Annonce
Danmark

Frygt ikke en fyring: Seniorer finder job i stor stil

Flere og flere seniorer i aldersgruppen 60-64 år kommer i job. Arkivfoto: Annelene Petersen
Man behøver ikke frygte en fyring, selv om man er fyldt 60. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at seniorer i aldersgruppen 60-64 år nu i højere grad finder job end tidligere. Ifølge arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv er det vigtigt, at man er åben for nye muligheder, hvis man er blevet fyret.

Job: Selv om man er rundet de 60, er det ikke ensbetydende med, at det er umuligt at finde et job, hvis man bliver fyret. Det viser en ny arbejdsmarkedsanalyse fra Dansk Erhverv.

Hvor det i 2013 lykkedes lidt over 4500 af seniorerne i aldersgruppen 60-64 år at finde et job inden for 12 måneder efter første ledighedsdag, var det tal steget til godt 7500 seniorer i 2017, hvilket er en stigning på 66 procent.

Ledigheden blandt de 60-64-årige er dermed faldet de seneste år. Det betyder, at ledigheden blandt seniorerne nu ligger på cirka fire procent, hvilket også gør sig gældende for ledigheden i resten af arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet.

En af grundene til, at flere seniorer nu kommer i job, er, at antallet af lønmodtagere i alderen 60 år og ældre er vokset med 44 procent de seneste 10 år. Men hvis man spørger arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv Peter Halkjær, er det ikke den eneste grund til, at ledigheden blandt de 60-64-årige er faldet.

- Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Annonce

Stigningen i antallet, der finder job, i gruppen 60-64 år, er udtryk for, at omsætningen på arbejdsmarkedet for aldersgruppen er højere. Det vil sige, at der fortsat er folk, der bliver ledige, efter de er fyldt 60 år, men de kommer også i arbejde igen.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Gå andre veje

Ifølge Dansk Erhverv er lidt over en tredjedel af de 60-64-årige kommet i job et år efter første ledighedsdag. Kigger man på den samlede arbejdsstyrke, er det halvdelen af arbejdsstyrken, der har fået et job efter 12 måneder.

Ud af de resterende 65 procent, der endnu ikke har fået et job efter 12 måneder, har 15 procent valgt at gå på efterløn eller pension, mens 38 procent fortsat er på dagpenge eller kontanthjælp.

- Det er vigtigt, at vi får budskabet frem om, at der også er job til seniorerne. Der er mange, der mister deres job, når de er oppe i alderen og efterfølgende står med en følelse af, at der ikke er nogen, der vil have dem. Men det er ikke det, der er tilfældet.

- Måske skal man starte et andet sted end der, hvor man regner med. Det kan også tænkes, at man skal søge bredere eller starte med at søge vikariater. Der er mange veje ind på arbejdsmarkedet, men det hele afhænger også af størrelsen på ens netværk, og hvor stor efterspørgsel der er efter den lediges kompetencer, lyder det fra Peter Halkjær.

Efterløn og pension spiller ind

En anden faktor, der spiller ind på den stigende mængde af lønmodtagere over 60 år, er den hævede efterløn- og pensionsalder, hvilket også betyder, at virksomhederne fremover skal forberede sig på at rekruttere medarbejdere fra den aldersgruppe i stedet for gruppen under 60 år, da den gruppe bliver mindre.

- Forskydninger i efterløns- og pensionsalder er det, der trækker det store læs i forhold til, at flere seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at holde fast i den ramme, som er skabt omkring stigende efterløns- og folkepensionsalder de kommende år. Når vi kan se, at beskæftigelsen følger med, og ikke skaber en massegrav af ledige, er vi på rette vej, når vi lader pensionsalderen stige

Men hvis man alligevel skulle ende med at stå med en fyreseddel i hånden, når man er fyldt 60 år, er der ingen grund til bekymring, hvis man spørger Peter Halkjær.

- Man skal ikke give op, hvis man står uden job som 62-årig. I stedet for at fokusere på de begrænsninger, der måtte være, skal man fokusere på mulighederne. Lige nu vil mange måske mene, at de er diskvalificerede til et job på grund af deres alder, men det er ikke ensbetydende med, at de er udelukket fra hele arbejdsmarkedet, fastslår han.

Her arbejder seniorerne på 60+

Sundhed og socialvæsen – 22 procent

Handel – 11 procent

Industri – 11 procent

Undervisning – 10 procent

Transport – 6 procent

Offentlig administration, forsvar og politi – 6 procent

Videnservice – 5 procent

Bygge og anlæg – 5 procent

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service – 5 procent

Anden branche – 19 procent

Kilde: Danmarks Statistik - beskæftigede lønmodtagere fra 60 år og derover opgjort for 4. kvartal 2018

Bag om Dansk Erhvervs analyse

Ledige er her afgrænset som personer, der efter at have haft én uge uden dagpenge eller kontanthjælp modtager dagpenge eller kontanthjælp i de efterfølgende tre uger.

En ledig registreres som værende i job, når denne har været selvforsørgende i sammenhængende tre uger tilknyttet en given branche, svarende til en ordinær ansættelse.

Statuskoden er udregnet 52 uger efter ledighedsforløbets start, hvorfor én person, der er markeret som i beskæftigelse inden for 52 uger, ikke nødvendigvis er selvforsørgende præcis 52 uger efter.

Kilde: Dansk Erhverv

Peter Halkjær er arbejdsmarkedschef ved Dansk Erhverv. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce