Annonce
Udland

Frankrig vil ikke tillade Facebooks kryptovaluta i Europa

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Frankrig er ikke klar til at godkende udviklingen af kryptovalutaen Libra på europæisk grund.

Facebooks varslede kryptovaluta, der har navnet Libra, kan ikke tillades i Europa, som den ser ud i øjeblikket.

Det siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, torsdag.

Han mener blandt andet, at kryptovalutaen, der ventes at blive lanceret i begyndelsen af 2020, vil være en trussel mod landes suverænitet.

Finansministeren frygter desuden, at det sociale medie potentielt vil komme til at misbruge sin dominans på markedet.

- Alle de her bekymringer om Libra er alvorlige. Derfor vil jeg gerne helt klart sige: Under de nuværende betingelser kan vi ikke godkende udviklingen af Libra på europæisk grund, siger Bruno Le Maire.

- Den mulige privatisering af penge udgør en risiko for misbrug af en dominerende position, en risiko for suveræniteten og for forbrugere og selskaber, lyder det fra den franske finansminister.

Tidligere denne uge mødte Libra yderligere modstand.

Finansmyndighederne i Schweiz, hvor Libra er baseret, meddelte, at kryptovalutaen foruden strenge hvidvaskningsregler også skal underlægges strenge regler, der typisk gælder for banker.

Kryptovaluta er en digital valuta, der kun veksles elektronisk. Den største nuværende kryptovaluta er Bitcoin.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår typisk uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Ny kunstmesse i hallen

Annonce