Annonce
Udland

Frankrig og Holland tager imod flere forældreløse IS-børn

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Forældreløse børn af IS-krigere sidder i overfyldte lejre i Syrien efter den militante gruppes fald i landet.

12 forældreløse børn af franske krigere fra Islamisk Stat (IS) er mandag blevet fløjet hjem fra Syrien. Det oplyser det franske udenrigsministerium.

De havde desuden følgeskab af to forældreløse børn af hollandske IS-krigere. De vil blive overdraget til Holland.

Børnene er de seneste af en række forældreløse børn, der er blevet bragt til deres hjemlande fra overfyldte lejre i det nordøstlige Syrien.

De franske og hollandske børn var del en gruppe børn, der var "isolerede og særligt udsatte", oplyser det franske ministerium. Det tilføjer, at nogle af børnene var syge eller fejlernærede.

Børnene blev overdraget til franske og hollandske embedsfolk af de kurdiske myndigheder i det nordlige Syrien. Det oplyser Abdelkarim Omar, en højtstående kurdisk embedsmand.

Han tilføjer, at det ældste af børnene er ti år.

Overdragelsen skete søndag i Ain Issa nær den syriske grænse til Tyrkiet.

Frankrig er et af de lande, der har det højeste antal statsborgere, der har kæmpet for IS og overgivet sig selv i forbindelse med gruppens fald.

Den militante gruppe blev erklæret for besejret i Syrien i marts.

Også i marts tog Frankrig imod fem forældreløse IS-børn. Frankrig har til gengæld afvist mødre at vende hjem sammen med deres børn. Nogle af dem har de franske myndigheder beskyldt for stadig at være IS-tilhængere.

Hidtil er Kasakhstan, Kosovo og Usbekistan de lande, der har hjemtaget flest forældreløse børn. Også lande som Norge, Rusland og Sudan er begyndt at tage imod nogle af deres statsborgere.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce