene og for grænseoverskrivende brancher, ligesom klimamærker i lang højere grad skal tilføre varer og produkter et klimaaftryk, siger Pernille Weiss.

2 Migration

Et andet stort tema, der efter Pernille Weiss' opfattelse kræver en europæisk indsats, er migrationen.

- Den ydre grænse skal fungere, og tempoet skal sættes op i bestræbelserne på det. Vi skal samtidig gøre en indsats, i samarbejde med FN, i de nærområder, hvor flygtninge og migranter begynder deres rejse. Det er her og ikke i Europa, asylbehandlingen bør ske og her, deres problemer skal løses og give dem beskyttelse og afklaring på, hvad der skal ske med dem.

- I hvilke af for eksempel Syriens nærområder mener du, at disse mennesker kan få beskyttelse og afklaring?

- Ja, det er ikke det mest stabile sted i verden, men jeg mener, at vi kan vende blikket mod syd og lave aftaler med afrikanske lande.

3 Handel

Når Pernille Weiss kigger tilbage på EU's, tidligere EF's, historie, ser hun en succeshistorie. Nøglen til succesen har været frihandel, mener hun.

- Den omfattende handel og det indre marked har været til gavn for os alle. Det har gjort os rige. Men der er stadig mange tekniske handelshindringer, så der er stadig meget at gøre for, at europæiske virksomheder kan begå sig i den store verden og forbedre deres produkter og produktionsformer. Der ser jeg det også som en stor opgave som parlamentariker at holde liv i det tema og dermed skabe fortsatte forbedringer, siger hun.

Vælgernes dom

Hvis Pernille Weiss bliver valgt og om fem år skal modtage vælgernes dom, er hun bevidst om, at hun alene ikke har kunnet gennemføre noget som helst, men håber samtidig, at hendes indsats for at rejse og deltage i debatterne om de centrale europæiske udfordringer bliver bemærket.

- Jeg vil gerne vurderes på, om mit bidrag har medvirket til, at danske arbejdspladser med energieffektivitet har fået bedre regnskaber, og om de er kommet videre ud på det indre marked og i resten af verden, og om klimamærkerne er rykket nærmere, ja, helst, at vi har fået dem indført. Og så håber jeg også, at jeg kan være med til at gøre den europæiske politik mere nærværende for borgerne, og at de påskønner det, siger Pernille Weiss.

Pernille Weiss

Pernille Weiss er 51 år og konservativ spidskandidat til europaparlamentsvalget 26. maj.

Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med national eller international politik, men sad i perioden 1996-2004 som medlem af det fynske amtsråd.

Hun er uddannet sygeplejerske, cand.scient.san. og sexolog, ligesom hun har taget en mastergrad i innovation og ledelse. Endvidere har hun arbejdet som markedsansvarlig i Cowi og har været chef i Arkitema Sundhed. Siden 2008 har hun drevet ArchiMed, som er en rådgivningsvirksomhed med speciale i arkitektur i sundhedssektoren.

Pernille Weiss er opvokset i Gamborg på Vestfyn, men bor i dag på Christianshavn i København. Hun har været gift to gange og har tre voksne børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flere skal tage erhvervsuddannelse

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Lemvig

Øget synlighed i Klippen

Lemvig

Mobile fabrikker over hele verden

Annonce