Læserbrev

Forurening. Afværgeforanstaltninger – frivilligt og gratis

Bjarne Hansen. Pressefoto

Debat: Er disse ”frivillige afværgeforanstaltninger” – som omhandler nogle sugerør stukket ned i Harboøre Tanges sandede og meget våde jorde – ikke blot noget opreklameret fis eller er det Harboøre Tanges redning?

Måske er det en genial fidus til at undgå oprydning efter sin egen forurening og et fantastisk sikkerhedsnet for landets ansvarlige politikere?

Når vi snakker om ”frivillig afværgeforanstaltning”- snakker vi uvilkårligt også om øst Rønland, det var her det hele begyndte først i 80'erne. Nu ligger det ikke til Cheminovas normale DNA at gøre noget frivilligt og slet ikke gratis, hvis ikke det er for egen vindings skyld. Tro mig, det var heller ikke af lyst, de etablerer afværge- foranstaltninger på øst Rønland i 80'erne, nej det var af nød.

Det politiske trylleord er og var, frivilligt – underforstået gratis – nu kan politikerne slappe af og embedsfolkene havde fundet kodeordet ”afværgeforanstaltninger”. Ingen kan kontrollere det og for en sikkerheds skyld påhæftes alle tal med ordene skønner, vurderer og estimerer – nu er man helt og aldeles ansvarsfri.

Der har i den tid, jeg kan huske, altid været knyttet meget hemmelighedskræmmeri – ja, nærmest mystik til øst Rønland og disse afværgeforanstaltninger.

I kender godt begrebet, ”der går et spøgelse gennem rummet”. Når man er i selskab med politikere og embedsfolk og talen falder på Cheminovas ”frivillige afværgeforanstaltninger” bliver der helt stille i nogle sekunder – i den stilhed kan man fornemme spøgelset - alle kigger sig søgende omkring. Hvem tør tage hul på den snak?

Afværgeforanstaltningerne har de sidste 40 år været redningsplanken for både Cheminova, politikere og embedsfolk. Kommer de i en situation, hvor fri fase og store mængder gift er i bevægelse eller stillestående hot spot – ja, så er kodeordet for at blive fri for at skulle fjerne det – ”afværgeforanstaltninger”.

Hver eneste gang, der dukker nyt op omkring de gamle forureninger fra Århus Universitets Forskningsfonds (Auff) tid, ja, så er ”afværgeforanstaltningerne” det udløsende ord – ingen tør sige det imod. Løsningen på ethvert Cheminova/Auff problem er ”afværgeforanstaltningerne” og er der noget som bliver talt op, så er det disse foranstaltninger.

Det er løsningen på alt forurening på Harboøre Tange, selv omkring vore drikkevandsledning. Hvis grundvandet skulle blive for højt, truer man med ”afværgeforanstaltninger” for at sænke grundvandet.

Afværge er jo at forhindre noget i at ske, men kan også være at flytte en vis mængde grundvand fra det ene sted til det andet – ingen fortæller dig, hvor meget gift der er i vandet. Den oplysning forsvinder i rensningsanlæggets forunderlige verden og ud i Vesterhavet. Men de skønner, vurderer og estimerer - det har de gjort hele deres liv.

Problemet er blot, vi kommer ikke ud af stedet – ud over at vi afværger, til politikernes store tilfredshed, frivilligt og gratis.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Leder For abonnenter

Det vanskelige kompromis

Det var faktisk noget af en falliterklæring, da Vildtforvaltningsrådet i oktober sidste år måtte kaste håndklædet i ringen og meddele, at det ikke kunne blive enige om en ny forvaltningsplan for ulve. I et land, hvor vi normalt bryster os af at være gode til at finde kompromisser og klare tingene via forhandlinger, uanset om det er overenskomster eller politiske uenigheder, forekommer det bizart, at man ikke kunne blive enige om forvaltningsplan for ulve. Eksperterne på universiteterne vurderer i dag, at der er omkring ti ulve i Danmark - og selv om ulvedebatten til tider kan larme og ende i det, der er værre, så er det alligevel ikke Brexit, vi taler om. Det er trods alt ”bare” et spørgsmål om, hvor mange ulve er der plads til i Danmark? Og hvad stiller man op over for ulve, der gentagne gange angriber husdyr eller ikke skyr mennesker? Derfor er det også positivt, at Vildtforvaltningsrådet, der er rådgiver regeringen om jagt og vildtforvaltning, nu har besluttet sig for at gøre endnu et forsøg. Let bliver det næppe, men det er et spørgsmål, som man må kunne nå til enighed om. Formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, håber, at det kan "kommer med bud på, hvordan man kan bygge bro mellem tilhængere og modstandere af ulven." Det er en ædel holdning. Men vejen dertil går via viljen til også at indgå kompromisser. Og manglen på en fælles holdning, der kan samle bredt, har foreløbig kun resulteret i, at kampen om ulven er fortsat med uformindsket styrke og med hærværk, trusler og hån til følge. Med forekomsten af et nyt kuld ulve i Stråsø Plantage, er der ikke noget, der tyder på, at problemerne med ulvene forsvinder af sig selv igen, og der er således ikke andet at gøre end at komme tilbage til forhandlingsbordet og finde et langtidsholdbart kompromis, der kan samle både modstandere og tilhængere - og som kan holde også den dag, der igen bliver dræbt husdyr, eller hvis det bliver nødvendigt at nedskyde en problemulv.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce