Danmark

Fra Elisabeths bog: Søskendeforhold kan være sprødt skrøbelige som mormors nybagte vaniljekranse

Fra sin tidlige barndom følte Elisabeth Gjerluff Nielsen sig alene i søskendeflokken i Skjern, og hendes nye bog, 'Store børn', fokuserer på den smerte, det er, aldrig at opnå nærhed og fortrolighed med sine søskende - heller ikke som voksen. Arkivfoto: Martin Ravn
Med tilladelse fra forlaget Gyldendal bringer Dagbladet her kapitlet 'Fødselsdagsgaven' fra Elisabeth Gjerluff Nielsens nye bog, 'Store børn'. Bogen udkommer torsdag 22. august.

Det regner, og jeg venter på melding fra Peter vedrørende tidspunkt for det foreslåede møde og det nye familieprojekt, jeg gerne vil fortælle ham om, men der meldes ikke tilbage. Så bliver det december og hans 60-års fødselsdag, og jeg tager på besøg i den ejendom med tårn, hvor han bor på fjerde og femte sal med sin kæreste og mindste datter. Det vil sige i tårnværelset på femte er det kun Peter, der bor. Øverst og med udsigt til alle verdenshjørner.

I dag bliver vi nedenunder, hvor fødselaren ikke lader sig anfægte af besøgende, men fortsætter sin gang mellem de mange stuer, hvor han roder i papirer, vander blomster og snakker i telefon. Og afbrydes af posten, som bringer gavepakker. En flaske Nielsen Bitter iført hjemmebroderet stramajflaskeforklæde med kærlig hilsen fra en ældre midtjysk dame, som i dagens anledning har broderet forklædet med solskin i lysegult og Peter AG-sangtitlen 'Den dejligste morgen i 100 år' i fladsting.

Knapt er gaven pakket ud, før en nogen og 80-årig svigerinde til Peters svigermor dukker op i omhyggelig makeup og gulvlang minkkåbe. Hun er taget hele vejen fra Charlottenlund til Indre By for at sige tillykke, mens Peter skiftevis har sin revisor, sit bookingbureau og en gammel klassekammerat fra Kirkeskolen i mobilen og samtidig ordner skuffer, tømmer opvaskemaskine, spiller klaver og deklamerer højdepunkter fra de mange nye blyantskrevne tekstudkast, som han har liggende i plasticcharteks overalt i lejligheden.

Peter taler videre i telefonen. Højlydt og længe, mens jeg forsøger at lade være med at lytte, går i gang med at lave kaffen, ingen har budt på, give den besøgende minkpelsen på igen og følge hende ned ad trappen, mens jeg tænker på, at jeg nu har kendt min bror i over 55 år.

Vi har ligget i samme barnevogn og har fået de samme godnathistorier. Vi har spist vores havregrød ved samme bord, slået kolbøtter i samme haver, danset år efter år om samme juletræ med samme onkler, tanter, søskende og forældre og bedsteforældre. Vi har gået i de samme skoler, har haft samme klasselærerinde, har sunget samme Brorson-salmer og hørt samme Beatles-plader. Vi har delt pladeselskab, studie og profession, vi har været gift med hver sin tvilling fra samme tvillingepar. Vi har fulgt hinandens bryllupper, børn og skilsmisser, tider med harmoni og tider med voldsomme konflikter.

Men hvor godt kender jeg egentlig efterhånden min bror, mine søskende?

En ven, som er startet på Cipramil, har netop fortalt mig, at han føler det, som om hans dag er blevet en lige grå streg, hvor der hverken findes krig eller fred, jubel eller gru, sorger eller glæder. Ingen regn, ingen sol, ingen udsving – ingenting? Det minder mig efterhånden lidt om forholdet i min søskendeflok. Flad kurve og høflig holden sig bag diskretionslinjen. Udmattede af de temperamentsfulde konflikter, som vi nemt ryger ind i, og med kun en anstrengt, kunstig høflighed, som vi mestrer virkelig dårligt, at sætte i stedet.

Peter sætter sig ned et øjeblik, og jeg benytter lejligheden til at overrække min fødselsdagsgave, som er et brev, hvor der blandt andet står:

'Søskendeforhold kan være sprødt skrøbelige som mormors nybagte vaniljekranse. Jeg er ikke ude på at ryste dåsen eller smide bagværket på gulvet. Jeg er heller ikke ude på at søge psykologiske sandheder, forklaringer og løsninger på det, der har været smerteligt, svært eller konfliktbefordrende mellem både mine brødre og mig, min søster og mig, mine brødre imellem, min bror, mine brødre og min søster imellem.

Men konflikterne kan sætte sig og skabe afstand. Fortrolighed og tillidsforhold kan få skrammer, så man ikke længere kan nå hinanden, og hvem orker familieterapi for fire deltagere med gennemsnitsalderen 58 ¼ år?

Så hvorfor kan vi ikke bare …?'

Og det, vi ikke bare kan, er så det, jeg alligevel gerne vil. For jeg fortsætter mit fødselsdagsbrev med at beskrive en bog, jeg gerne vil skrive. Et undersøgende søskendeportræt med udgangspunkt i samtaler med Peter og mig om at være storebror/lillesøster. En i vores tilfælde historisk både givende og eksplosiv relation, som jeg gerne vil kigge nærmere på. For hvem ved? Er vores søskendeflok i dag et forladt fællesskab, eller har vi altid været et kollektiv af svært forenelige individualister? Måske vi kunne undersøge familiebegrebet lidt nærmere og potentielt blive klogere på både det og os selv og samtidig nærme os hinanden og nogle spørgsmål, som andre søskende i verden måske også går rundt og tænker over. Og 'jeg vil i al fald gerne følsomt vove pelsen og se, hvor sådan et arbejde kan føre hen,' skriver jeg, og det håber jeg også, han vil, for bogen er tænkt som en gave til os begge.

Peter kigger under læsningen grinende og overrasket op fra brevet og siger, at det havde han ikke lige set komme, så læser han brevet færdigt og siger, at det må han tænke over. Efter et par dages betænkningstid melder han, at det bogprojekt vil han godt være med i.

Peter taler videre i telefonen. Højlydt og længe, mens jeg forsøger at lade være med at lytte, går i gang med at lave kaffen, ingen har budt på, give den besøgende minkpelsen på igen og følge hende ned ad trappen, mens jeg tænker på, at jeg nu har kendt min bror i over 55 år.
0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Har fået nok af luksuscampister i firhjulstrækkere: Ægtepar nedlægger shelterplads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Tophistorier

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce