Annonce
Læserbrev

Forurening. Jeg søger ikke svar for at være en pestilens

Debat: Svar på ”Alarmklokker ringer ikke” i Lemvig Folkeblad.

Her bimler og bamler det. Mit navn er Bjarne Hansen - jeg er pensionist, ravsliber og miljø forkæmper. Jeg bor i Thyborøn på Harboøre Tange og jeg vurderer, at der ikke er styr på forureningen i Thyborøn Havns Slutdepot ved Rønland på Harboøre Tange - og jeg er bekymret for, at forureningen fra depotet spreder sig til Limfjorden. Det skal jeg ikke bekymre mig om, for "Vi vurderer, at der er styr på Thyborøn Havns slutdepot på Harboøre Tange" - sådan nogenlunde udtaler Jørgen Nørby (V) og Morten Flæng (S) fra Region Midtjylland. Ifølge en orientering "Vi" har fået, er der ingen grund til uro, siger de videre. ”Vi skal blot sikre, at der ikke sker udsivning fra slutdepotet og det kontrollerer vi”, siger Jørgen Nørby (V).

Hvis nu jeg fik resultatet af den kontrol, kunne vi spare mange gode kræfter, tænker jeg så. Og som afslutning på forsideartiklen i det lokale dagblad, udtaler de: ”Derfor foretager Regionen sig ikke yderligere i sagen vedrørende slutdepotet”. Jeg gør ikke det her for at være en pestilens.

Jeg gør det, fordi jeg ikke kan få tal fra målinger i fjordbunden, uden for sanddiget mellem slamdepot og Limfjorden. Jeg gør det, fordi jeg kan se, at der går en afvandingskanal på øst siden af depotet over mod Rønland - hvis udløb går ud i Limfjorden. Jeg læser det endda således, at der går eller har gået to 565 m/m pvc drænrør ud i fjorden. Jeg gør det fordi, jeg kan læse, at der ved udgangen af afvandingskanalen er omtalt en blandingszone og en forureningszone med lempelige vilkår i forhold til Vandkvalitets Krav (VKK). Det har man for eksempel også ved de to spildevandsledninger fra Cheminovas rensningsanlæg. Jeg tager det derfor som givet, at der sker en eller anden form for udsivning af drænvand ved slutdepotet. Jeg gør det, fordi jeg kan læse, at det tager mellem 60 og 70 dage for overfladevandet i sedimentdepotet at trække ud i Limfjorden, gennem det 25 meter brede og 2.5 meter høje sanddige. Jeg gør det fordi, ingen andre gør det. Hvis ikke jeg gør det, vil en eventuel udsivning – som ved øst Rønland og Den gl. Fabriksgrund – bare forsætte, som den desværre gør de to andre steder. Jeg takker selvfølgelig både Jørgen Nørby (V) og Morten Flæng (S) fra Region Midtjylland for at tage sagen op til belysning – problemet er blot, at lyset aldrig blev tændt. Jeg mangler stadig undersøgelsesresultater af bundforholdene ud for slutdepotet til Limfjorden. Hvad der forgår inde i selve depotet, er ikke mit problem - endnu. Men det bliver jeres problem, den dag I skal flytte Den gl. Fabriksgrund eller den dag I skal til at stoppe forureningen på vestsiden af jernbanedæmningen, så den ikke trækker ind på Knopper Enge – mere end den gør i forvejen.

Annonce
Bjarne Hansen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Lemvig

Bøderegn over tre unge mænd

Annonce